Ejbøl afviser bonus-påstand i portrætbog

Da Lars Munch fik 16,8 mio. kr. i bonus, fik Jørgen Ejbøl ifølge portrætbogen Pansergeneralen et ”angiveligt lignende beløb”. Men det afviser Ejbøl, som dog ikke vil afsløre, hvad han fik. »Det er meget muligt, at jeg tog fejl,« siger bogens forfatter. Medarbejderne kritiserer "millionstore bonusordninger" og kræver forklaring

”Det (virker) både dybt provokerende og foruroligende at læse om udbetalinger af angiveligt millionstore bonusordninger, mens man internt både appellerer til og direkte dikterer tilbageholdenhed blandt medarbejderne.”

Sådan lyder det ifølge information.dk i en henvendelse, som de tre medarbejderforeninger på Jyllands-Posten, Politiken og Ekstra Bladet har sendt til bestyrelsen i JP/Politikens Hus.

Medarbejderne kræver en redegørelse efter en stribe sager, der på det seneste er kommet frem om næstformand Jørgen Ejbøl, som også er formand for Jyllands-Postens Fond.

En af sagerne handler om bonusordninger. I 2014 fik Lars Munch en fastholdelsesbonus på 16,8 mio. kr., da han gik fra adm. direktør til bestyrelsesformand. I den forbindelse modtog Jørgen Ejbøl ifølge portrætbogen Pansergeneralen ”angiveligt et lignende beløb”.

Men Jørgen Ejbøl afviser, at det er sandt, hvad der står i bogen, som er skrevet af journalist Kirsten Jacobsen.

”Jeg har ikke modtaget et lignende beløb,” fastslår han i en mail til Journalisten.

”Kirsten Jacobsens bog om undertegnede er hendes værk. Jeg har ikke set manus før trykning,” skriver han.

Forfatter: Jeg skrev, hvad jeg havde belæg for

Jørgen Ejbøl svarer ikke på, om han fik en bonus, eller hvad han fik.

Han ønsker heller ikke at forholde sig til medarbejdernes krav om en redegørelse, skriver han.

”Formandsskabet vil først og fremmest kommunikere med medarbejderforeningerne. Det er jeg overbevist om, at du har forståelse for.”

Det har ikke været muligt at få et interview med Jørgen Ejbøl, der kun svarer per mail.

Forfatter: Det er meget muligt, jeg tog fejl

Kirsten Jacobsen fortæller, at hun mente at have fuldt belæg for det, da hun i bogen skrev, at Jørgen Ejbøl modtog et lignende beløb.

»Jeg har skrevet nøjagtig, hvad jeg mente at have belæg for,« siger hun.

Men når Jørgen Ejbøl afviser det over for Journalisten, erkender hun at det kan have været forkert.

»Det er meget muligt, at jeg tog fejl. Hvis det er forkert, så undskylder jeg på bogens og egne vegne og over for Ejbøl. Men jeg mente, at jeg havde belæg for, hvad jeg skrev. Og jeg har trods alt brugt halvandet år på den bog,« forklarer Kirsten Jacobsen.

Hun kan ikke dokumentere påstanden.

»Hvis jeg kunne dokumentere det, så havde jeg skrevet det. Jeg skriver ”angiveligt lignende beløb”, fordi det er, hvad jeg mente at have belæg for,« siger hun.

Vi må stole på Ejbøl

Kirsten Jacobsen vil ikke fortælle, hvorfor hun mente at have belæg for påstanden. Men hun understreger, at det er hendes ansvar, hvad hun har valgt at skrive i Pansergeneralen. Jørgen Ejbøl har ikke set manuskriptet, heller ikke sine egne citater, før tryk.

»Det er meget sjældent, at et menneske med hans indflydelse ikke kræver i hvert fald det, han selv citeres for, til gennemsyn. Men derfor hviler min formulering også alene på min kappe. Hvis jeg har begået en fejl, er det mit ansvar og ikke hans,« siger Kirsten Jacobsen.

Mener du stadig, at det er rigtigt, hvad du skrev?

»Når Ejbøl siger, at det er forkert, så må man fæstne mest lid til ham. Der er meget få mennesker, der kender svaret, og han er en. Så må vi stole på ham, indtil det modsatte måtte blive bevist, hvis det bliver det,« siger Kirsten Jacobsen.

Men kan det ikke være, du har ret og han siger noget forkert?

»Selvfølgelig. Det kan altid være, folk siger noget forkert. Men da hverken du eller jeg indtil videre kan afgøre, hvad sandheden er, så må jeg tage på min kappe, at jeg muligvis gik for langt.«

Fantasibonusser

I medarbejdernes henvendelse til bestyrelsen og bestyrelsesformand Lars Munch, kritiseres det, at der er udbetalt store bonusser til ledelsen samtidig med, at koncernen har gennemført fyringsrunder.

"Det kommer oven i købet parallelt med flere sparerunder, der er gået hårdt ud over de respektive redaktioner, senest med en voldsom fyringsrunde, der medførte, at en masse af vores kolleger har mistet deres job, mens der åbenbart er råd til at betale nyopfundne fantasibonusser, der i størrelse næsten svarer til de beløb, de enkelte aviser har skullet spare," skriver medarbejderne.

Dansk Journalistforbunds næstformand Tine Johansen bakker op om medarbejdernes krav om en redegørelse.

»Jeg kan godt forstå, medarbejderne undrer sig over, at der kører en paralleløkonomi i en tid, hvor man siger farvel til en masse kolleger med den begrundelse, at huset skal spare,« sagde Tine Johansen til Journalisten i morges.

Journalisten har været i kontakt med to af de tre tillidsfolk, som har underskrevet henvendelsen. De ønsker ikke at udtale sig om den.

0 Kommentarer