Efter skoleskyderi: Snap Map er ny kanal for ”de første billeder”

Gårsdagens skoleskyderi i USA blev filmet og delt på Snap Map – af skoleelever. ”Snap Map er en platform mere, man skal holde øje med, hvis man vil have de første billeder og signaler,” siger formanden for Danish Online News Association. Tjenesten byder dog på et par etiske udfordringer
  • Screendump: Snap Map. Collage: Journalisten
    I går kunne man følge med i det seneste skoleskyderi i USA på Snapchats nye tjeneste Snap Map. Elever på skolen sendte video via deres smartphones.
15.02.2018 · 16:35

Fire SWAT-lignende betjente. Én af dem med hævet riffel.

”Our f…… school is getting shot up.”

”Han åbnede ild og dræbte en ven to fod væk fra mig.”

Dét var nogle af de reaktioner, man kunne se og høre på Snapchats nye tjeneste Snap Map, da skoleelever sendte video via deres smartphones fra gårsdagens skoleskyderi i det sydlige Florida.

Videoerne bidrog med oplysninger, som omverdenen ikke kunne skaffe på anden vis. Og Magnus Bjerg, der er formand for Danish Online News Association og projektleder for digitalt indhold hos TV 2, tweetede om begivenhederne på sin personlige Twitter-profil, efterhånden som de udfoldede sig på Snap Map. 

"Nu er der billeder på Snap Map fra noget, der ligner studerende på skolen i Florida," skrev han for eksempel klokken 12.50, dansk tid. Her er et andet af hans tweets:

Nye muligheder, nye risici

Snap Map blev lanceret i juni sidste år, men i mandags blev kortet gjort tilgængeligt for alle via almindelige browsere. Man behøver ikke et login.

På kortet kan man følge med i videoer, som Snapchat-brugere optager og gør offentligt tilgængelige over hele verden. Videoerne kan embeddes på et hvilket som helst nyhedssite.

Her er et eksempel:

(Obs: Journalisten.dk tillader aktuelt ikke korrekt mobilvisning.)

”Det nye er, at det kan tilgås via web-browsere. Det gør det lettere at overvåge for journalister og lettere at dele det indhold, der dukker op,” siger Magnus Bjerg.

”Snap Map er en platform mere, man skal holde øje med, hvis man vil have de første billeder og de første signaler," mener han.

Men hvis et nyhedsmedie i det her tilfælde havde valgt at lægge indhold ud live, så ville man vel risikere at vise døde og sårede mennesker, uden at ville det?

”Ja, hvis man gør det, så risikerer man det. Hos TV 2 ville vi aldrig lægge et live-signal fra et skoleskyderi ud på vores platforme,” siger Magnus Bjerg.

Hvad kan journalister bruge Snap Map til?

”Det kan bruges til at give journalisterne en fornemmelse for scenen. Man kan også spørge: Er der noget af det her, der kan bringes på vores platforme? Men det vil være en individuel vurdering fra gang til gang,” siger han.

Snapchat adskiller sig demografisk fra eksempelvis Facebook, hvor man også kan sende og dele live video: Det er primært de yngre generationer, der bruger Snapchat.

"Det føltes så uredigeret"

Magnus Bjerg understreger, at han nøje udvalgte, hvilke screendumps han lagde ud på sin personlige Tiwtter-profil fra skoleskyderiet og siger:

De presseetiske regler har jo nogle meget klare retningslinjer i forhold til at vise ofre for kriminalitet, og dem følger vi også på TV 2.”

Det var da også med blandede fornemmelser, han fulgte med via Snap Map, fortæller han:

"Det føltes så uredigeret. Man havde en fornemmelse af, at man ikke anede, hvad, det næste var, der dukkede op."

Ude med det samme

Magnus Bjerg er i gang med at teste, hvor stor forsinkelsen er, fra noget bliver optaget, til det kan modtages. Men efter gårsdagens skyderier er han ikke i tvivl om potentialet.

”Da jeg hørte nyheden om, at der var skoleskyderi, så zoomede jeg bare lige ind på skolen og kunne se, at der var indhold. Kort tid efter blev det markedet som ”active shooter situation”,” siger Magnus Bjerg.

Anonyme afsendere

Et andet problem er dog, at afsenderne bag alle videoer på Snap Map er anonymiserede.

”Så hvor troværdigt det er, er lidt svært at sige," pointerer Magnus Bjerg.

”Det stiller nogle større krav til, om du kan bruge det. Der er flere ting, der skal overvejes. Det er så nyt, at vi (TV 2, red.) ikke har en fast politik for det inde hos os. Det har vi måske senere i dag,” siger han.

Journalisten har bedt Anders Sevel Johnsen, juridisk konsulent hos Dansk Journalistforbund, om en vurdering af de ophavsretlige og mediejuridiske problemstillinger ved brug af Snap Map. 

Opdateret den 20/2 2018 kl. 08.31 med sætning om, at Journalisten.dk aktuelt ikke tillader korrekt mobilvisning af Snapchat-videoer.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikations- og mediemedarbejder

EUC Lillebælt
Ansøgningsfrist: 07.10

Ekstra Bladet søger reportere til Jylland

Ekstra Bladet
Ansøgningsfrist: 21.10

Pressechef til DMI

DMI
Ansøgningsfrist: 05.10

Rektor til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 30.09

Kommunikationsmedarbejder til sociale medier og presse

Odense ZOO
Ansøgningsfrist: 07.10

Studentermedhjælper

LIF - Lægemiddelindustriforeningen
Ansøgningsfrist: 01.10

FOA søger digital kommunikationskonsulent

FOA
Ansøgningsfrist: 08.10

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør for journalistiske satsninger

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 12.10

Kommunikationskonsulent

Socialpædagogerne
Ansøgningsfrist: 07.10

Danskskrivende journalist til Slesvig

Flensborg Avis AG
Ansøgningsfrist: 27.09

Forlagsredaktør

Bibelselskabet
Ansøgningsfrist: 04.10

Pressechef til Danmarks Lærerforening

Danmarks Lærerforening
Ansøgningsfrist: 01.10

Kommunikationskonsulent

Patienterstatningen
Ansøgningsfrist: 04.10

SOME- OG CONTENT MANAGER

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 30.09

Reporter til TV2 Nord

TV 2 Nord (Vi lukker annoncen ned, når vi har den rette ansøger)
Ansøgningsfrist: 28.09

Studiejob i FN Byen

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 07.10