KURSER. Det lyder tilforladeligt at tale om efteruddannelse version 2.0, som DJ's næstformand Fred Jacobsen gør i sit indlæg i Journalisten. Kendsgerningen er, at det, Fred Jacobsen kalder forandringens vej, dækker over forringelser.

Priserne vil variere, hedder det, og vi har jo allerede set, at det konsekvent betyder øgede omkostninger. Flere kurser bliver uden overnatning, og for arbejdspladser uden for de store kursusbyer betyder det en alvorlig forringelse.
Også på udlandskurserne bliver der skåret. Det er der selvfølgelig økonomi i, men en kendsgerning er jo også, at nogle arbejdsgivere og folk med tilknytning til efteruddannelsesområdet har lagt udlandskurserne for had. Men i en tid, hvor globalisering er et nøgleord, burde behovet for kurserne være indlysende.

Nu prøver man så at tilbyde lokale kurser. Det kan for nogle være en rigtig god løsning, men det er vigtigt at bevare andre muligheder.

Endelig bliver løbende tilmelding og færre ugekurser beskrevet som et fremskridt. Sådan har jeg også hørt freelancere opfatte det, og det er fint, at de bliver tilgodeset. Men på arbejdspladserne vil det give øgede problemer med at tilrettelægge fraværet. Det, kan man så sige, er et arbejdsgiverproblem, men jeg er sikker på, at det også bliver gjort til vores.

Fred Jacobsen skriver, at mediebranchen i kraft af efteruddannelsen har været forud for sin tid. Det er rigtigt. Men det er alene sket i kraft af DJ. Mediearbejdsgivernes organisation har vist sin fremsynethed ved konsekvent at bekæmpe efteruddannelsen. Det er for eksempel noget, der i en årrække med usvigelig sikkerhed er sket ved hver overenskomstforhandling.

Den store opgave bliver at forbedre de økonomiske muligheder, og måske må man på arbejdspladserne overveje, om der er nye udbydere, der under de økonomiske vilkår kan levere en vare af bedre kvalitet.

– Torben Duch Holm, tillidsmand, Nordjyske