search

Efter kritik: Instruktør bag ’Kampen om Grønland’ beklager sine udtalelser

”Havde jeg vidst, at det her ville fjerne fokus fra filmen, så havde jeg aldrig sagt noget af det,” siger instruktør Kenneth Sorento nu om sine udtalelser om filmfestivalers afvisning af hans film. Udtalelserne får bl.a. kritik fra en af filmens hovedpersoner (rettet kl. 14.36)

Instruktøren bag dokumentarfilmen ’Kampen om Grønland’ har den seneste tid skabt overskrifter i danske medier. Han føler, at hans film er blevet offer for en tendens blandt toneangivende filmfestivaler, som han mener afviser film, der skildrer et oprindeligt folk, som instruktøren ikke tilhører.

”Det er ubeskriveligt frustrerende. De medvirkende er glade, og fra den respons, vi får, ved jeg, at vi lykkes med at skildre et nutidigt Grønland, som grønlændere ser sig selv i,” har Kenneth Sorento tidligere sagt til Jyllands-Posten.

Men Journalisten har talt med flere medvirkende og aktører fra det grønlandske filmmiljø, der er uenige i, at filmen skildrer Grønland fra et insider-perspektiv. De kritiserer Kenneth Sorentos udtalelser i forbindelse med afslagene.

”Han begynder at skabe sin egen fortolkning af, hvad der er foregået, og drejer fokusset over på sig selv som instruktør. Jeg er totalt imod det, han siger,” siger Kaaleeraq Møller Andersen, en af fire hovedpersoner i filmen, om Kenneth Sorentos kritik af filmfestivalerne.

Også fra Svend Hardenberg, tidligere departementschef i Grønlands selvstyre, lyder der kritik:

”Han forsøger at fremstå som en hvid martyr i stedet for at acceptere de afslag, han har fået. Det er ærgerligt, fordi det går ud over hans eget projekt.”

Sammen med sin kone var Svend Hardenberg blandt de første, som blev castet til dokumentarfilmen. Men allerede inden optagelserne for alvor gik i gang, valgte de begge at trække sig fra projektet.

Undskylder sine udtalelser

Også formanden for den grønlandske filmorganisation FILM.gl, Klaus Georg Hansen, og filmfestivalen imagineNATIVE, en af de festivaler der har afvist filmen, har udtalt kritik af Kenneth Sorentos udtalelser.

Og nu beklager den danske instruktør sine tidligere udtalelser i et skriftligt svar til Journalisten.

”Havde jeg vidst, at det her ville fjerne fokus fra filmen, så havde jeg aldrig sagt noget af det. Og nej, vi skulle ikke have sendt filmen ind til imagineNATIVE. Det indser jeg nu og kan kun beklage,” skriver han.

Ifølge Kenneth Sorento har formålet med filmen været at skabe en indsigt i, hvad der sker i Grønland, via filmens grønlandske hovedpersoner, og dermed skabe eftertanke hos publikum og udfordre typiske fordomme.

”Derfor er jeg også ked af, hvis jeg har trådt nogle grønlændere over tæerne ved mine udtalelser i Jyllands-Posten og i de mange artikler, der sidenhen har været i pressen,” skriver Kenneth Sorento.

Uvist hvorfor filmen får afslag

Selv om instruktøren over for flere danske medier har givet udtryk for, at afslagene skyldes, at han er dansker og ikke grønlænder, er det kun filmfestivalen imagineNATIVE, der har givet en begrundelse for afslaget.

”ImagineNATIVE har altid været en international festival for oprindelige folk med mandat til at støtte ’oprindelige’ kunstnere og filmskabere. Det vil sige værker lavet af oprindelige folk, ikke om oprindelige folk,” har Artistic Director for festivalen Niki Little tidligere forklaret over for Journalisten.

Dermed lever Kenneth Sorentos dokumentarfilm ikke op til festivalens krav om, at instruktørerne selv skal være en del af det oprindelige folk i de givne lande, filmene skildrer.

Tribeca Film Festival, en af de andre festivaler, der har afvist dokumentarfilmen, har ikke ønsket at begrunde afslaget, men forklarer i en mail, at Kenneth Sorentos baggrund ikke har haft indvirkning på beslutningen.

Ikke en film lavet af det oprindelige folk

Kaaleeraq Møller Andersen, en af filmens hovedpersoner, kan sagtens forstå, hvorfor den bliver afvist på festivaler som imagineNATIVE.

”Selv om det er os grønlændere, der fortæller historien, så er det ikke os, der har produceret, instrueret eller klippet den. Det er en dansker. Vi er med som medvirkende. Men filmen ville have været anderledes, hvis den var grønlandsk produceret,” siger Kaaleeraq Møller Andersen, som ellers bakker op om selve dokumentarfilmen.

I sit skriftlige svar giver Kenneth Sorento Kaaleeraq Møller Andersen ret i, at filmen måske ville have set anderledes ud, hvis den var lavet af en grønlandsk instruktør. Men han mener stadig, det er vigtigt, at man som instruktør både kan fortælle historier udefra og indefra.

”Vi har gjort os meget umage med, at både medvirkende og grønlændere kan genkende de problemstillinger, vi tager fat på i filmen. Og de tilkendegivelser, vi har fået på filmen fra grønlændere i Grønland og Danmark, har været positive,” skriver Kenneth Sorento.

En dårlig idé

Beslutningen om at sende filmen ind til imagineNATIVE Film Festival blev taget sammen med filmens grønlandske co-producent, Jørgen Chemnitz, forklarer Kenneth Sorento.

”Det gjorde vi på trods af, at festivalens retningslinjer siger, at instruktøren eller produceren som minimum skal være fra et oprindeligt folk. Vi gjorde det, fordi filmen er skabt i tæt samarbejde med vores co-producent, de fire hovedpersoner og store talenter fra den grønlandske filmbranche.”

”Set i bagklogskabens lys, så var det nok en dårlig idé,” skriver Kenneth Sorento.

Han understreger, at alle fire hovedpersoner stadig bakker op om filmen, og at responsen har været positiv både i Grønland og Danmark.

En af de tilbagemeldinger, som ifølge Kenneth Sorento går igen, er, at mange er glade for, at filmen ikke tager parti for nogen af parterne i selvstændighedsdebatten.

”Men det er klart, at uanset hvad, så er jeg dansker og ikke grønlænder,” skriver han og beklager også over for de personer, der har opfattet beslutningen om at sende filmen ind til imagineNATIVE som en mangel på respekt over for oprindelige folks fora for egne fortællinger.

”Det er bestemt ikke min intention,” skriver Kenneth Sorento i udtalelsen.

Bør kunne søge støtte fra Det Danske Filminstitut

Den danske instruktør er ærgerlig over, at han i enkeltes øjne er blevet opfattet som én, der ikke anerkender behovet for større mangfoldighed i filmverdenen.

”Jeg går i den grad ind for diversitet, og at alle stemmer skal til orde,” skriver han og understreger, at hans højeste ønske med ’Kampen om Grønland’ netop har været at lade filmens grønlandske stemmer komme til orde og skabe en debat om identitet og tilhørsforhold.

”Jeg synes netop, det er vigtigt, at oprindelige folk får mulighed for at fortælle deres egne historier,” skriver Kenneth Sorento, der mener, at Det Danske Filminstitut bør støtte grønlandske og færøske filmproducenter direkte.

I dag må filmproducenter fra Grønland og Færøerne ikke søge støtte fra Det Danske Filminstitut, medmindre de har en dansk co-producent.

”Jeg synes, vi i Danmark har et medansvar i at støtte Grønland og Færøerne, så de kan fortælle deres egne historier. Derfor burde Det Danske Filminstitut have lov til at støtte grønlandske produktioner direkte,” forklarer han.

Rettet klokken 14.36: Journalisten havde skrevet, at Filminstituttet har bakket Kenneth Sorento op i den konkrete sag. Det er ikke tilfældet, instituttet har kun bekræftet en generel tendens.

Kommentarer
2
Jesper Bech Pedersen
20.08.20 11:31
Så alle synes altså, at selve filmen er god - vi skal bare lige have instruktøren til at undskylde, at han er dansker. Få dig da en rygrad, mand.
Fremhævet af Journalisten
Anders P Staagaard
23.08.20 10:38
Sorento undskylder ikke, at han i alverdens landsdækkende medier har beskyldt store festivaler for racisme uden at vide om det har noget på sig? Han har beskyldt festivalerne for at afvise hans film fordi han er hvid instruktør, trods at han ikke har kendt årsagen til afslaget.
Tribeca Filmfestival har sagt, at afslaget ikke skyldes Sorentos hudfarve. Ville en undskyldning dér ikke også være på sin plads - og måske lidt ydmyghed? Kunne det tænkes, Sorento, at din film bare ikke er god nok til festivalernes kritikere?
Det ser ud til, at han har trukket racismekortet, for at få opmærksomhed om sin film i landsdækkende medier. Smart, når de kritiske artikler kun bringes i nichemedierne.
Og tak til Journalisten.dk for at være det eneste medie, der ret faktisk giver dem, der kritiseres mulighed for at svare på kritikken!
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen