To tidligere Cavling-vindere, Erik Valeur og Lars Rugaard, anmoder nu hele mediebranchen om at gå sammen i kampen mod forringelserne af offentlighedsloven. Er man blevet forhindret i aktindsigt eller modarbejdet, så kom med eksemplerne, lyder opfordringen.

Danmark bliver et mindre demokratisk sted, hvis ministerbetjeningen undtages for aktindsigt – sådan som det foreslås i den nye offentlighedslov. Sådan lød advarslen tidligere i år fra 30 modtagere af Cavlingprisen.

Nu beder to af prismodtagerne hele den danske medie- og kommunikationsbranche om at gå sammen og komme med eksempler på ansøgninger om aktindsigt, for dermed at påvirke lovgivningsarbejdet i den sidste afgørende fase.

Det er særligt forslaget om at unddrage det, der kaldes 'ministerbetjening', fra adgangen til aktindsigt, som de to Cavling-vindere er stærkt bekymrede over.

»Mange journalister frygter, at denne ændring vil blive brugt til effektivt at lukke for afslørende dokumenter, som journalister og andre hidtil – om end tit med stort besvær – har kunnet skaffe sig indsigt i. Når det tidligere har været svært – uden at myndighederne kunne bruge skønnet som undskyldning – kan det nu i mange sager blive helt umuligt,« skriver Erik Valeur og Lars Rugaard i en email, som i første omgang er sendt ud til et par hundrede journalister, der tidligere har været involveret i undersøgende journalistik.

Den såkaldte "Ministerbetjening" betyder, at dokumenter, der sendes mellem to instanser – f.eks. mellem Justitsministeriets departement og Civilstyrelsen – ifølge lovforslaget skal underlægges et skøn. Hvis myndighederne mener, at dokumenterne indgår eller kunne tænkes at indgå i en sag, som ministeren er eller kunne tænkes at blive indblandet i, så kan der lukkes for aktindsigten.

Et flertal i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse har dog tidligere udtrykt, at "ministerbetjeningen" er et mindre onde i forhold til, hvad der ses som generelle forbedringer af åbenheden. Og DJ's medlem i offentlighedskommissionen, Kate Bluhme, udtalte efterfølgende: »Personligt er jeg ligeglad med kritikken«.

Siden har forbundets kredse og flere medarbejderforeninger dog kritiseret beslutningen i DJ's hovedbestyrelse. På et tidspunkt gik kredsene enstemmigt imod journalistforbundet.

Og nu forsøger Lars Rugaard og Erik Valeur så at indsamle eksempler på, hvor svært det gennem årene har været at få aktindsigt for undersøgende journalister – altså allerede inden den foreslåede lovændring.

»Formålet er at dokumentere, at der særdeles ofte har været intentioner hos myndighederne om at lægge journalister og andre, der prøver at følge med i samfundets udvikling, hindringer i vejen.
På den baggrund kan vi dokumentere, hvad de nye regler kan bruges til – og sandsynligvis vil blive brugt til,« skriver de to, der planlægger at udgive dokumentationen i bogform, som skal afleveres til Folketingets politikere – og offentligheden – så hurtigt som muligt og før Folketinget åbner i oktober.

»Vi er altså interesseret i eksempler, hvor du har søgt aktindsigt – men har fået en klar opfattelse af, at de involverede myndigheder forsøgte at modarbejde din begæring om aktindsigt. Metoderne, du har bemærket, kan være fortolkningsdiskussioner, meget langvarig sagsbehandling, 'glemte' sager, bortkomne akter – eller noget helt femte,« lyder det fra Erik Valeur og Lars Rugaard.

Har man eksempler, kan man sende dem til den særlige email-konto: aktindsigt@m-4.dk, som Valeur og Rugaard har oprettet til formålet.

Følg også Journalisten.dk's tema om Offentlighedsloven.