search

Efter debatterne i USA: nye vilkår for politisk kommunikation – også i Danmark

Den amerikanske valgkamp buldrer videre . De sociale mediers effekt på valgkampen slår nu for alvor igennem, og har kunnet ses efter de to debatter mellem hhv. præsident- og vicepræsidentkandidaterne. Groft sagt er stil, form og debat om debatten blevet vigtigere end det politiske indhold. Det får konsekvenser.

Den amerikanske valgkamp buldrer videre . De sociale mediers effekt på valgkampen slår nu for alvor igennem, og har kunnet ses efter de to debatter mellem hhv. præsident- og vicepræsidentkandidaterne. Groft sagt er stil, form og debat om debatten blevet vigtigere end det politiske indhold. Det får konsekvenser.

Det ser ud til at blive et ekstremt tæt opløb hen mod 6. november, og mange faktorer er i spil: de forkætrede svingstater – særlig Ohio – andelen af minoritetsstemmer og førstegangsvælgere (godt for Obama med høj valgdeltagelse, skidt for Romney), de hvide arbejder- og middelklassevælgere, som pt. er i kraftigt skred mod en ny-opfunden optimistisk Romney, samt som altid de økonomiske nøgletal, hvor de nye, svagt forbedrede arbejdsløshedsta,l gavner den siddende præsident.

Men uanset de mange bolde i luften, når det gælder politiske emner, så er der en anden udslagsgivende faktor, der står lysende klart, efter de nu to debatter på højeste plan;  først præsident Obama mod Mitt Romney i Denver og så torsdag i denne uge, vicepræsident-debatten mellem den nuværende, Joe Biden, og ham, der satser på at overtage stillingen til januar 2013: medlem af kongressen Paul Ryan. Det nye er, at de tv-transmitterede debatter (der selvfølgelig også kan følges online eller via radio) synes at have en langt større effekt ved dette valg, end USA før har oplevet. En effekt, som overstiger den umiddelbare, altså effekten målt i forhold til det antal der ser eller hører diskussionen live i første omgang (over 60.000 for den første debats vedkommende og over 50.000 for Biden-Ryan).

Faktorer som kropssprog, mimik, ansigtsudtryk – helt ned til øjenbryn og øjenbevægelser – samt latter hovedrysten, anvendelse af slang, overdreven brug af grinemusklerne (Biden torsdag) eller det modsatte, det trætte blik ned i pulten (Obama i Denver) har alt sammen vist sig at have en ekstrem effekt på de forkætrede meningsmålinger. De sociale medier gør nemlig, at alle svagheder eller styrker mangedobles blot sekunder efter de har vist sig på tv-skærmen. De sociale medier fungerer med andre ord som mere end blot de berømte ringe i vandet. De udgør små eller store konstante meningseksplosioner med vidtrækkende konsekvenser for politikerne, og i et tempo, som ingen tidligere har set.

I den forstand er det denne amerikanske valgkamp i 2012 og ikke den i 2008, der fortjener betegnelsen "de sociale mediers valgkamp". Ikke fordi politikerne nødvendigvis er blevet dygtigere til selv at beherske de sociale medier. Tværtimod virker mange top-politikeres statusopdateringer  falske og/eller konstruerede af andre og er mestendels at betragte som envejskommunikation og dermed ikke spor "social".  Mere fordi den meget omtalte "micro-targeting", hvor vælgerne modtager skræddersyet kommunikation fra kampagnerne, der bygger på informationer om den enkelte vælgers interesser, civil status, familie, indkøbsvaner eller fritidsinteresser, har nået nye højder; og så altså fordi den "instant mass communication," mellem brugerne som især Twitter tillader, gør, at alle fejltrin eller succesrige angreb spredes ud til hele USA næsten samtidig med at de finder sted,

Et eksempel fra Biden-Ryan debatten er her: hvor ABC kan fortælle, hvordan hashtaggen "Laughing Joe" gik sin sejrsgang på Twitter efter blot få minutter af vicepræsident-opgøret. Efter seks minutter med yderligere nedladende brede grin, afbrydelser og himmelvendte øjne fra vicepræsidenten kom @LaughinJoeBiden, der prompte tiltrak flere hundrede debattører i minuttet. Da debatten var slut, var der over 7.000 brugere, som fulgte med på parodi- kontoen, som tweetede billeder og animerede gifs af Bidens ansigt, præget af  ordet "lol". En tredje konto med titlen @BidenSmirk tweetede: "mit ansigt gør ondt – det sidder fast i Bidens hånlige/smørrede grin." På et tidspunkt natten til fredag handlede 6 procent af samtlige tweets om Bidens grin, som han typisk brød ud i, mens Ryan svarede på spørgsmål.

For såvel seriøse politikere, der er optaget af substans, som for politiske analytikere er debatternes nye, øgede betydning værd at holde fast i. For det er evident, at politikkerne ligger fast på dette sene tidspunkt i valgkampen, så når målingerne i den grad kan vende og/eller svinge, er vi efter al sandsynlighed ude i ren form.

 Og den efterfølgende, voldsomme effekt, som kan ses i målingerne, der pt. har vendt op og ned på styrkeforholdet mellem Obama og Romney, får konsekvenser for hele den måde, man kan forstå og analysere politik på. Ikke i den forstand, at substans er ligegyldig. Snarere at det glatte begreb "momentum" og de tilhørende, ikke mindre sæbeagtige ingredienser, "optimisme" og "entusiasme" nu endegyldigt har fået deres eget liv uafhængig af det politiske indhold.

Romneys tilhængere er m.a.o. blevet gladere for deres kandidat og vil nu i højere møde op og stemme på ham, uanset at indholdet af den republikanske kampagne ikke har ændret sig. Kun fordi han nu opfører sig som en vinder, ligner en vinder, har karisma som en vinder og udstråler, ja ligefrem kødeliggør sit momentum, appellerer han nu til mange flere. Eller som det også hedder: der er intet, der kan skabe succes som det at have succes.

Omvendt, selvfølgelig for Obama, der i dagevis har lignet en taber, og måtte finde sig i en tsunami af negativ presse, hvor enhver skulende eller sammenbidt gestus fra Denver gik USA rundt i ekspresfart. Vi får at se, om Bidens trods alt solide præstation, kan formå at drysse nyt tryllestøv ned over præsidenten.

Eftersom alt er mindre i Danmark, går det ikke helt lige så hurtigt hos os. Men de betydelige udsving i personlig popularitet, der er blevet politikere som Margrethe Vestager, Lars Løkke og Villy Søvndal til del over blot de seneste par år, fortæller grundlæggende den samme historie.

Om det så er skræmmende – fordi substansen og de konkrete politikker synes at være blevet relegeret til andenpladsen; eller opmuntrende for den demokratiske samtale, fordi politikerne  så at sige møder kontant afregning ved de sociale mediers Kasse Et med mange flere deltagere/vælgere end dem, der traditionelt har fulgt med i den ofte elitære, nationale politiske debat, er foreløbigt et åbent spørgsmål, som jeg ikke kan besvare fyldestgørende. For nærværende kan man om ikke andet konkludere, at de nye grundvilkår er praktiske at notere sig for enhver politiker eller kampagneleder in spe. Og for alle de journalister, der har en spindoktor/særlig rådgiver eller pressemedarbejder i maven.

 

 

 

 

 

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen