Efter Store Match Dag: ”Det var som et realityshow”

Landets journaliststuderende er efterhånden vågnet efter at have brugt natten på at fejre eller sørge over gårsdagens praktikresultat. Men hvordan føltes det i går, minutterne inden hornet lød?

”Det var så nervepirrende. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere og hurtigere, og da hornet lød, var alle bare helt forvirrede. Folk begyndte at løbe, og alles telefoner begyndte at ringe. Og min ringede bare ikke,” siger Michelle Løvstrup Thejls.

Hun er én af de tre praktiksøgende journaliststuderende, Journalisten talte med tirsdag, dagen inden Store Match Dag. De to andre var Peter Hasle og Louis Beck Petersen, og i dag fortæller de tre, hvordan det gik, da de mange måneders forberedelse kulminerede til Store Match Dag i går.

Journalisten var også på tur blandt praktikstederne sidste mandag, første dag i åbent hus-ugen. Her var de praktiksøgende til ugens første samtaler.

Praktikplads sikret efter et kvarters ventetid

Traditionen tro samledes de mange praktiksøgende i går i vandrehallen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, DMJX, omkring klokken 13.00. Her stod de studerende i samlet flok og ventede på, at klokken slog 13.30, og praktikkoordinator Pia Færing truttede i hornet.

I dét sekund, hornet lyder, må de forskellige praktiksteder ringe til de studerende og tilbyde en kontrakt.

”Det er mærkeligt at stå inde i vandrehallen på Journalisthøjskolen sammen med alle andre, som også bare venter og venter. Man kan jo nærmest høre hjerterne banke,” siger Peter Hasle, der har været til Store Match Dag to gange før og nu kun mangler et halvt års praktik.

”Og så får man et chok, når hornet lyder, selvom man ikke laver andet end at kigge på uret to minutter op til,” fortæller han.

Da hornet lød, gik der ikke mange sekunder, før de første telefoner ringede blandt den store klump af studerende.

Peter Hasles telefon ringede dog ikke. Alligevel endte han med en praktikplads hos JydskeVestkysten.

”Jeg tror faktisk, der gik et kvarter, før en af praktikanterne fra JydskeVestkysten kom ud og spurgte mig, om jeg havde fået en praktikplads. Det havde jeg ikke. Og så gik jeg ind og snakkede med dem,” fortæller han.

”Tiden gik virkelig langsomt”

Louis Beck Petersens telefon var en af dem, der ringede. Men før han blev ringet op, nåede han at forvilde sig ned på en af skolens gange, hvor forskellige medier holdt til.

"Jeg stod i vandrehallen, og så gik der måske et halvt minut. Og min telefon havde ikke ringet. Så løb jeg ned på 100-gangen, for der var et af de medier, jeg havde søgt,” forklarer han.

”Da klokken så blev 13.33, ringede Ritzau. Tiden gik virkelig langsomt. Det føltes som ti minutter,” siger han om de få minutter, der gik, inden han skrev under med Ritzau.

”Det er så fedt, jeg har fået Ritzau, og jeg ville ønske, jeg bare skulle i gang nu,” siger han om sin kommende arbejdsplads.

Seks lange minutter

Også Michelle Løvstrup Thejls nåede at blive nervøs, da klokken blev 13.30, og mobilen forblev stille.

”Alle løb rundt, og min telefon ringede ikke. Så jeg løb derned, hvor jeg helst ville være, hvilket var hos Femina,” fortæller hun.

”Og så måtte jeg jo overtale dem, hvis de ikke ville have mig,” griner hun.

Efter seks minutter stak de dog hovedet ud fra lokalet og sagde Michelles navn.

”Det var meget, meget lange minutter. Vi stod fire piger uden for døren og ventede,” fortæller Michelle Løvstrup Thejls.

”Showet er skørt”

De tre praktiksøgende endte altså alle med at kunne skrive under på en praktik-kontrakt. Det lykkedes i alt for 231 studerende at gøre dét på dagen .

Men næste Store Match Dag vil måske foregå på en anden måde: Et digitalt system er på vej til at afløse den nuværende model.

Michelle, hvad synes du om, at man er fysisk tilstede på selve dagen?

”Jeg har det ambivalent med det. Det var som et realityshow ligesom Paradise Hotel: ”Stil dig bag min stol”. Og det er meget at tage derop for fem minutter, hvis man ikke får en plads,” siger hun.

Sammen med de 43 andre praktiksøgende RUC-studerende havde hun taget turen hele vejen fra København.

”Men på den anden side er det fedt at stå sammen deroppe og ikke sidde alene derhjemme og ikke få en plads. Det er fedt at have opbakning fra venner og studiekammerater,” siger hun.

Også Louise Beck Petersen har blandede følelser om den traditionsrige dag.

”Showet er skørt. Men bagefter er det jo også noget, man tænker tilbage på. Jeg tror aldrig, jeg vil glemme den dag,” siger han.