Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om en ny medieaftale for 2022-2025. Det sagde kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun lørdag formiddag præsenterede den nye aftale.

Med aftalen bliver DR styrket økonomisk. Den lokale og regionale journalistik sikres, og kriterierne for at modtage innovationsstøtte gøres platforms- og teknologineutrale. Den demokratiske kontrol med techgiganterne skærpes, der kommer mere kvalitetsindhold til børn og unge, og medieansvaret tilpasses til en digital tid. Samtidig er partierne enige om at lægge sporene til en fremtidig mediestøtte, skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen betyder også, at der indføres et kulturbidrag for streamingtjenester på 6 pct. af tjenesternes omsætning i Danmark. Pengene fordeles med 50 pct. til en større public service-pulje samt 50 pct. til at øge tilskuddet til danske film.

Til gengæld kom partierne ikke i mål med krav til de medier, der modtager mediestøtte, om ordentlige arbejdsvilkår, hvilket flere partier udtrykte skuffelse over, da aftalen blev præsenteret.

I aftalen står der, at det er et ønske, at indhold produceret med offentlig støtte skal ske under ordnede forhold, dvs. efter overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, men i første omgang bliver der tale om at sætte gang i en undersøgelse, der skal afdække udfordringerne med arbejdsvilkår og rettigheder i mediebranchen. Undersøgelsen skal omfatte hele værdikæden, herunder også
underleverandører, freelancere og soloselvstændige, og være afsluttet 31. december 2022. Det afsættes der 1,0 mio. kr. til i 2022.

På den baggrund skal der på et senere tidspunkt sammen med de relevante arbejdsmarkedsparter laves en aftale om, hvilke krav til overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår der vil kunne stilles til udøvere af public service-virksomheder og modtagere af mediestøtte.

Der er tale om en smal politisk aftale, da Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre i går forlod forhandlingerne. Indtil da var det ellers alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige, der sad med ved forhandlingsbordet.

Både Dansk Journalistforbund og Danske Medier har beklaget, at det nu ender med et smalt forlig. Således kaldte Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier, det i går på Twitter ”ekstremt skuffende”.

”En smal medieaftale betyder fortsat utryghed om private mediers vilkår i en tid med enorme omvæltninger,” skriver han, mens DJ’s formand, Tine Johansen, også er bekymret:

”Øv! Hvor er det altså ærgerligt, at der ikke er udsigt til en bred politisk aftale om et nyt medieforlig. Branchen har sådan brug for det,” skriver hun på Twitter.

Opdateres