search

Egmont vil fyre ansatte og opruster på nettet

Et endnu ukendt antal medarbejdere vil blive fyret fra Egmont-koncernen som følge af større spareplan på 4-500 millioner kroner. Samtidig vil koncernen opruste på online.

Et endnu ukendt antal medarbejdere vil blive fyret fra Egmont-koncernen som følge af større spareplan på 4-500 millioner kroner. Samtidig vil koncernen opruste på online.

Adm. direktør Steffen Kragh kan endnu ikke oplyse, hvor mange stillinger der vil blive nedlagt. Han siger dog til dagbladet Børsen, at besparelserne vil ramme bredt i koncernen, der ejer blandt andet norsk TV 2, Hjemmet Mortensen, Nordisk Film, Egmont Magazines og Egmont Kids & Teens.

»Det er ikke et tal, vi har opgjort på koncernplan. Men det vil betyde færre ansatte i en række af vores virksomheder,« siger Steffen Kragh til Børsen.

Egmont omsatte i 2007 for 11 milliarder kroner og kom ud med et resultat på 885 mio. kr. før skat og afskrivninger.

Til gengæld vil man opruste på nettet fra de 100 millioner kroner, som blev investeret i 2008.

»Vi venter at fordoble investeringerne på nettet i løbet af et par år afhængigt af konjunkturerne,« siger han til avisen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen