På en skala fra 0 til 100 ligger Marianne Mix Larsens skepsis over for de etablerede medier oppe på 90.

I mange år var hun især utilfreds med mediernes omtale af indvandrere og journalisternes generelle venstredrejning. Nu er hun også kritisk over for måden, corona bliver behandlet i de etablerede medier.

”De lever ikke op til deres ansvar, og det bør man forvente af danske medier, der får støtte fra skatteborgerne,” siger Marianne Mix Larsen.

Marianne Mix Larsen arbejder til daglig som kundeservicemedarbejder og er lokalformand for Dansk Folkeparti i Svendborg. Hun mener, at medierne har været alt for ukritiske over for myndighederne og regeringen under coronakrisen.

”Hvorfor stiller medierne ikke flere kritiske spørgsmål,” spørger Marianne Mix Larsen og nævner, at en af de få undtagelser var et pressemøde, hvor Rasmus Paludan iført pressekort spurgte Søren Brostrøm om vaccinedoser til 5-11-årige børn.

Resultatet af mediernes passivitet er, at farligheden af Covid-19 bliver overdrevet, og befolkningen føres bag lyset, mener Marianne Mix Larsen.

”Man låser et flertal af befolkningen, fordi man ønsker at beskytte et mindretal. Det giver ikke mening,” siger hun.

Høj tillid, bare ikke ude til højre

Der er ellers masser af godt nyt for journaliststanden i undersøgelsen ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2021’ fra Roskilde Universitet i samarbejde med Reuters Institute for the Study of Journalism i Oxford. Undersøgelsen viser, at 59 procent af befolkningen har tillid til nyheder i Danmark.

Det er den højeste tillid målt siden 2016, og den skyldes især mediedækningen af den altoverskyggende nyhedsdagsorden: Corona. Det forklarer Kim Schrøder, professor i Kommunikation på Roskilde Universitet.

”Vi regner med, at folk i coronatiden har haft behov for oplysninger, som de anså for at være troværdige. Derfor opsøgte de mainstreammedier, som de kendte og brugte i forvejen, og det, de fandt, havde de tillid til,” siger Kim Schrøder.

Men ligesom Marianne Mix Larsen føler mange på højrefløjen, at deres politiske holdninger ikke bliver fair gengivet i medierne, viser undersøgelsen.

Faktisk kalder 42 procent i gruppen af ”meget højreorienterede” vælgere mediernes dækning for ”unfair”. De stemmer især på Nye Borgerlige og Liberal Alliance, viser tallene.

Og deres utilfredshed med mediernes indsats kan også forklares med coronadækningen.

”Nye Borgerliges vælgere er skeptiske over for eliten og sundhedsmyndighederne, mens Liberal Alliances vælgere er skeptiske på grund af den personlige frihed og den manglende mulighed for at træffe personlige valg,” siger Kim Schrøder om tallene, som blev indsamlet i 2021 blandt 2.000 danskere.

Alternativerne til mainstream

Derfor søger de højreorienterede mediebrugere mod alternative medier som NewSpeek, Den Korte Avis og 24NYT for at finde andre vinkler på corona.

De tre alternative medier blev af et panel af folk fra de tre journalistuddannelser i 2019 kaldt for ’junkmedier’.

Selv præsenterer de sig som en modvægt til de etablerede medier, som har modet til at fortælle de historier, som mainstreammedierne åbenbart ikke tør tage op.

”Vi bidrager til en mere nuanceret samfundsdebat med politisk ukorrekte vinkler og uortodokse perspektiver på objektive fakta,” som 24NYT skriver om sig selv.

Marianne Mix Larsen vurderer, at hendes besøg på netmedier som Den Korte Avis fylder halvdelen af hendes nyhedsforbrug.

Men hun siger ligesom andre brugere af alternative medier, at hun ikke har vendt mainstreammedierne ryggen. De er bare frustrerede over, at medierne bringer for få af de historier, som rammer deres holdninger. Ikke mindst når det gælder bekymringen for vacciner, eksperternes skiftende udmeldinger og myndighedernes vilkårlige restriktioner.

Chefredaktør på det liberale nyhedsmedie Indblik Claes Kirkeby Theilgaard kan se på trafiktallene, at corona interesserer læserne.

”Corona er helt sikkert en kioskbasker for os. I så høj grad, at vi har måttet tænke os om, så vi ikke kun blev et coronamedie,” forklarer han.

Kilder uden modspil

Et af de alternative medier, NewSpeek, er sat i verden for at udfordre de statsstøttede medier på emner som islam og klima, men de seneste to år har artikler og videoer om corona også fyldt meget.

Redaktør Lone Nørgaard beskriver sig selv som et frihedselskende menneske, og hun har savnet kritisk journalistik om konsekvenserne af restriktionerne, og hvad tallene for smittede, indlagte og døde reelt dækkede over.

”I dag ved vi, at Statens Serum Institut er blevet kritiseret for ikke at have lagt korrekte tal frem,” siger Lone Nørgaard.

NewSpeek giver taletid til en helt anden slags eksperter end Søren Brostrøm, Allan Randrup Thomsen og Lone Simonsen.

Det gælder for eksempel den tidligere vicedirektør og forsker hos Pfizer Michael Yeadon, der hævder, at den globale vaccinationskampagne er et forsøg på at nedbringe klodens befolkning, fordi vaccinerne – ifølge ham – vil slå en stor del ihjel inden for få år.

En anden alternativ kilde hos NewSpeek er en engelsk bedemand ved navn John O’Looney, som mener, at Covid-19-vacciner ikke beskytter mod sygdom, men tværtimod gør folk syge med corona. Den uhyggelige iagttagelse har bedemanden selv gjort sig i lokalområdet, hvor han arbejder.

Begge påstande er blevet dumpet af eksperter, myndigheder og faktatjekkere, men hvad har NewSpeek selv gjort for at tjekke påstandene?

Lone Nørgaard forklarer, at hun ikke stoler på de faktatjek, som medierne bringer. Hun arbejder efter sine egne kriterier for en god historie.

”Jeg er ikke virolog eller epidemiolog, men jeg har beskæftiget mig med det her i to år, og så begynder man at få kriterier for, hvor kvaliteten ligger,” siger Lone Nørgaard.

Det første kriterium er at spotte kritikere, der bliver ”coolet ned” og smidt af sociale medier.

”Der er noget, der lugter, når de ikke må ligge på sociale platforme,” siger Lone Nørgaard.

Hvis nogle hævder, at vaccinerne med stor sikkerhed slår folk ihjel, vil de fleste journalister nok spørge, om der er nogen, som kan udfordre det synspunkt. Burde du ikke gøre det?

”Du tager afsæt i en idealisering af den journalistiske profession om at høre lidt fra begge sider, og så mener I, at det er rimeligt afbalanceret,” siger Lone Nørgaard.

Nogle af de mest benyttede eksperter er nemlig ikke så uafhængige, som folk tror, mener hun.

”Alle de statsstøttede mainstreammedier betjener sig af stort set de samme eksperter, som er mere eller mindre i lommen på WHO, World Economic Forum, toppen af EU, Bilderberggruppen og The Council on Foreign Relations. Jeg tror ikke på forskere, der går big pharmas ærinde,” siger Lone Nørgaard.

”Journalistisk Venstreparti”

I 10 år har Karen Jespersen og Ralf Pittelkows Den Korte Avis beskæftiget sig indgående med udfordringerne ved ikke-vestlig indvandring. Nu dækker de også coronakrisen.

5. april 2021 skrev Den Korte Avis, at der er en overrepræsentation af coronasmitte blandt indvandrere og deres efterkommere i Vollsmose – ”men det vil Journalistisk Venstreparti ikke fortælle danskerne” med adresse til blandt andre DR og TV 2. ”Journalisterne vil ikke eller tør ikke,” stod der i kommentaren. Men Den Korte Avis havde åbenbart overset, at for eksempel TV 2 allerede havde taget sagen op en måned tidligere i artiklen: ’Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i coronatallene’.

Også DR har belyst sammenhængen adskillige gange helt tilbage fra 2020.

Den Korte Avis er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse.

Må ikke blive for gakket

Det liberale nyhedsmedie Indblik er modsat NewSpeek og Den Korte Avis tilmeldt Pressenævnet.

Den 21-årige chefredaktør Claes Kirkeby Theilgaard forklarer, at Indbliks opgave er at bringe historier om for eksempel corona, som andre medier ikke bringer – ”uden at det bliver for gakket og konspiratorisk”.

”De sundhedsfaglige diskussioner har vi ikke kastet os så meget ud i – det er ikke rigtigt vores område,” siger han.

Indbliks historier har for eksempel omhandlet konsekvensen af nedlukningerne.

”Vi har løftet diskussioner om, hvad coronahåndteringen betyder for den personlige frihed,” siger Claes Kirkeby Theilgaard.

Men hvor er det så, at Indblik skiller sig ud? De etablerede medier har jo også bragt masser af artikler om sammenstødet mellem restriktionerne og den personlige frihed.

”Ja, det har de sikkert. Men der var en lang periode efter den første nedlukning, hvor der næsten ikke var nogen kritiske stemmer i medierne. I dag er mainstreammedierne blevet bedre til det, men de tillægger fortsat ikke frihed lige så stor betydning, som vi gør,” siger Claes Kirkeby Theilgaard.

En underskov af bekymring

Når den danske befolkning bliver spurgt, er DR Nyheder landets mest troværdige nyhedsmedie tæt efterfulgt af TV 2 Nyhederne. Men Marianne Mix Larsens rangliste ser helt anderledes ud. Hun ”har givet lidt op” over for DR, ”men TV 2 kommer lidt efter”.

Hun synes, at Den Korte Avis er mere troværdig end DR og TV 2.

”Den Korte Avis skriver kort og godt uden at pakke tingene ind. Man kommer i dybden med mange ting, og jeg sidder ikke med en masse spørgsmål bagefter,” siger Marianne Mix Larsen.

Når Kim Schrøder fra RUC skal forklare de alternative mediers tiltrækningskraft blandt vælgerne på højrefløjen, siger han, at coronakrisen har givet dem næring til en skepsis, de havde i forvejen.

”Der er en underskov af bekymrede borgere, der siger, at noget ikke helt er, som det skal være. Og meget af kritikken, som de rejser, er jo rigtig nok,” forklarer han.

Kim Schrøder forklarer, at det i medieforskningen er historisk velkendt, at medierne retter ind og bliver mindre kritiske, når der kommer kriser.

”Jeg har en fornemmelse af, at der har været en angst hos nyhedsmedierne for ikke at være loyale over for regeringen og hensynet til samfundets overordnede interesser,” siger han.

Kan man sige, at medierne ønskede at vise, hvor ansvarligt de kunne opføre sig, men glemte at gå kritisk til magthaverne?

”Det er ikke, fordi medierne har grebet det helt forkert an, og der har jo været mange kritiske historier fremme, men man kunne godt have gået mere kritisk til værks, da det første chok havde lagt sig,” siger Kim Schrøder.

–

Den coronaskeptiske bedemand: Jeg kan bekræfte, at corona findes

Den 53-årige uvaccinerede bedemand John O’Looney, som optræder på NewSpeek, blev en populær skikkelse blandt coronaskeptikere , da han fortalte, at vacciner gør mere skade end gavn. Selv brugte han ikke beskyttelse, når han havde at gøre med mennesker døde af corona – hvorfor skulle han?
I december 2021 blev han selv indlagt på intensivafdelingen smittet med corona. I en besked til sine følgere skrev han: ”Jeg var oprindeligt skeptisk omkring Covid, men jeg kan bekræfte, at den findes, og den er meget ubehagelig.”
Men han var fortsat overbevist om, at corona er et menneskeskabt biologisk våben, sluttede han.