Efter Se og Hør-dommen straffes medierne

ANALYSE. Afgørelsen i Se og Hør-sagen bliver ikke bare principiel for faget, den bliver startskud for hårdere straffe mod medierne, skriver Poul Smidt. Han håber, politikerne vil huske, at der er forskel på journalistik
  • Jens Dresling/Polfoto
    Se og Hør-sagen afgøres i et juridisk tomrum, hvor hårdere straffe for medierne er lovet, men endnu ikke vedtaget, skriver Poul Smidt. Her ses tidl. chefredaktør Henrik Qvortrup og advokat Anders Nemeth ankomme til Glostrup Ret.
01.11.2016 · 09:14

Når dommeren oplæser rettens konklusion i Se og Hør-sagen, sidder otte af landets bedste strafferetsjurister allerede klar til at nærlæse resultatet, så sagen kan ekspederes ind i den politiske proces i Justitsministeriet og derpå Folketinget.

Der er ”bestilt tid” til den politiske opfølgning af dommen – endnu en af den slags politisk-juridiske nyskabelser, som gør Se og Hør-sagen til noget særligt også uden for sladderbladets redaktionslokale. Hele den journalistiske verden kan allerede indstille sig på nye begrænsninger i ytringsfriheden, og især en mere kontant reaktion på krænkelser af privatlivets fred (hvad privatliv ellers måtte være i den digitale tidsalder). Men først skal retten i Glostrup levere en afgørelse til inspiration for det videre forløb.

Den akavede situation og det politiske tomrum giver selvfølgelig anledning til mange spekulationer, om det nu er godt eller skidt for de tiltalte, at stramninger/ændringer er på vej? De følger om lidt, men først skal hegnspælene placeres i den kommende politiske proces:

Den juridiske opfølgning

Justitsministeriet bad den 18. maj 2015 Straffelovrådet om at pløje privatlivsjuraen igennem. Kommissoriet bygger på nogle overvejelser i Folketingets Kulturudvalg om ”brugen af betalte kilder og mediernes ansvar ved publicering af urigtige historier, bagvaskelse og privatlivskrænkelse”.

Den korte udlægning er, at der ønskes stramninger, især højere erstatninger, så krænkede mennesker kan gå ud fra, at det ikke giver underskud at vinde den slags sager. Det er også spændende, at der især i Kommissoriet lægges op til en vurdering af, om krænkede mennesker skal have det offentliges hjælp til at føre sagerne. Skal det i fremtiden være privat påtale, måske offentlig påtale efter indgivelse af anmeldelse – eller skal myndighederne selv kunne gå i kødet på medierne?

Straffelovrådet er blevet pålagt at tale med både Dansk Journalistforbund og Danske Medier undervejs, men arbejdet går først ind i den afgørende fase efter dommen i Glostrup. Justitsministeriet oplyser, at man venter arbejdet slut omkring årsskiftet. Straffelovrådets medlemmer er præsident for Østre Landsret Bent Carlsen (formand), politidirektør i Nordjyllands Politi Elsemette Cassøe, fungerende afdelingschef i Justitsministeriet Johan Kristian Legarth, højesteretsdommer Poul Dahl Jensen, professor, lic.jur. Gorm Toftegaard Nielsen, advokat Jakob Lund Poulsen, direktør for Kriminalforsorgen Johan Reimann og rigsadvokat Ole Hasselgaard.

Den politiske opfølgning

Justitsminister Søren Pind (V) er ikke i tvivl om, hvilken vej Straffelovrådets folk bør føre ham. Nogle af dem sidder i hans ministerium eller meget tæt på, så der var en vis indsigt, da Pind leverede sine bidrag til det kommende lovgivningsarbejde i forbindelse med statsministerens åbningstale. I februar 2017 får vi lovforslaget, der lægger op til ”en markant hårdere kurs over for medier, der krænker privatlivets fred eller bringer ærekrænkende beskyldninger m.v. ved at gennemføre de dele af regeringens kommende retspolitiske udspil »Respektpakke II«, hvor lovgivning vurderes at være nødvendig. Formålet med lovforslaget er endvidere at følge op på Straffelovrådets kommende betænkning om privatlivets fred og ærekrænkelse”.

Respektpakke 1 blev i foråret aftalt mellem partierne i blå blok, og lovforslagene kommer nu og kan forventes vedtaget med bredt flertal. Man kan også se, at de stramninger, der blev bebudet af Folketingets Kulturudvalg til senere drøftelse i Retsudvalget – og med i Kommissoriet til Straffelovsrådet –peger på, at flertallet er hjemme.

Det, man kan håbe på er, at Folketinget viser mådehold og ikke gennemfører en kollektiv afstraffelse af dansk presse for de etiske svigt på Se og Hør. Der er forskel på journalistik, og der er masser af dansk journalistik, som i modsætning til sladderen har samfundsmæssig interesse. I forbindelse med den politiske proces i de kommende måneder er det vigtigt at fastholde fokus på privatlivskrænkelser af den slags, som de fleste af os ikke ønsker for os selv eller andre.

Spekulationer om en dom

Selvfølgelig var der nogle af de tiltalte i Se og Hør-sagen, som fik en søvnløs nat, da Justitsministerens lovbidrag blev kendt. Kan domsmandsretten undgå at vide og tage hensyn til, at der allerede er bebudet lovstramninger? Næppe, kunne man tro. På den anden side kan med samme udgangspunkt tro, at hele forløbet lægger op til, at Se og Hør-sagen skal lukkes i Glostrup. Skal den først omkring Østre Landsret, bliver det noget rod med en verserende straffesag sideløbende med debatten i Folketinget og vedtagne stramninger. Så der skal falde en dom i Glostrup, som begge sider kan leve med – fuld tilfredshed findes ikke.

Hvad den skal gå ud på, bør man ikke spekulere på af respekt for retten, der fra på torsdag skal lytte til parternes sammenfatning af deres synspunkter i proceduren. Specialanklager Morten Henriksen lægger for.

Kommentar

03/11/2016 - 06:15

Mikael Nielsen

Over hele verden ses der indskrænkelser i ytringsfriheden og at medierne stækkes af magthaverne. Det sker også herhjemme, hvor politikere og erhvervsliv helst ser, at deres 'møgsager' ikke ser dagens lys og tages under behandling i pressen. Her kommer dumme sager som SE & HØR sagen som en kærkommen lejlighed til at 'hævne sig' og stække medierne, når man ikke tør gøre som Erdoğan og Putin og bare lukke kritiske medier.

Seneste jobopslag

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder til Bibliotekerne

Hillerød Kommune
Ansøgningsfrist: 20.02

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Kommunikationsmedarbejder

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 20.02

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02