To TV 2-journalister fældede Henriette Kjær som minister. Nu kalder hun dem statsministerens lejesvende.

SPIN. Tidligere familieminister Henriette Kjær opnåede forsider, tv-tid og ugebladsspalter i bemærkelsesværdig grad, da hun i sidste uge udgav sine erindringer i en alder af bare 39 år.

En af hendes påstande var, at det var en journalistisk og politisk intrige, der i februar fældede hende som minister. Et komplot mod Henriette Kjær og hendes mand udført af de mest magtfulde kredse i Statsministeriet og Venstre med hjælp fra Politiets Efterretningstjeneste.

Og hvor man brugte TV 2/NYHEDERNE som nyttige idioter til at svinge øksen og hugge hendes hoved af.

– Mads Lund og Bo Hjuler, fik I historien om ministerens dårlige økonomi af statsministeren?

»Nej.«

– Fra Venstre?

»Nej.«

– Fra Politiets Efterretningstjeneste?

»Næh, det begyndte ved noget så privat som en børnefødselsdag,« siger Bo Hjuler, der har været ansat på TV 2 siden 1999.

»Her fik jeg kontakt til en person, der var meget forarget over, at en ministermand – Erik Skov Pedersen – ikke kunne betale sine regninger og som trak den ene kreditor efter den anden efter sig. Personen ved fødselsdagen havde selv mange penge til gode.«

Bo Hjuler kendte på det tidspunkt godt Erik Skov Pedersen og hans fortid som omstridt spindoktor og pressechef i Det konservative Folkeparti. Men han så det i første omgang som en mulig erhvervshistorie om en mand, der var konkursrytter, og ikke i starten en historie om Henriette Kjær og hendes dårlige økonomi.

Da kollegaen Mads Lund senere kom med på sagen, tog det også lidt tid, før historien tændte ham.

»Først så jeg det ikke som en oplagt TV 2-historie, fordi det kun handlede om en ministers mand. Men da vi tog tingbogs-oplysninger på familien og kunne se, at de havde dubiøse og ekstremt dyre lån for næsten otte millioner kroner, tændte jeg af. Deres hjem og sommerhus var belånt til op over skorstenen, og så handlede det pludselig om en hel ministerfamilie, der var i dyb økonomisk krise. Nu var det en politisk historie.«

De to journalister siger, at researchen herefter var ganske simpel:

»Vi vidste, at de skyldte penge, og begyndte at lede efter kreditorer. En søndag endte vi så hos en gardinmand, der sagde 'åh, jeg har bare ventet på, at en journalist skulle ringe'.«

Gardinmanden oplyste, at han netop havde fået ægteparret dømt som dårlige betalere i Gentofte Ret. Ikke bare Erik Skov Pedersen. Også hans samlever, familieminister Henriette Kjær.

Om tirsdagen offentliggjorde TV 2/NYHEDERNE historien, og onsdag formiddag trådte Henriette Kjær tilbage.

Allerede på afskedspressemødet luftede Henriette Kjær sin personlige konspirationsteori: Godt nok havde hun rod i økonomien, men det var politiske fjender i partiet Venstre, der havde fået hendes private hemmelighed offentliggjort.

Og nu gentager og uddyber hun angrebet i erindringsbogen »Henriette Kjær – indtil nu«.

»Der står ingenting i Henriette Kjærs bog om os, som er sandt. Vi har ikke fået oplysninger fra hverken politikere, politi eller andre myndigheder. Vi har ikke fået hemmelige PET-papirer. Vi er journalister, der selv har opsporet den historie. Kilderne er folk, som føler sig snydt af Henriette Kjær og hendes mand.«

»Det er også forkert, når Henriette Kjær skriver, at hun besluttede at gå af, så snart hun fik kendskab til dommene. Sandheden er, at hun lige til det allersidste prøvede at stoppe os og forhindre, at historien kom ud.«

Få timer før indslaget skulle bringes, kom der en fax til TV 2s nyhedschef, Michael Dyrby. Afsender var det store advokatfirma Plesner, Svane og Grønborg, der meddelte NYHEDERNEs ledelse, at Henriette Kjærs privatøkonomi var 'uproblematisk'.

Advokaterne vedlagde en revisorerklæring, der fastslog det samme:

»På den baggrund har jeg vanskeligt ved at se, at sagen i øvrigt kan have nogen interesse for et nyhedsmedie som TV 2. Dersom TV 2 – mod forventning – er af en anden opfattelse, hen-
leder jeg opmærksomheden på de presseetiske regler A 1,3,5 og B1,« skrev advokat Michael Ziegler.

Mads Lund og Bo Hjuler undrer sig over Henriette Kjærs bog:

»Vi har måbende fulgt, hvad der har stået i medierne, hvor hun har været alle steder med sin tåreperser. Sandheden er helt anderledes end det her spin og spindelvæv af historier. Men Henriette Kjærs mand er jo kendt som landets første og mest dygtige spindoktor, og de må jo tro, at det har en effekt på den brede offentlighed.«

»Men hun skriver alt dette i sin bog, selv om hun godt ved, at sandheden er en anden. I modsætning til hendes forklaring, holder vores også i byretten.

Henriette Kjær siger til Journalisten:

»Jeg forventer ikke, at journalisterne vil give mig ret, men dette er min subjektive historie, hvor jeg lægger to og to sammen. Det er underligt, hvis ikke oplysningerne kommer fra PET, men Statsministeriet har jo også været inde og undersøge vores økonomi for at se, om der skulle være en sikkerhedsrisiko.«

– Har du dokumentation for angrebet på de to journalister?

»Jeg skriver kun, at de ikke har siddet flere dage i Gentofte Ret, og at de godt vidste, hvad de ledte efter. Det kan godt være, at det hele forholder sig anderledes, men jeg skriver, hvad jeg har tænkt ud fra mit kendskab til det politiske spil på Christiansborg.«

• Citater fra bogen
  
  »Jeg har tidligere sagt, at jeg tror, historien blev plantet i pressen, og det mener jeg stadig. Tanken om, at der har gået rygter om, at jeg havde en dårlig økonomi, hvorefter journalisterne på aviserne af sig selv har tænkt: 'Det graver vi lige lidt i', er langt ude.«

  »På overfladen lignede hele historien en god og velresearchet historie. Men når man undersøger sagen nærmere, er det et lidt andet forløb der tegner sig. Statsministeriet havde som sagt kendskab til sagen på et tidligt tidspunkt (…). Jeg ved også, at TV 2s to journalister Bo Hjuler og Mads Lund ikke sad i dagevis i Gentofte Ret og researchede Erik og mig.«

  »Det skræmmende ved denne sag er, at i sådan en situation skal oplysningerne behandles fortroligt, og ministeriet skal sørge for, at jeg får orden i mine ting. Men i stedet blev der som før nævnt lavet en PET-kørsel på mig, og det blev til et stykke rigtig interessant papir, som desværre havnede i de forkerte hænder. Om det var Statsministeriets pressechef, Venstres pressechef eller en helt tredje, ved jeg ikke. Men nogen, der har haft kendskab til sagen, har delt lunser ud til udvalgte medier.«

  »Jeg vidste også, at Anders Fogh Rasmussen ikke ville have mig som minister. Det var igen på grund af mit forhold til Erik. Dengang Anders Fogh Rasmussen var skatteminister, blev han jo fældet på grund af kreativ bogføring, og han mente, at det var Erik, der gik til pressen med den historie. På det tidspunkt var Erik ministersekretær for Henning Dyremose.«

  Henriette Kjær i erindringsbogen »Henriette Kjær – indtil nu«