search

Efterkritik er bedst – elektronisk

Efterkritik er en fast tradition på tv-mediet, mens den har trange kår på små lokalaviser - og på Information lever efterkritikken via e-mails.

Efterkritik er en fast tradition på tv-mediet, mens den har trange kår på små lokalaviser – og på Information lever efterkritikken via e-mails.

»Det ser ikke godt ud. Vi er ikke så gode til det, som vi burde være.«
Chefredaktør på Amtsavisen i Randers, Ole C. Jørgensen, bekræfter fordommen om, at lokalaviser halter bagefter, når det gælder efterkritik af det journalistiske arbejde.
Engang brugte Amtsavisen efterkritik, men formen duede ikke, og viljen hos nogle af medarbejderne til at lade deres arbejde gennemlyse af kollegerne var heller ikke til stede.
»Det blev alt for følelsesladet, og folk gik nedbøjede fra møderne,« siger Ole C. Jørgensen, der er tilhænger af efterkritik, fordi han mener, alle journalister nu og da har godt af at få vendt deres daglige rutiner.
Efterkritikken led samme skæbne på naboavisen Viborg Stifts Folkeblad. Her var der ellers masser af gejst, da journalist Jens Peter Østergaard for nogle år siden vendte hjem fra efteruddannelse. De andre kursister havde fortalt om gode erfaringer med efterkritik, og Jens Peter Østergaard fik opbakning til at afprøve metoden på sin egen avis. Reaktionerne var meget forskellige hos de enkelte journalister.
»Nogle var urørlige, mens andre slet ikke kunne få nok,« siger Jens Peter Østergaard, der mener, at efterkritik-møderne gik i sig selv, fordi de blev for lange, og fordi der ikke var en klar linje i den måde, kritikken foregik på.
»Avisens ledelse skulle tage sig af kritikken, men lederne var for dårligt forberedte, og så var der en tendens til at fokusere på alt det dårlige,« siger Jens Peter Østergaard, der godt kunne tænke sig at få rytme i efterkritikken igen.
»Den daglige efterkritik fik vi for meget af, men det ville være fint med en ugentlig omgang med skiftende temaer,« siger Jens Peter Østergaard.

Besøg af redaktøren
I stedet for efterkritik får journalisterne på Viborg Stifts Folkeblad nu et dagligt besøg af en redaktionssekretær eller af chefredaktøren umiddelbart inden redaktionsmødet. Formålet er at rette opmærksomheden fremad og sortere vanetænkning fra, inden ideerne føres ud i livet.
På TV-Avisen og TV 2 Nyhederne er efterkritik en del af virksomhedskulturen. Nyhedschef på TV 2, Jens Gaardbo, kalder det et af de vigtigste ritualer, som hører med i journalister og teknikeres jobbeskrivelse.
»Vi har efterkritik cirka 800 gange om året – nemlig umiddelbart efter hver eneste nyhedsudsendelse. Det er den eneste måde ledelsen kan kommunikere stationens hensigter ud til medarbejderne,« siger Jens Gaardbo.

Som at trille med sten
Efterkritikken leveres altid af en chef, der nogle gange vælger at tage et tema op – for eksempel sprog, redigering eller kameraføring.
»Nogle gange kan det godt føles som at trille en sten op ad bjerget og finde den ved foden igen den næste dag, men netop derfor er det vigtigt at påvirke dag for dag, selv om man gentager sig selv i en uendelighed,« siger Jens Gaardbo.
Kritik-møderne på TV 2 må ifølge nyhedschefen aldrig skabe deprimerede medarbejdere.
»Kritikken skal være fair, og folk skal rejses op igen, inden de går hjem. Hvis en medarbejder har trådt så meget ved siden af, at han eller hun skal kaldes til orden, foregår det på mit kontor,« siger Jens Gaardbo, der selv ville sige nej til et tilbud om job som chef på en journalistisk arbejdsplads uden efterkritik.
»Jeg tror ikke, medarbejderne bliver immune og døve over for efterkritik, selv om der er meget af den – i hvert fald er det værre at være foruden efterkritik,« siger han.
På TV 2 Nyhederne er det nu kommet så vidt, at medarbejderne slutter kritikmøderne af med at anmelde efterkritikken.

Konkurrenten giver kritik
TV-Avisens efterkritik følger næsten samme køreplan som TV 2 Nyhedernes. Men på TV-Avisen er det ikke altid en chef, der leverer kritikken, og en gang om ugen er det en person udefra, der giver kritik – eventuelt en person fra et konkurrerende nyhedsmedie.
»Jeg tror, at efterkritik især er god for tv-mediet, fordi journalisten er så synlig udadtil. Derfor er det vigtigt at vide, om indsatsen var i orden, og hvad der kan gøres bedre,« siger Susanne Hegelund, der jævnligt har både modtaget og givet efterkritik på TV-Avisen.

Elektronisk efterkritik
På flere af de landsdækkende aviser er efterkritik også en daglig eller ugentlig tilbagevendende begivenhed. Information er dog nok den avis, der er længst fremme – teknologisk set.
Her giver alle ansatte hinanden efterkritik på e-mail. I postkassen »Avis-debat« tages alle mulige emner op lige fra avisens billeddækning af Tour de France til artiklerne om Amsterdam-afstemningen.
Senest har Clintons eskapader fyldt godt i postkassen. Bladets USA-korrespondent, Martin Burchart, skrev en kommentar i avisen, hvor han opfordrede præsidenten til at gå af på grund af dårlig moral. Den holdning var mange medarbejdere uenig i, og de brugte »Avis-debat« til at skælde ud på korrespondenten.
Indlæggene kan være både giftige og personlige. Det mærker nyhedschef Charlotte Aagaard.
»Hvis en medarbejder mener, at jeg har dummet mig i mit valg af rubrikker eller tophistorier, så er jeg sikker på at kunne læse om det i »Avis-debat«,« siger hun.
Men selv om kritikken kan være hård, mener hun, at ideen om elektronisk efterkritik er god.
»Den store fordel ved metoden er, at alle kan deltage. Vores redaktionsmøder, der er forum for efterkritik, er ofte dårligt besøgte. Jeg deltager for eksempel aldrig i dem, fordi min arbejdsdag begynder, når mødet er slut,« siger Charlotte Aagaard.
Mange af indlæggene i »Avis-debat« er fyldige, sjove, tankevækkende og velskrevne indlæg, som afsenderne har brugt lang tid på at formulere. Derfor har avisen flere gange overvejet at trykke de bedste, men hver gang er tanken blevet forkastet.
»Det kan også blive for internt, og avisens medarbejdere skal ikke sætte sig på al bladets debat-plads,« siger Charlotte Aagaard.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen