Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:02 13.06.2022 Ritzau

Eftersøgningshold finder tøj fra forsvundet journalist og forsker i Amazonas

I søgningen efter en britisk journalist og hans brasilianske researchmakker i Amazonas-regnskoven i Brasilien har et eftersøgningshold fundet ejendele tilhørende det forsvundne makkerpar.

Det oplyser brasiliansk politi søndag lokal tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Journalist Dom Phillips og ekspert i indfødte Bruno Pereira har været forsvundet siden 5. juni, hvor de ikke som aftalt vendte tilbage fra deres researchtur.

Ifølge en erklæring fra brasiliansk politi søndag er der fundet tøj tilhørende Pereira samt en rygsæk med tøj tilhørende Phillips. Også begge mænds støvler er blevet fundet.

Meldingen kommer, to dage efter at politiet fredag oplyste, at der var fundet, hvad der tilsyneladende er menneskelige rester. Det ”organiske materiale” er sendt til politiets retsmedicinske afdeling, hvor det skal analyseres.

Samme afdeling får også tilsendt rester af blod, som blev fundet på en mistænkt persons båd. Blodresterne skal sammenlignes med dna-materiale fra Dom Phillips og Bruno Pereira.

SENESTE NYT

Flere nyheder