Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:17 08.03.2023 Sebastian Goos

Egmont henter medieprofil som ny bestyrelsesformand

Egmont henter medieprofil som ny bestyrelsesformand

Klaus Rudbæk / Egmont

Egmont Fonden og Egmont International Holding har udpeget Merete Eldrup som ny bestyrelsesformand, da Lars-Johan Jarnheimer udtræder efter 12 år i bestyrelsen.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Mediekoncernen driver blandt andet TV 2 i Norge, Nordisk Film i Danmark og en række medier under Story House Egmont, der udgiver magasiner og digitale medier i Norden.

Merete Eldrup har senest været administrerende direktør for TV 2 Danmark igennem en lang årrække og har derudover tidligere været direktør i JP/Politikens Hus.

Egmont fortæller også i en pressemeddelelse, at koncernen havde en omsætningsfremgang på 11 procent i 2022. Resultatet før skat udgjorde 501 millioner kroner mod 1,2 milliarder kroner i 2021. Udviklingen skyldes blandt andet markant øgede omkostninger til energi, papir og tryk, skriver koncernen videre.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder