
Både i minksagen og i instrukssagen spillede pressemeddelelser en central rolle for de omstridte forløb. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (red. Journalisten)
To store forvaltningsskandaler har præget 2021: Sagen om ulovlig adskillelse af asylpar, der førte til instrukskommissionen og siden rigsretssagen mod Inger Støjberg. Og sagen om ulovlig aflivning af mink, som førte til den verserende minkkommission.
I begge sager spillede pressemeddelelser og kommunikation en helt central rolle for de forvaltningsspor, som siden viste sig at være ulovlige.
Det får nu næstformand i DJ Allan Boye Thulstrup til at overveje, om DJ skal gå i dialog med kommunikationsuddannelserne og DJØF om kommunikatørernes rolle i offentlig forvaltning.
”Jeg kunne godt forestille mig, at det er noget, vi skal kigge på: Hvordan kan vi hjælpe vores medlemmer i offentlig forvaltning? For jeg er enig i, at det her er en ny ting, som er dukket op i 2021,” siger Allan Boye Thulstrup.
Han tilføjer, at det især gælder de kommunikatører, som arbejder med pressebetjening og eksempelvis pressemeddelelser i offentlig forvaltning.
Kommunikation fylder mere
Den første af sagerne, om ulovlig adskillelse af asylpar på danske asylcentre, begyndte i 2016 med pressemeddelelsen ’Inger Støjberg stopper indkvartering af barnebrude på asylcentre’. En pressemeddelelse, der med professor i forvaltningsret Michael Gøtzes ord ’voksede sig ind i rollen som instruks’, ifølge Berlingske.
Og under sidste uges afhøringer i Minkkommissionen kom det ifølge Altinget frem, at Fødevarestyrelsens information til minkavlerne om at aflive deres dyr var baseret på en pressemeddelelse fra regeringen sammenholdt med regeringens pressemøde 4. november sidste år.
Forløbene demonstrerer for både Allan Boye Thulstrup og Karsten Pedersen, lektor og studieleder i kommunikation på RUC, at kommunikation fylder mere i offentlig forvaltning i dag end for bare få år siden.
”Kommunikation er kommet til at spille en kæmpestor rolle,” siger Karsten Pedersen og peger på dilemmaet for kommunikatører, der har som opgave at formidle og derfor sjældent kan have alle nuancer med.
”Man kan komme til at lave noget, som er problematisk, simpelthen fordi det er for entydigt,” siger han.
I pressemeddelelsen om adskillelse af asylpar fremgik det for eksempel ikke, at der kunne være undtagelser fra reglen om, at asylpar skulle adskilles, hvis den ene part var mindreårig.
Vær grundig og vær på tværs
”Det har altid været nødvendigt, at det, der står i en pressemeddelelse, skal være korrekt. Men det er nyt, at det også bliver lagt til grund i forvaltningssporet,” siger Allan Boye Thulstrup.
Han mener, at det netop kan være kommunikationselementer som pressemeddelelser, som DJ skal se på sammen med uddannelserne og DJØF.
”Skal vi for eksempel til at tilføje i bunden: ”Dette er en pressemeddelelse, og den tager ikke højde for alle juridiske nuancer”? Det ville jo også være lidt fjollet,” siger han.
Karsten Pedersens bedste råd til kommunikatørerne er at tage sig tid og vende sagerne en ekstra gang med fagkontorerne, ’specielt når det skal gå hurtigt’.
”Det er vigtigt at insistere på at være grundig, selv om det er at være på tværs. Og det er væsentligt at insistere på at være den irriterende type, som stiller de irriterende spørgsmål, der kan komme til at forsinke processen,” siger Karsten Pedersen.
Allan Boye Thulstrup er enig.
”Kommunikatørerne skal turde være stenen i skoen,” mener han.
”De skal stille de dumme spørgsmål: Mener vi virkelig det her, er det det her, som er blevet besluttet? Det er en helt afgørende del af kommunikatørernes rolle,” siger han.
Han peger på, at det ofte er i kommunikationselementer som for eksempel pressemeddelelser, at det bliver ’udkrystalliseret’, hvad konsekvenserne af en beslutning er.
”Netop når man skærer et budskab til, står det nogle gange mere klart, hvad det egentlig er, der er blevet besluttet,” siger han.
Basiskursus i forvaltning
Næstformanden råder også kommunikatørerne til at tage en dialog med deres ledere om deres rolle i forlængelse af instrukssagen og minksagen.
”Jeg vil først og fremmest råde til, at man har dialogen og debatten med sin leder, så man er helt klar på: Hvor synes vi grænsen går for, hvor mange nuancer vi skal have med? Og hvornår skal vi have jurister ind over for at være sikre,” siger han og anbefaler også kommunikatørerne at tage et basiskursus i offentlig forvaltning.
”Hvis ikke man har været på det, så synes jeg, man skal bede sin chef om at komme på det. For der sker meget med rammerne for offentlig forvaltning i de her år,” siger Allan Boye Thulstrup.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.