Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:34 16.01.2023 Morten Bjerregaard

Europæisk journalistforbund opretter ekspertgruppe med fokus på køn og diversitet

Tilbage i juni måned sidste år besluttede det europæiske journalistforbund, EFJ, at oprette en intern ekspertgruppe med fokus på køn og diversitet, og den 15 personer store gruppe har i sidste uge holdt sit første møde ansigt til ansigt.

På mødet diskuterede man blandt andet sikkerhed for kvindelige journalister, lige muligheder på arbejdspladsen og diversitet i nyhedsformidlingen, skriver EFJ i en pressemeddelelse.

”Selv om meget er blevet gjort, er ekspertgruppen blevet oprettet, fordi vi stadig skal italesætte de uligheder i køn og diversitet, som både findes i newsrooms og i nyhedsformidlingen,” siger Elena Tarifa, der er formand for gruppen, som har fået navnet GENDEG.

EFJ er den største journalistiske organisation i Europa og repræsenterer flere end 320.000 journalister i 44 lande.

SENESTE NYT

Flere nyheder