En række kritiske artikler skrevet af en redaktør på Fyens Stiftstidende kulminerede i mandags med en sønderlemmende efterkritik fra chefredaktør Per Westergaard.
Kritikken faldt i en intern mail til alle redaktionelle medarbejdere, som nu er kede af tonen over for redaktøren, der er medlem af DJ. Den kritiserede medarbejder var ansat i en redaktørstilling men er nu almindelig journalist.
Hans kolleger føler ikke, at de kan arbejde frit, når de risikerer at blive hængt ud til offentligt skue.
»Vi er utilfredse med den vrede tone, det hører til bag en lukket dør, ikke i en mail, der er lagt ud til hele redaktionen,« siger Lene Sarup, som er tillidsrepræsentant på avisen, til Journalisten.
Kritisk mail fra chefredaktøren
Fyens Stiftstidende publicerede i mandagens avis den seneste historie i en serie kritiske artikler, som har kørt over de seneste 14 dage. Historien mandag, med redaktørens egen byline, består af en spalte på forsiden samt fire artikler samt foto på et opslag inde i avisen.
Tirsdag skriver chefredaktør Per Westergaard en længere mail, som Journalisten har set.
I mailen, som går ud til alle redaktionelle medarbejdere på Fynske Medier, det vil sige ca. 200 medarbejdere, skriver Per Westergaard blandt andet, at han har haft vrede læsere i røret, og at:
"De fem artikler er i bedste fald udtryk for svigtende journalistisk dømmekraft. I værste fald udtryk for usaglig og usmagelig personforfølgelse."
Per Westergaard slutter sin mail med at kalde redaktørens arbejde "pinligt, småligt, provinsielt", og dagen efter bliver den pågældende journalist frataget sit redaktøransvar og tilbudt andet arbejde på avisen.
Medarbejderforeningen i stormøde
I går onsdag havde redaktionsledelsen indkaldt medarbejderne til stormøde om redaktionel udvikling for at ruste avisen til en mere digital virkelighed, men den første halve time gik med at diskutere chefens mail, som medarbejderne finder ubehagelig.
»Hvis man skriver sit eget navn ind i mailen i stedet for, er det ubehageligt. Medarbejderne føler ikke, at man kan være fri og kreativ, hvis man risikerer sådan en reaktion. De opfatter det som en aggression,« siger Lene Sarup.
Lene Sarup forholder sig udelukkende til tonen i sin chefredaktørs mail, ikke til at den pågældende redaktør bliver forflyttet. Men hun syntes dog, at forløbet er mærkeligt.
Hvad var det, der var mærkeligt?
»Jeg blev selv overrasket over, at det i begrundelsen hedder, at det skyldes utilfredshed med, at han ikke har brugt de nye formater, som alle redaktører forventes at bruge i deres journalistik.«
Westergaard: Jeg taler meget direkte
Per Westergaard forklarer, at der har været tale om en gængs efterkritik, som avisen har 365 dage om året.
»Jeg tror, at hvis du spørger de fleste medarbejdere, er de glade for, at jeg taler i et meget direkte sprog, uanset om de gør noget godt eller skidt. Jeg er helt på det rene med, at der er nogen, der mener, det blev for meget, men det er ikke voldsomt anderledes, end jeg plejer at udtrykke mig. Jeg mener, vi er bedst tjent med at vi ikke taler hinanden efter munden.«
Din tillidsmand kalder det en aggression og mener, det burde have været holdt for lukkede døre.
»Det er jeg ikke enig i. En af styrkerne ved vores avis er, at vi hæger om at have en ærlig efterkritik, og jeg synes, det ligger inden for det, vi normalt siger i en efterkritik. Det er vigtigt at slå fast, at det er en del af en daglig forholden sig til avisen. Nu er der så en del af en daglige efterkritik, som er faldet nogen for brystet, og det har vi en intern snak om.«
Du skriver, at du har haft vrede læsere i røret. Det virker som om, du reagerer på henvendelser udefra, gør du det?
»Næh. Det er 100 procent styret af, at vi lægger vægt på, at vi har en etisk standard, at vi skal sikre avisens kvalitet og ikke fremstå Ekstra-Blads-agtig. Det er ikke et ideal for os. Men redaktøren havde sagt, at han ikke havde fået henvendelser. Det havde jeg.«
Hvorfor er det kun redaktøren og ikke en nyhedsredaktør eller redaktionschef, der får kritik? Der er vel også andre, der har ansvaret for, at artiklerne er blevet bragt?
»Efterkritik skrives ud fra, at jeg som en kritisk læser af min egen avis vurderer, at det er redaktøren, der har stået for det. Det er svært at vurdere, om der har været en redaktionssekretær inde over, men jeg reagerer også på, at han i en tidligere mail skriver, at han selv har fundet billedet.«
Hvorfor bakker du ikke op om dine medarbejdere, er det ikke det en chefredaktør skal?
»I en intern efterkritik skal en chefredaktør bestemt ikke kun bakke op, men altså også sende nogle signaler, når vi kommer ud over kanten af de krav til kvalitet og den samlede etik, vi har. Det var noget andet, hvis vi var under angreb udefra, hvad jeg ikke mener, vi er. Uagtet at der også er nogle stykker, der har henvendt sig.«
Vil du gøre noget for at rette op på stemningen mellem ledelse og medarbejdere?
»I forvejen har vi et planlagt møde mellem chefredaktion og tillidsfolk i morgen, og mon ikke vi kommer ind på den sag også? Jeg er ikke så nervøs for, om den sag finder en løsning. Jeg har ikke nogen personlige problemer med, at vi melder klart ud, når jeg synes, vi er på journalistisk afveje.«
Hvorfor blev redaktøren fyret?
"Jeg har ikke fyret redaktøren. Jeg har besluttet at han ikke længere skal have redaktøransvar. Men det har ikke noget med den aktuelle sag at gøre. Det henhører til en personalesag, som vi ikke skal have ud af dette hus. Men jeg kan bekræfte, at han nu er er menig medarbejder, i øvrigt på samme redaktion.«
Så det er tilfældigt, at det falder sammen?
»Vi bruger efterkritikken som middel til at diskutere det løbende indhold, og der har været en række ting, der har handlet om hans redaktion. Men jeg vil mene, det er tilfældigt.«
Begge parter ønsker dialog
Ligesom sin chefredaktør forventer også Lene Sarup, at sagen løser sig snarligt.
»Jeg forventer, at vi i løbet af i dag får kommunikeret os på plads, at vi får betrygget medarbejderforeningen, så de ikke skal være nervøse for at blive hængt ud i det offentlige rum. Vi plejer at kunne snakke om tingene, og jeg er ikke i tvivl om, at vi finder en løsning. På det område har jeg stor tillid til Per Westergaard og Troels Mylenberg (chefredaktør på Fyns Amts Avis),« siger hun.
Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende er begge en del af Fynske Medier.
Journalisten har været i kontakt med den kritiserede medarbejder, der ikke ønsker at udtale sig.
15 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Finn Arne Hansen, sikke du vrøvler. Uden i øvrigt at dvæle yderligere ved dine indvendinger mod det journalistiske, så er der tale om to helt forskellige redaktioner. Den redaktion, du mener personligt at have bokset med, har intet at gøre med den redaktion, der har skrevet artiklerne om Udvikling Fyn. Der er tale om to forskellige redaktioner og i øvrigt på to forskellige aviser.
Artiklerne ligger bag en betalingsmur, så det kan ikke lade sig gøre. Men Udvikling Fyn-artiklerne gik meget tæt på, det kan vi, der fulgte med, nikke genkendende til. Der blev citeret fra personlighedstests om den tidligere direktør, og den pågældende redaktion forsøgte også at få fat i en personlighedstest på en mellemleder, som nægtede selv at udlevere den. Så den gamle tante Stift var usædvanligt benhård i sin journalistik, og det er jo en smagssag, hvor personlig journalistik må være. Der har så åbenbart også været et billede, der har stødt Westergaard. Må op på biblioteket og se efter.
Den pågældende redaktion har også hængt mig personligt ud på forsiden af Fyns Amts Avis, fordi jeg var ansat i et bureau, der varetog nogle opgaver for Projekt Crowdfunding på Langeland, der ikke lykkedes så godt, som projektgruppen havde håbet. Det var en ubehagelig oplevelse. Blandt andet blev faktuelle forhold om at en lokal ingeniør havde modtaget tre fem- og sekscifrede tilbud om investerings i hans træpilleterrassevarmer udeladt af artiklen, fordi det svækkede vinklen. Prøv at gætte på, om det har gavnet mine jobmuligheder på Fyn... Så umiddelbart er det da underligt, at deres egne skal beskyttes bedre.
Projektet lever i øvrigt stadig og er udvidet til Nordjylland. PS. Redaktionens figenblad var, at jeg var byrådskandidat for et parti, der vil passe på borgernes skattekroner. Og så må man åbenbart ikke være ansat i et bureau, der arbejder på et regions- og EU-støttet projekt. Mener den statsstøttede redaktion på Fynske Medier.
Problemet er jo, at vi ikke aner om det er redaktøren, der er ude i hampen eller om Per Westergaard er for skrap. Man får slet ikke et billede af situationen og kan derfor heller ikke tage stilling. Hvad skal man bruge det til? Prøv lige igen.
Det kunne være rart at få at vide, hvad de pågældende artikler handler om
@ Bodil Rohde : Det er bestemt ikke et retorisk spørgsmål, at journalister ikke offentliggør kritik af hinanden eller blokerer for at ubehagelige historier kommer frem. Bare se på Nybroesagen, hvor ingen medier ville bringe historien. Det var aldrig sket, hvis ikke Jeppe havde været en af vennerne.
Flere