Om tre måneder er der beslutnings-deadline for efterlønsordningen. Den 30. september skal du – hvis du er mellem 30 og 60 år – have afgjort et ja eller nej til, om du vil betale kontingent for at sikre dig retten til efterløn.Lige nu har 904 meldt fra. JOURNALISTEN bringer her en tør og faktuel gennemgang af den nye efterlønsordning.

• En af de mest udskældte politiske beslutninger i nyere tid – den nye efterlønsordning – er på papiret trådt i kraft. Men uanset hvilken personlig beslutning, du foreløbig har taget, kan du lave den om endnu: Den 30. september er der beslutnings-deadline.
Alle, der ikke er fyldt 60 år den 1. juli i år, er omfattet af den nye ordning.
Kernen i den nye ordning er, at danskerne skal blive længere på arbejdsmarkedet – derfor er ordningen skruet sammen på en måde, hvor det er dyrt at gå på efterløn som 60-årig (og især frygtelig dyrt, hvis man har sine egne pensionsopsparinger, som de fleste journalister har). Lidt mere fordelagtigt bliver det, hvis man venter til, man er 62 år. Og hvis man helt lader være med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde på fuldtid, til man er 65 år, ja så får man en »belønning« på godt 100.000 skattefrie kroner.

Kontingent:
Som noget nyt skal a-kasse-medlemmer, der ønsker at være sikret muligheden for at gå på efterløn, indbetale et særskilt efterlønskontingent.
I 1999 er det månedlige kontingent 184 kr., som ligesom a-kassekontingentet er fradragsberettiget. Kontingentet stiger allerede til januar, hvor det vil udgøre 322 kr.
Hvis du er medlem af Journalisternes A-kasse (og i øvrigt alle landets øvrige a-kasser) og er i alderen 40-59 er du automatisk blevet trukket efterlønskontingentet siden 1. april – medmindre du har indsendt en skriftlig framelding. Hvis du er mellem 35 og 40 år vil du automatisk blive opkrævet efterlønskontingentet fra den 1. juli, medmindre du framelder dig.
Jo ældre, du er på nuværende tidspunkt, jo mere økonomisk fordelagtig er ordningen, fordi du så ikke indbetaler efterlønskontingentet i de 25 år, som loven egentlig kræver.
En 30-årig vil således – hvis vi lidt naivt går ud fra, at kontingentet ikke stiger – komme til at indbetale 96.600 fradragsberettigede kr. i alt i efterlønskontingent, hvor en 56-årig slipper med 14.352 kr. for at få præcis de samme rettigheder.
Den 23. juni havde 904 medlemmer af Journalisternes A-kasse meldt sig fra efterlønsordningen. Det svarer til 12,4 procent af de medlemmerne, der er omfattet af ordningen. Over halvdelen af de frameldte er mellem 30-39 år.

Fortrydelsesret:
Hvis du er blevet opkrævet efterlønskontingentet, og du inden den 30. september beslutter dig for ikke at ville være med i efterlønsordningen, så vil du kunne få allerede indbetalte kontingentkroner retur.
Hvis du har frameldt dig allerede, men alligevel gerne vil sikre dig retten til efterløn, kan du indtil 30. september fortryde din beslutning og efterbetale det kontingent, du skulle have betalt fra ordningens start.
57 medlemmer har allerede fortrudt deres beslutning og har lavet et nej om til et ja.
Og så kan du til enhver tid – også efter den 30. september – fortryde dine indbetalinger til efterlønnen. Fra den 1. oktober vil du dog ikke længere kunne få de indbetalte penge i hånden, men dine opsparede efterlønsbidrag vil kunne overflyttes til din arbejdsmarkedspension.
Muligheden for at overflytte efterlønsbidraget til sin private pensionsordning var én af de sidste ændringer i lovforslaget, som kom ind i loven for at gøre det lettere/mere fristende at hoppe med i ordningen, fordi man nu til enhver tid kan omgøre sin beslutning om at være med, uden at man dermed skal forære allerede indbetalte kontingenter til statskassen.

60 og derover:
Hvis du er fyldt 60 år, inden den 1. juli i år, så er du omfattet af den gamle efterlønsordning. Du skal derfor ikke betale det nye efterlønskontingent.
Du bliver derfor først folkepensionist, når du fylder 67 år – i den nye ordning bliver man folkepensionist, når man fylder 65 år.
De, der allerede er gået på efterløn, fortsætter på den gamle ordning.
Hvis du er fyldt 60 år, kan du vælge at blive omfattet af den nye efterlønsordning. Du kan få et efterlønsbevis, hvis du i ti år har været medlem af en a-kasse, og hvis du på det tidspunkt, du ansøger om beviset, er rask og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Når du først har fået efterlønsbeviset, har du ret til efterløn – også selv om du skulle blive syg.
Det er vigtigt, at du får efterlønsbeviset så hurtigt som muligt, for først når du har haft beviset i to år, vil du kunne få efterløn på den højeste sats og samtidig få mulighed for – ved at arbejde – at optjene til den skattefrie præmie.

40-59 år:
Er du 40-59 år skal efterlønskontingentet betales uafbrudt, til du fylder 60 år, hvis du vil have mulighed for at få efterløn som 60-årig. Journalisternes A-kasse er automatisk begyndt at opkræve kontingentet af dig fra den 1. april i år, medmindre du skriftligt har frameldt dig ordningen.

35-39 år:
Er du 35-39 år skal efterlønskontingentet betales uafbrudt til du fylder 60 år, hvis du vil have mulighed for at få efterløn som 60-årig.
Journalisternes A-kasse vil automatisk begynde at opkræve kontingentet af dig fra den 1. juli i år, medmindre du skriftligt har frameldt dig ordningen.

Under 35 år:
For at få ret til efterløn, når du er fyldt 60 år, skal du indbetale efterlønskontingent i 25 år inden for en periode på 30 år.
Du kan tidligst begynde at indbetale kontingentet som 30-årig, og allersenest skal du gå i gang som 35-årig.
Journalisternes A-kasse vil automatisk begynde at opkræve efterlønskontingentet, når du fylder 30 år, medmindre du helt framelder dig ordningen eller beder a-kassen vente med at begynde at opkræve måske helt til du fylder 35 år.
Venter du med at begynde at betale til, du er 35 år, så skal du betale uafbrudt indtil du er 60 år – i og med du sammenlagt skal have betalt kontingent i 25 år for at få retten til efterløn.
Begynder du før de 35 år, kan du indlægge pauser i dine indbetalinger til efterløn. Du kan holde så mange pauser, du vil – bare du overholder sammenlagt at have betalt i 25 år inden for 30 år. Og begynder du at indbetale som 30-årig og betaler kontingentet uafbrudt, vil du være færdig med at betale kontingent som 55-årig.

Krav om årevis medlemskab af en a-kasse:
For at opnå retten til efterløn, skal du udover at have betalt efterlønskontingent opfylde et a-kasse-anciennitetskrav.
Hovedreglen er, at du skal have været medlem af en a-kasse i 25 år inden for 30 år. Men hvis du er født før 1. marts 1952, kan du opfylde medlemskravet ved uafbrudt medlemskab fra 31. marts 1992, dog mindst 10 år inden for de sidste 15 år. Hvis du er født efter 29. februar 1952, men før 1. juli 1964, kan du opfylde kravet ved uafbrudt medlemskab fra 1. juli 1999, dog mindst 20 år inden for 25 år.

Efterlønnens størrelse:
Hvis du går på efterløn som 60-årig, eller mindre end to år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, får du maksimalt en efterlønssats i hele efterlønsperioden på 91% af højeste dagpengesats. Den er p.t. 2760 kr. pr. uge. 91% svarer til 2510 kr. om ugen – ca. 130.000 kr. om året.
Satsen bliver beregnet på de seneste tre måneders løn, før udstedelsen af efterlønsbeviset. Det vil sige, at den kan blive lavere, hvis man for eksempel ikke har arbejdet fuldtid op til, man bliver 60 år.
De fleste medlemmer af Journalisternes A-kasse vil dog slet ikke modtage 130.000 om året i efterløn som 60-årige, fordi der er indført nogle barske regler om, at størrelsen på din pensionsopsparing vil påvirke din efterløn. Der sker betydelige indskrænkninger i efterlønnen, hvis man har en pensionsopsparing og går på efterløn som 60-årig – og det endda uanset om man får udbetalinger fra sin pension.
Hvis du udskyder efterlønnen mindst to år – og arbejder mindst 3.120 timer i de to år, vil du kunne få højeste dagpengesats – p.t. 2760 om ugen, ca. 146.000 kr. om året. 3.120 timer svarer til, at man skal arbejde mere end 30 timer om ugen i de to år.
Her vil »kun« pensionsopsparinger med løbende udbetalinger i efterlønsperioden betyde indskrænkninger i efterlønnen.

Pensions-opsparing trækkes i efterlønnen:
Efterlønnens størrelse skrumper gevaldigt, hvis man har sin egen pensionsopsparing. Især er det dyrt, når man vælger at gå på efterløn allerede som 60-årig.
Der vil så ske fradrag i efterlønnen i samtlige fem år, du er på efterløn, uanset om du har ratepension, kapitalpension eller andre pensionsordninger. Og opsparingen fradrages, uanset om pensionspengene udbetales til dig, mens du er på efterløn, eller pengene fortsat står urørte på din pensionsopsparing. Det vil ramme de fleste medlemmer af Journalistforbundet, fordi næsten alle har én eller anden form for pensionsopsparing og ofte rimeligt store opsparinger.
Journalisternes A-kasse har allerede nu konkrete eksempler på, at det koster DJ-medlemmer 400.000 kr. i indskrænkninger i efterlønnen at have gode pensionsopsparinger. De 400.000 kr. er, hvad det samlet koster over en fem-årig efterlønsperiode i mindre udbetalt efterløn.
Hvor meget, du bliver trukket i efterlønnen, udregnes på baggrund af din samlede pensionsopsparing, når du er 60 år eller på det tidspunkt, hvor du får efterlønsbeviset. Udregningsmodellen er, at din samlede pensionsopsparing divideres med 20 (man skønner, at din pension skal holde i 20 år).
Lad os sige, at det svarer til 150.000 om året – du vil så, selvom du ikke får de 150.000 kr. udbetalt, blive fratrukket 66.000 om året i efterløn. Hvis du rent faktisk får de 150.000 kr. udbetalt, vil du blive trukket 75.000 i efterløn om året.
Hvis du først går på efterløn to år efter, du har modtaget dit efterlønsbevis og samtidig i den periode har arbejdet 3.120 timer – typisk vil det være som 62-årig – så vil du »kun« blive trukket i din efterløn, hvis du rent faktisk får løbende udbetalinger fra din pensionsopsparing. Du slipper altså for fradrag, hvis du har kapitalpension og hvis du ikke får løbende pensionsudbetalinger.

Skattefri »præmie«:
For at friste lønmodtagerne til at blive længere på arbejdsmarkedet er der indført en økonomisk gulerod.
Hvis du, selv om du har ret til efterløn, ikke benytter dig af efterlønsordningen, men forbliver flittig på arbejdsmarkedet, indtil du kan gå på folkepension som 65-årig, så får du en skattefri »præmie«. Præmiens størrelse er afhængig af, hvor flittig, du har været i årene op til, du bliver 65 år. Hvis du har arbejdet fuldtid kan præmien havne på maks-beløbet 103.332 kr.
Før du kan begynde at optjene til »præmien«, skal du have et efterlønsbevis, som du typisk får, når du er 60 år. Herefter skal du blive mindst to år på jobbet og arbejde mindst 30 timer om ugen i de to år. Når du har opfyldt de betingelser, så kan du begynde at optjene point til præmien.
Præmien er på 8.611 kr., hver gang du har arbejdet 481 timer – det svarer til at arbejde 37 timer om ugen i et kvartal. Hvis du er på deltid tager det altså længere tid at optjene præmien.
Hvis du arbejder 37 timer om ugen i tre år, når du så maks-beløbet på 103.332 kr.

Rask, når du er 60 år:
Du skal være rask og til rådighed for arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor du ansøger om efterlønsbeviset – typisk når du er 60 år – for at være berettiget til efterløn.
Det betyder, at hvis du bliver syg og uarbejdsdygtig som 58-årig, vil du ikke kunne få efterløn, når du når de 60 år, selv om du ellers opfylder alle andre betingelser. Du vil til gengæld kunne overføre dine indbetalte kontingentkroner til din pensionsopsparing.
Når du først har modtaget et efterlønsbevis, har du ret til efterløn, uanset om du senere – dagen efter for eksempel – bliver syg og uarbejdsdygtig.
Blandt andet derfor er det vigtigt, at du straks, du bliver 60 år, søger om efterlønsbeviset. Samtidig er det af andre grunde en fordel at få efterlønsbeviset så tidligt som muligt, fordi udstedelsestidspunktet er afgørende for, hvornår du kan få den høje efterlønssats, og hvornår du kan begynde at optjene point til den skattefri præmie.
Du kan få flere oplysninger i Journalisternes A-kasse på 33 42 80 01 ellers kan du gå på nettet på www.dfa.dk – her kan du også beregne din efterløn.

Nej

Den 36-årige Ritzau-journalist Søren Astrup har på intet tidspunkt seriøst overvejet at indbetale det nye efterlønskontingent. Han tror simpelthen ikke, at ordningen eksisterer, når han en gang kunne få brug for at gå på efterløn.

”JEG TROR simpelthen ikke, at efterlønsordningen eksisterer i sin nuværende form, når jeg engang måske vil få brug for den. Jeg har svært ved at tro, at den er der, når jeg fylder 60 år. Om 5 til 10 år er den garanteret ændret.
Der har fra ordningens fødsel været sået så meget tvivl om den, og flere ungdomspolitikere har direkte sagt, at de ikke føler sig bundet af den politiske beslutning, der nu er taget om efterlønnens fortsatte eksistens.
Allerede i dag er der stramme kriterier for, hvornår og hvor meget man kan få i efterløn. Og der kan gå 100 ting galt, så jeg alligevel ikke ville kunne få udbyttet af ordningen.
Og tendensen med, at der vil ske fradrag for sådanne nogle som os med personlige pensionsopsparinger, vil garanteret udbygges.
Jeg overvejer seriøst at lave min egen opsparing, hvor jeg sætter et beløb til side svarende til efterlønskontingentet. For selv om jeg i dag har svært ved at forestille mig, at jeg kunne blive træt af at være journalist, så kan det jo godt være, at der kommer et tidspunkt, hvor man bare ikke kan holde til det længere.”

Ja

Den 38-årige Berlingske-journalist Uffe Gardel har på intet tidspunkt været i tvivl. Han siger klart ja til at indbetale det nye efterlønskontingent: »Jeg ser det som en fornuftig forsikrings-præmie.«

“JEG ANER ikke, om jeg får brug for efterløn eller ej. Jeg ser det som en forsikringspræmie. Jeg regner med at blive ved med at arbejde indtil pensionsalderen og måske endnu længere – sådan tror jeg, det bliver, men jeg ved det jo ikke. Jeg ved jo ikke, om jeg pludselig bliver syg – og jeg kan jo ikke vide, om jeg pludselig kører sur i jobbet.
Man kan overveje at sige nej til ordningen, hvis man er en fornuftig samfundsborger, der vil gøre sit til at holde samfundets udgifter nede, men hvis man tænker på sig selv og sin familie, så skal man sige ja.
Flere har sagt, at de ved at sige nej til ordningen vil demonstrere deres utilfredshed med den nye efterlønsordning. Det synes, jeg er et ynkeligt argument. Der er så mange andre måder at protestere på, som er langt mindre selvødelæggende.
Den måde, efterlønsordningen blev besluttet på, var at røvrende befolkningen, men det lokker ikke mig til at spare politikerne for yderligere penge.
For mig er det ikke et særlig svært valg. Det er åndssvage penge at spare, lige så dumt som at spare på husstandsforsikringen.
Og så synes jeg, at rygterne om, hvor ringe ordningen er, er stærkt overdrevne.”