search

Efterkritik på fynsk: “pinligt, småligt, provinsielt”

Journalisterne på Fyens Stiftstidende holdt i går stormøde, efter hård efterkritik fra chefredaktør Per Westergaard. »Vi er utilfredse med den vrede tone,« siger tillidsmand Lene Sarup. Westergaard: »Vi skal sikre avisens kvalitet og ikke fremstå Ekstra-blads-agtig«

En række kritiske artikler skrevet af en redaktør på Fyens Stiftstidende kulminerede i mandags med en sønderlemmende efterkritik fra chefredaktør Per Westergaard.

Kritikken faldt i en intern mail til alle redaktionelle medarbejdere, som nu er kede af tonen over for redaktøren, der er medlem af DJ. Den kritiserede medarbejder var ansat i en redaktørstilling men er nu almindelig journalist.

Hans kolleger føler ikke, at de kan arbejde frit, når de risikerer at blive hængt ud til offentligt skue.

»Vi er utilfredse med den vrede tone, det hører til bag en lukket dør, ikke i en mail, der er lagt ud til hele redaktionen,« siger Lene Sarup, som er tillidsrepræsentant på avisen, til Journalisten.

Kritisk mail fra chefredaktøren

Fyens Stiftstidende publicerede i mandagens avis den seneste historie i en serie kritiske artikler, som har kørt over de seneste 14 dage. Historien mandag, med redaktørens egen byline, består af en spalte på forsiden samt fire artikler samt foto på et opslag inde i avisen.

Tirsdag skriver chefredaktør Per Westergaard en længere mail, som Journalisten har set.

I mailen, som går ud til alle redaktionelle medarbejdere på Fynske Medier, det vil sige ca. 200 medarbejdere, skriver Per Westergaard blandt andet, at han har haft vrede læsere i røret, og at:

"De fem artikler er i bedste fald udtryk for svigtende journalistisk dømmekraft. I værste fald udtryk for usaglig og usmagelig personforfølgelse."

Per Westergaard slutter sin mail med at kalde redaktørens arbejde "pinligt, småligt, provinsielt", og dagen efter bliver den pågældende journalist frataget sit redaktøransvar og tilbudt andet arbejde på avisen.

Medarbejderforeningen i stormøde

I går onsdag havde redaktionsledelsen indkaldt medarbejderne til stormøde om redaktionel udvikling for at ruste avisen til en mere digital virkelighed, men den første halve time gik med at diskutere chefens mail, som medarbejderne finder ubehagelig.

»Hvis man skriver sit eget navn ind i mailen i stedet for, er det ubehageligt. Medarbejderne føler ikke, at man kan være fri og kreativ, hvis man risikerer sådan en reaktion. De opfatter det som en aggression,« siger Lene Sarup.

Lene Sarup forholder sig udelukkende til tonen i sin chefredaktørs mail, ikke til at den pågældende redaktør bliver forflyttet. Men hun syntes dog, at forløbet er mærkeligt.

Hvad var det, der var mærkeligt?

»Jeg blev selv overrasket over, at det i begrundelsen hedder, at det skyldes utilfredshed med, at han ikke har brugt de nye formater, som alle redaktører forventes at bruge i deres journalistik.«

Westergaard: Jeg taler meget direkte

Per Westergaard forklarer, at der har været tale om en gængs efterkritik, som avisen har 365 dage om året.

»Jeg tror, at hvis du spørger de fleste medarbejdere, er de glade for, at jeg taler i et meget direkte sprog, uanset om de gør noget godt eller skidt. Jeg er helt på det rene med, at der er nogen, der mener, det blev for meget, men det er ikke voldsomt anderledes, end jeg plejer at udtrykke mig. Jeg mener, vi er bedst tjent med at vi ikke taler hinanden efter munden.«

Din tillidsmand kalder det en aggression og mener, det burde have været holdt for lukkede døre.

»Det er jeg ikke enig i. En af styrkerne ved vores avis er, at vi hæger om at have en ærlig efterkritik, og jeg synes, det ligger inden for det, vi normalt siger i en efterkritik. Det er vigtigt at slå fast, at det er en del af en daglig forholden sig til avisen. Nu er der så en del af en daglige efterkritik, som er faldet nogen for brystet, og det har vi en intern snak om.«

Du skriver, at du har haft vrede læsere i røret. Det virker som om, du reagerer på henvendelser udefra, gør du det?

»Næh. Det er 100 procent styret af, at vi lægger vægt på, at vi har en etisk standard, at vi skal sikre avisens kvalitet og ikke fremstå Ekstra-Blads-agtig. Det er ikke et ideal for os. Men redaktøren havde sagt, at han ikke havde fået henvendelser. Det havde jeg.«

Hvorfor er det kun redaktøren og ikke en nyhedsredaktør eller redaktionschef, der får kritik? Der er vel også andre, der har ansvaret for, at artiklerne er blevet bragt?

»Efterkritik skrives ud fra, at jeg som en kritisk læser af min egen avis vurderer, at det er redaktøren, der har stået for det. Det er svært at vurdere, om der har været en redaktionssekretær inde over, men jeg reagerer også på, at han i en tidligere mail skriver, at han selv har fundet billedet.«

Hvorfor bakker du ikke op om dine medarbejdere, er det ikke det en chefredaktør skal?

»I en intern efterkritik skal en chefredaktør bestemt ikke kun bakke op, men altså også sende nogle signaler, når vi kommer ud over kanten af de krav til kvalitet og den samlede etik, vi har. Det var noget andet, hvis vi var under angreb udefra, hvad jeg ikke mener, vi er. Uagtet at der også er nogle stykker, der har henvendt sig.«

Vil du gøre noget for at rette op på stemningen mellem ledelse og medarbejdere?

»I forvejen har vi et planlagt møde mellem chefredaktion og tillidsfolk i morgen, og mon ikke vi kommer ind på den sag også? Jeg er ikke så nervøs for, om den sag finder en løsning. Jeg har ikke nogen personlige problemer med, at vi melder klart ud, når jeg synes, vi er på journalistisk afveje.«

Hvorfor blev redaktøren fyret?

"Jeg har ikke fyret redaktøren. Jeg har besluttet at han ikke længere skal have redaktøransvar. Men det har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Det henhører til en personalesag, som vi ikke skal have ud af dette hus. Men jeg kan bekræfte, at han nu er er menig medarbejder, i øvrigt på samme redaktion.«

Så det er tilfældigt, at det falder sammen?

»Vi bruger efterkritikken som middel til at diskutere det løbende indhold, og der har været en række ting, der har handlet om hans redaktion. Men jeg vil mene, det er tilfældigt.«

Begge parter ønsker dialog

Ligesom sin chefredaktør forventer også Lene Sarup, at sagen løser sig snarligt.

»Jeg forventer, at vi i løbet af i dag får kommunikeret os på plads, at vi får betrygget medarbejderforeningen, så de ikke skal være nervøse for at blive hængt ud i det offentlige rum. Vi plejer at kunne snakke om tingene, og jeg er ikke i tvivl om, at vi finder en løsning. På det område har jeg stor tillid til Per Westergaard og Troels Mylenberg (chefredaktør på Fyns Amts Avis),« siger hun.

Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende er begge en del af Fynske Medier.
 

Journalisten har været i kontakt med den kritiserede medarbejder, der ikke ønsker at udtale sig.

Kommentarer
15
Peter Hertz
13.03.14 15:16
Det er da en udmærket
Det er da en udmærket historie om arbejdsklimaet på en avis, hvor chefredaktø-ren ellers får gode anmeldelser hele vejen rundt, men den lider journalistisk af ikke at være særlig oplysende. Skal vi virkelig ud og opstøve et eksemplar af Fyens Stiftstidende ffor at finde ud af, hvad serien af artikler, som sagen drejer sig om, egentlig handler om? Det er en journalistisk brøler, og der var rigelig plads, for man kunne sagtens have kortet interviewet med Per Westergaard uden at det led skade.
Fremhævet af Journalisten
Henrik Jørgensen
13.03.14 15:42
"Du skriver, at du har haft
"Du skriver, at du har haft vrede læsere i røret. Det virker som om, du reagerer på henvendelser udefra, gør du det?". Journalisten har tidligere dokumenteret, at journalister nægter at modtage selv korrekt kritik. Så selvfølgelig reagerer en chefredaktør da ikke på, hvad kunderne fortæller ham.
Fremhævet af Journalisten
Jan August Hillers
13.03.14 15:48
Det er helt ude i hampen at
Det er helt ude i hampen at vores fagblad bringer en så mangelfuld artikel. Det er da en forudsætning, at vi selvstændigt får mulighed for bare at komme en lille smule ind i materien. Vi er ikke idioter og vil selv kunne danne os et indtryk.
Men mon ikke det er artiklerne om Udvikling Fyn og om en tidligere Fyens Stiftstidendejournalists direktørløn på over 100.000 kr pr mdr og en rapport om, hvor dårlig Udvikling Fyn er og med for dårlige ledere og med fratrædelsesordning for førnævnte nu fyrede direktør på var det 1,8 mio. På Fyn/i Odense hvor der virkelig spares.
FS går sjældent efter magthavernes og de rige, hvor det rigtigt kan gøre ondt, og det kan meget vel være dem, der har været efter chefredaktøren.
Den eneste fornuftige grund til at fortie selve sagens kerne, som jeg kan komme på, er en freelancejournalists hensyn til øens største arbejdsgiver.
Det er en hård beskyldning, men jeg vover et øje i tillid til min intuition, For jeg nægter at tro at det er Øjvind der har sagt nej tak til det og til lidt mere dokumentation fra Westergaards efterkritik. Og hverken Westergaard eller Sarup bør have kunnet forhindre det.
Fremhævet af Journalisten
Michael Kjærgård
13.03.14 15:50
Links til artiklerne, please!
Links til artiklerne, please! Ellers er det jo umuligt at vurdere hvem der har ret
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
13.03.14 16:40
Ja, det kan jo ikke være så
Ja, det kan jo ikke være så svært at finde ud af, hvem det er, og hvad historierne handler om.

Màn kan bare gå nogle dage tilbage i papiravisen eller søge på FS`s arkiv og se hvem, der var og stadig er lokalredaktør.

Men uanset, så svækker shefredaktørens fremgangsmåde tilliden til avisen. Er det virkelig rigtigt, at der er er ting, som har offentlig interesse, og som medarbejderne - i dette tilfælde lokalredaktionerne, - ikke må skrive om?

Venlig hilsen
Bodil Rohde
Fremhævet af Journalisten
jan August Hillers
13.03.14 16:54
Gik i arkiv og fandt denne,
Gik i arkiv og fandt denne, så min formodning om kritik af Udvikling Fyn synes rigtig. Der er i øvrigt flere omegnskommuner på Fyn, der ikke ville være med i Udvikling Fyn, ligesom Odense som en af få ikke vil være med i Filmfyn (en anden historie, men dybt pinlig)
http://www.fyens.dk/article/2469452:Business-Fyn--Gyldent-haandtryk--Udvikling-Fyn-direktoer-faar-to-millioner-efter-afsked
Fremhævet af Journalisten
Jakob Nørmark
13.03.14 17:01
Jeg undrer mig også over, at
Jeg undrer mig også over, at så mange vigtige informationer holdes skjult. Som minimum burde artiklen oplyse, hvad de kontroversielle historier handlede om. At den degraderede redaktørs navn holdes tilbage, kan man måske diskutere, men med de ledetråde, der er lagt ud om publikationsdatoen, skal der ikke meget til at finde historierne i Fyens Stiftstidende eller Infomedia. Hvis man orker det.. Det overrasker mig i øvrigt, at efterkritikken har fået journalisterne til at reagere på denne måde. Som praktikant på FS kunne jeg godt lide, at Per Westergaard var kontant i sin kritik. Med Journalistens dækning er det dog umuligt at vurdere, om han denne gang er gået over grænsen.
Fremhævet af Journalisten
Øjvind Hesselager
13.03.14 17:50
Kære debattører

Kære debattører

Tak for kommentarer.

Jeg har nøje overvejet hvor mange detaljer, der skulle lægges frem.

I har lov til at være uenige.

I det øjeblik en ansat, der har passet sit arbejde, bliver gjort til genstand for en intern kritik, der via pressen lægges ud i offentligheden, sker der en radikal forstærkning af omtale og konsekvens.

Der skal mediet - her Journalisten - overveje, om historien kræver, at den pågældende bliver umiddelbart identificerbar. I dette tilfælde mod sin vilje, da vedkommende ikke ønsker at udtale sig.

Min vurdering er, at sagen primært handler om måden efterkritikken er formuleret på. Den handler ikke om artiklernes kvalitet. Kollegerne reagerer på den tone, kritikken har. De anfægter ikke om den er rimelig.

Derfor vurderer jeg, at sagen skal omtales. Men uden at den pågældende bliver umiddelbart identificerbar via Journalistens site og omtale.

Min erfaring er, at kilderne er meget taknemmelige for det hensyn.

Vi har jævnligt henvendelser fra tidligere kilder, der har optrådt med navn, som ønsker at blive fjernet fra artiklen, fordi den fanges i Googles evighedsmaskine. Også når de søger nye job.

Det tager jeg højde for.

Lad os vende den rundt: Ville I selv ønske at blive nævnt ved navns nævnelse eller i umiddelbart identificerbar form via links, hvis jeres chef havde kritiseret jer og derpå forflyttet jer?

Er det Journalistens opgave, at give de informationer?

Det mener jeg ikke.

Skal man så fortie historien? Det mener jeg heller ikke. Efterkritikken har haft en konsekvens. Det omtaler vi. Og åbner dermed også for en debat om hvordan ledelse kan stimulere udviklingen af mediet. Eller det modsatte.

Med venlig hilsen
Fremhævet af Journalisten
Bodil Rohde
13.03.14 18:11
Sagen handler ikke kun om den
Sagen handler ikke kun om den måde, den pågældende medarbejder er blevet behandlet på.

Den handler også om, hvordan ledelsen på FS undertrykker oplysninger, som har almen interesse, og det er slemt.

Med hensyn til, hvem medarbejderen er, og hvad historierne handler om, så er det da klart at interesserede journalister hurtigt kan finde ud af det. Det er jo ikke noget teselskab.

Men ingen af os kunne formentlig finde på at hænge medarbejderen ud ved navns nævnelse.

Og iøvrigt har det intet at gøre med at fortie historien. Det er komplet misforstået - eller bare et tåbeligt retorisk spørgsmål.

Venlig hilsen
Bodil Rohde

Fremhævet af Journalisten
Jan August Hillers
13.03.14 19:58
Jeg er helt enig i de meget
Jeg er helt enig i de meget sympatiske overvejelser om ikke at nævne redaktørens navn. Selvfølgelig. Jeg læser også kun indlæg for at vi skulle vide noget mere om hvorfor han skulle have hug og degraderes.
Og modsat mit første indlæg vil jeg da gerne åbne døren for at Westergaard kan have god grund til sin hårde udmelding. Men vi har ingen mulighed for at kunne vurdere det.
Tilbage er en artikel der nok kun skulle have været en note
Fremhævet af Journalisten
Ulrik Berthelsen
13.03.14 20:57
@ Bodil Rohde : Det er
@ Bodil Rohde : Det er bestemt ikke et retorisk spørgsmål, at journalister ikke offentliggør kritik af hinanden eller blokerer for at ubehagelige historier kommer frem. Bare se på Nybroesagen, hvor ingen medier ville bringe historien. Det var aldrig sket, hvis ikke Jeppe havde været en af vennerne.
Fremhævet af Journalisten
Andreas Karker
13.03.14 21:46
Det kunne være rart at få at
Det kunne være rart at få at vide, hvad de pågældende artikler handler om
Fremhævet af Journalisten
Anne M. Sørensen
14.03.14 00:39
Problemet er jo, at vi ikke
Problemet er jo, at vi ikke aner om det er redaktøren, der er ude i hampen eller om Per Westergaard er for skrap. Man får slet ikke et billede af situationen og kan derfor heller ikke tage stilling. Hvad skal man bruge det til? Prøv lige igen.
Fremhævet af Journalisten
Finn Arne Hansen
14.03.14 09:08
Artiklerne ligger bag en
Artiklerne ligger bag en betalingsmur, så det kan ikke lade sig gøre. Men Udvikling Fyn-artiklerne gik meget tæt på, det kan vi, der fulgte med, nikke genkendende til. Der blev citeret fra personlighedstests om den tidligere direktør, og den pågældende redaktion forsøgte også at få fat i en personlighedstest på en mellemleder, som nægtede selv at udlevere den. Så den gamle tante Stift var usædvanligt benhård i sin journalistik, og det er jo en smagssag, hvor personlig journalistik må være. Der har så åbenbart også været et billede, der har stødt Westergaard. Må op på biblioteket og se efter.
Den pågældende redaktion har også hængt mig personligt ud på forsiden af Fyns Amts Avis, fordi jeg var ansat i et bureau, der varetog nogle opgaver for Projekt Crowdfunding på Langeland, der ikke lykkedes så godt, som projektgruppen havde håbet. Det var en ubehagelig oplevelse. Blandt andet blev faktuelle forhold om at en lokal ingeniør havde modtaget tre fem- og sekscifrede tilbud om investerings i hans træpilleterrassevarmer udeladt af artiklen, fordi det svækkede vinklen. Prøv at gætte på, om det har gavnet mine jobmuligheder på Fyn... Så umiddelbart er det da underligt, at deres egne skal beskyttes bedre.
Projektet lever i øvrigt stadig og er udvidet til Nordjylland. PS. Redaktionens figenblad var, at jeg var byrådskandidat for et parti, der vil passe på borgernes skattekroner. Og så må man åbenbart ikke være ansat i et bureau, der arbejder på et regions- og EU-støttet projekt. Mener den statsstøttede redaktion på Fynske Medier.
Fremhævet af Journalisten
Michael Alsen
14.03.14 13:30
Finn Arne Hansen, sikke du
Finn Arne Hansen, sikke du vrøvler. Uden i øvrigt at dvæle yderligere ved dine indvendinger mod det journalistiske, så er der tale om to helt forskellige redaktioner. Den redaktion, du mener personligt at have bokset med, har intet at gøre med den redaktion, der har skrevet artiklerne om Udvikling Fyn. Der er tale om to forskellige redaktioner og i øvrigt på to forskellige aviser.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen