DJ-medlemmer styrter til A-kassens informationsmøder om efterlønnen. Stemningen er ladet af forvirring, spørgelyst – og dyb foragt over for Christiansborg-politikerne: »De har ingen fornemmelse for almindelige mennesker«.

»Ja, når det handler om vores egne penge, så kommer vi!«
Han slår et grin op. Også selv om han sidder godt klemt. A-kassens informationsmøder om efterlønnen har udviklet sig til et tilløbsstykke. Det, der oprindeligt var tænkt som 3-4 møder, har udviklet sig til en landsturne med op mod 20 træf, blandt andet på de større arbejdspladser.
»Folk er vilde med efterløn!« siger Linda Garlov, sekretariatschef i A-kassen. »Nej seriøst: det kommer bag på os, at interessen er så enorm. Men det er også sjældent, at man skal tage en beslutning, der har så afgørende betydning om måske 20, 30 eller 40 år.«
Hun fortæller, at mange reagerer i ren trods over politikernes påhit.
»Folk ironiserer over ordningen, ser det lidt som en farce, og de tror ikke et klap på den. Mange finder det latterligt at betale til den. De melder fra bare for at straffe politikerne. Det er lige så meget hjertet som hjernen, der styrer – og det er måske ikke det bedste grundlag for en beslutning.«

Ekstraforestilling
Det er en hel almindelig onsdag klokken 14.00. Godt 100 mennesker er samlet på 1. salen på Gl. Strand, hvor Dansk Journalistforbund har hovedkvarter. Og nede i kælderen sidder andre 50. Så mange er mødt op, at A-kassens formand, Christian Kierkegaard, må servere øl og vand til dem, der ikke kan komme ind. »Vi tager en ekstra runde om lidt,« lover han.
»Jeg har det som en sælger, der skal sælge en vare, hvor han kender prisen, men ikke indholdet,« siger Linda Garlov, og tager et kig ud over forsamlingen – også dem på gulvet. Alle aldersgrupper er repræsenteret, dog er der flest fra livsskalaens højere numre.
Uvisheden skyldes, at politikerne kun har besluttet, at folk, der vil have muligheden for at gå på efterløn engang, skal betale kontingent. Men ingen ved præcist hvordan kontingentet administreres.
Dagens hit er den seneste nyhed fra Christiansborg. Nu kan man helt frem til 1. oktober omstøde sin beslutning om efterløn eller ej. Det har flere hørt. Men det er også lidt indviklet. For i Radioavisen har de sagt, at man bare skal vente med at beslutte sig til 1. oktober. Men så enkelt er det ikke.

Skal – skal ikke
»Hvis ikke I inden 1. april siger fra til A-kassen, så trækker vi de 185 kroner i efterlønskontingent pr. måned – det skal vi. Men det er rigtigt, at i tiden mellem 1. april og 1. oktober kan lave beslutningen om,« forsøger Linda Garlov at skabe overblik.
JOURNALISTENs udsendte er 36 år. Og han lærer, at hvis bare han betaler det månedlige kontingent, der stiger til 322 inflationsregulerede kroner i 2001, så kan han hæve et såkaldt efterlønsbevis ved alderen 60 år.
Og med beviset i hånden, kan jeg så vælge at gå på efterløn, når jeg er 60. Men det er ikke så smart. For beløbet er på knap 11.000 kroner om måneden. Venter jeg derimod til jeg er 62, hæver jeg knap 12.000 kroner – og nu bliver der ikke lavet modtræk i min kapitalpension. Og endnu mere smart: Jeg går ikke på efterløn, men går på folkepension, når jeg er 65. Det udløser et skattenedslag på 103.000 kroner og de knap 12.000 kroner om måneden oven i.
»Hvad nu hvis ???«. Spørgsmålene er mange. Og koncentrationen svigter. »HVORNÅR VAR DET AT HVAD IKKE BLEV MODREGNET AF HVEM!?« lyder brølet fra de bagerste rækker.

PFA som garanti
»Vi har et regnestykke,« forklarer Linda Garlov. »Hvis jeg nu indbetaler i den længst mulige periode, og hæver de 103.000 kroner, hvordan ser forrentningen så ud,« siger hun. »Det har PFA regnet ud for os.«
Men det skandaleramte PFA har ikke den store status – et latterbrøl fylder salen. »Hvem har skrevet under!« lyder det.
»Rent faktisk får man med de 103.000 kroner en bedre forrentning af kontingentet end nogen kapitalpension kan byde på,« fortsætter Linda Garlov. Hun sammenfatter, at det hele derfor i bund og grund er et spørgsmål om tillid til politikerne. Igen et stort latterbrøl: »Så er der ikke mere at tale om, vi stopper her,« råber én.
Linda Garlov: »Jeg mener, at det er en god ordning – hvis den bliver ved med at eksistere. Men hvis politikerne laver den om, så… Derfor er det afgørende, om det bliver vedtaget, at efterlønskontingentet indbetales på en personlig konto. Så bliver pengene betalt tilbage, hvis ordningen bliver lavet om.«
Nye råb fylder salen:
»Det er pokkerme smart, det de har lavet.« »Hvordan i alverden skal jeg kunne forklare mine 40 medlemmer det her!«. »Kan man fortryde?«.

De arbejdsløse taber
Om folk bliver klogere?
Helene Risager, informationsmedarbejder i Grønlændernes Hus, 62 år: »Jeg har lært, at jeg godt kan få et efterlønsbevis selv om jeg er fyldt 60 og ikke har betalt kontingent.«
Johan Suszkiewicz: »Jeg er totalt solgt. Jeg har intet valg, jeg får alt det dårlige. Jeg er 58 år og langtidsarbejdsløs. Jeg ryger på tvangsefterløn og får 104.000 kroner om året før skat.«
Kaj Spangenberg, freelance, 59 år: »Jeg blev klogere. Jeg ved nu, at jeg har en valgmulighed. Hvis jeg arbejder nok timer til jeg er 65, kan jeg hæve de 103.000 kroner. Men jeg ved sgu ikke, du. Det er en grim ordning. De borgerlige havde ikke turdet lave den alene. Aldrig.«
Inge-Margrethe Madsen, på overgangsydelse med småjob, 57 år: »Der er intet af det her, der er godt for mig. Jo, måske må jeg arbejde lidt mere, når jeg bliver smidt på efterløn. Men ellers … Det er noget juks, det er gået for hurtigt for politikerne. De har ingen som helst føling med almindelige menneskers liv!«
Fotografen er chokeret: »Her er så mange, at jeg ikke kan fotografere!«.
– Har du selv besluttet dig?
»Jeg har da ikke råd til at betale!« svarer fotografen.
– Har du råd til at lade være?

A-kassen holder to ekstra møder om efterløn: 10.2. kl. 19 og 18.2. kl. 14 på Gl. Strand 46, København.