Egmonts layoutere i Vietnam er snart overflødiggjort

I 2015 flyttede Egmont Publishing dele af deres layoutopgaver til Vietnam. Nu har en teknisk løsning automatiseret layout-arbejdet i så høj grad, at chef Marianne Gram regner med stort set at kappe navlestrengen til Vietnam om et par måneder
  • Camilla Hey/Egmont Publishing
    Ugebladschef og chef for digitalt indhold Marianne Gram.
02.02.2018 · 16:09

”Jeg havde ikke troet, at vi så hurtigt kunne have en teknisk løsning, der overflødiggør dem, vi sender sider til ude i Vietnam.”

Sådan siger chef i Egmont Publishing Marianne Gram om det redigeringsprogram, som bladhuset siden i sommer har arbejdet på et implementere på alle deres titler.

Programmet hedder Censhare og har allerede betydet, at en del af de layout-opgaver, som Egmont i 2015 outsourcede til Vietnam, i dag er trukket hjem og løses automatisk. Outsourcingen kostede dengang 13 stillingsnedlæggelser.

”Hendes Verden er det af vores blade, der har været på Censhare først. De layouter i dag helt uden Vietnam. Efterhånden lægger vi flere og flere blade over i Censhare, og så har de to-tre måneder, inden vi klipper navlestrengen til Vietnam,” forklarer Marianne Gram, der er ugebladschef, chefredaktør på Hjemmet og ansvarlig for digitalt indhold i Egmont Publishing.

Fra 1. april i år forventer hun, at Egmont Publishing samlet kun vil få layoutet cirka 80 sider om måneden i Vietnam.

15-20 mand overflødiggøres 

Marianne Gram fortæller, at der indtil i sommer sad 15-20 mennesker i Vietnam og lavede layout-opgaver for Egmont. Det tal er løbende justeret ned, efterhånden som mere er blevet automatiseret.

I dag laver Egmonts egne layoutere selv cirka en tredjedel af siderne i deres blade og magasiner. Resten foregår mere eller mindre automatisk i Censhare, som Egmont har været med til at udvikle.

”Det dækker alle faser af den redaktionelle proces. Fra du sætter det første komma, til du sidder med det færdige layout. Man skriver og lægger billeder direkte ind i en skabelon. Vores eksterne freelancere kan logge på hvor som helst fra og gøre det samme. Når de er færdige, overleverer de til en redigerende, og derefter ryger siderne direkte til layout og er måske 95 procent færdig-layoutet,” siger Marianne Gram.

AD’erne kan sprudle på 30 procent af siderne 

Hun fortæller, at der typisk sidder to art directors på Egmonts ugeblade og en enkelt på deres månedsblade. De skal fortsat være der.

”Vi har vidst helt fra starten, at vi ville have de her art directors selv. Vi kan ikke forny vores blade uden,” siger hun.

Men koster det ikke på kvaliteten af jeres blade, at de her kreative mennesker ikke længere selv har fingrene i alle siderne?

”Du ville blive chokeret over, hvor godt det er. Og der er jo stadig cirka 30 procent af siderne tilbage, hvor de kan være meget kreative. Men rutinesiderne tager programmet sig af. Og det skulle gerne frigøre tid til, at man virkelig kan sprudle på de kreative sider,” siger Marianne Gram. 

Kommentar

02/02/2018 - 20:08

Julie Frölich

Skulle Egmont ikke bare snart se at overflødiggøre deres (papir) produkter? ;)

Seneste jobopslag

Dokumentarkompagniet søger fotograf/klipper/visuel producer

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 12.03

Chef for Koncernkommunikation og Presse i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.03

Chef kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 05.03

Teamleder til Kunder & Kommunikation i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 04.03

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02