Efter sms-gate: Ekspertens bedste råd til kommunikatører

Minkkommissionen og #sms-gate har rejst kæmpe opmærksomhed om, hvordan sms’er behandles og journaliseres i det offentlige. Ekspert ser to mulige modeller for kommunikationsfolket

Der er god grund til at give reglerne om journalisering af sms’er i centraladministrationen et serviceeftersyn, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) varslede på det meget eksponerede pressemøde onsdag aften.

Det mener juraprofessor og ekspert i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller.

”Nu er det gået op for de fleste, at vi bliver nødt til at foretage løbende vurderinger, også af sms’er. Og der må man tænke igennem på forhånd, hvilke sms’er der skal journaliseres, og hvilke der ikke skal,” siger han.

Spørgsmålet er så, hvordan presserådgivere og kommunikationsansatte i det offentlige helt lavpraktisk kan indrette sig, så de på den ene side får besvaret henvendelser fra pressen og samtidig overholder kravene i loven om blandt andet journaliseringspligt.

I podcasten ’Budskab’ siger Sten Schaumburg-Müller, at han ser to muligheder.

Den første er at holde arbejdstelefon og privattelefon helt adskilt og journalisere samtlige sms’er på arbejdstelefonen.

”Ellers kan man jo hurtigt bruge en time hver aften på at sidde og vurdere, hvad som skal journaliseres,” siger Sten Schaumburg-Müller, som medgiver, at der nok vil blive journaliseret ’lidt for meget’ på den måde.

”Men det ser jeg nu ikke som nogen ulykke,” siger han.

Model 2: Ryk over på mail

”Den anden model er, at man simpelthen skærer ned på sms’er og siger: Vi skal ikke bruge sms’er til sagsbehandling, vi skal kun bruge sms’er til småchat-afdelingen. Når der er tale om sagsbehandling, så får vi det over i et andet medie, hvor vi kan journalisere,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Det kan for eksempel være ved at bede journalisten, eller hvem der nu skriver, om at sende en mail i stedet for at bruge sms.

Sten Schaumburg-Müller medgiver, at det formentlig vil trække lidt tempo ud af pressebetjeningen, hvis den ikke kan køres rent over sms’er.

”Det er en afvejning. Selvfølgelig skal man ikke gøre det unødigt besværligt og kræve, at alt bliver afleveret i to eksemplarer på glittet papir og kun mellem 10 og 13. Men at bede om at sende en mail, det mener jeg er rimeligt,” siger juraprofessoren.

”Det kan godt være, at det går lidt langsommere. Min egen vurdering her vil være, at det måske heller ikke gør noget, hvis det nogle gange går lidt langsommere.”

Ikke bare ’undtagelsesvis’

Sten Schaumburg-Müller vurderer, at flere dele af kommunikationsfolkets arbejde kan være omfattet af journaliseringspligten. Han er usikker på, hvorvidt det også gælder en simpel henvendelse på sms, hvor et medie beder om interview med en minister. Men han hælder til et ja.

”Jeg er mest tilbøjelig til at sige, at det er en form for sagsbehandling, når man lukker eller åbner døren ind til en central politisk person,” siger han.

Juraprofessoren er således ikke enig med justitsministeren, som sagde på pressemødet onsdag, at sms’er kun ’undtagelsesvis’ skal journaliseres. Sådan kan man ikke uden videre konkludere, vurderer Sten Schaumburg-Müller. Ifølge offentlighedsloven er det nemlig ikke mediet, der er afgørende i spørgsmålet om journalisering.

”Det er sådan set lige meget, om et dokument er på gammeldags papir, på mail eller sms. Hvis der er tale om et dokument, der er et led i en sagsbehandling, eller som har med sagsbehandling at gøre, så skal det journaliseres,” siger han.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right