Ekstra Bladet udliciterer de tre weekendtillæg Ferie, Håndværkeren og Bilen. Ifølge avisens tillidsmand, Tine Johansen, bliver det nu endnu sværere at sørge for gode vilkår for freelancerne. »Det er et af de steder, hvor jeg mister grebet om freelancerne,« siger hun til Journalisten.dk.
Ekstra Bladet og Mediamovers er blevet "gift", og produktionsselskabet har fået lov til at opdrage Københavner-avisens tre børn – weekendtillæggene Ferie, Håndværkeren og Bilen.
Set fra Ekstra Bladets tillidsrepræsentant Tine Johansens synsvinkel er udliciteringen ikke udpræget positiv. I hvert fald, når hun ser det i lyset af den store debat, der har været de seneste uger om freelanceres arbejdsvilkår.
»Det er et af de steder, hvor jeg mister grebet om de freelancere, der skriver til Ekstra Bladet. Jo længere produktionen ryger væk, jo sværere bliver det for mig at holde styr på, om det bliver lavet under fornuftige vilkår,« siger Tine Johansen til Journalisten.dk.
Derfor er hun også glad for, at Mediamovers netop har indgået overenskomst med Dansk Journalistforbund (DJ).
Forstår godt freelanceoprøret
Men Tine Johansen forstår godt, at freelancerne er i oprør over dårlig løn på dagbladene.
»Freelanceproblematikken fylder meget i min hverdag, og jeg kan sagtens forstå, at freelancerne gør oprør. Som tillidsmand vil jeg meget gerne hjælpe, men det er begrænset, hvad jeg har af handlemuligheder på Ekstra Bladet,« siger Tine Johansen.
På Ekstra Bladet arbejder de med fastlancere, der på den ene eller den anden måde indgår i vagtplanen, og freelancere, der sælger artikler stykvis.
»For fastlancerne har vi et beløb, som de skal have for en otte timers vagt. Det er typisk en redaktionssekretær eller en fotograf med faste vagter. Fotografen får 3600 kroner, mens journalisten får 2700 kroner. Prisen er fast, så de får ikke tillæg for weekend- eller aftenarbejde,« siger Tine Johansen, der siger, at beløbene ikke er blevet reguleret i mange år.
»Jeg synes, det er på tide, at freelancelønningerne stiger. Men det er ligesom alle andre forhandlinger. Ledelsen siger nej,« siger Tine Johansen.
En arbejdsdag på Ekstra Bladet bør give 3000 kroner
Ud over fastlancerne bruger Ekstra Bladet freelancere, der sælger artikler stykvis.
»Nogle af dem ringer – ganske fornuftigt – og spørger mig om vejledende pris. Vi arbejder ikke med listepriser, men jeg tager udgangspunkt i fastlancernes pris. En arbejdsdag skal give 3000 kroner – det er min tommelfingerregel,« siger Tine Johansen, der slår fast, at hun intet kan gøre, hvis freelanceren vælger at sælge artiklen til en tredjedel af den vejledende pris.
Tilbage til fastlancerne. Som tillidsmand skal Tine Johansen se samtlige kontrakter, som Ekstra Bladet indgår med journalister.
»Jeg kan ikke forhandle på den enkeltes freelancers vegne, men jeg har ret til at få indsigt i bladets freelancebrug og de vilkår, freelancerne er ansat under. Det bruger vores ledelse til at sige, at hvis der er aftaler, som jeg gerne vil se, så kan jeg bede om dem – jeg får dem altså ikke pr. automatik.«
Freelancernes løn er vigtig – for de fastansattes skyld
Men ledelsen har mulighed for at gå uden om tillidsmanden.
»Ledelsen gør en undtagelse ved det, de kalder firmaaftaler, hvilket omfatter alle fotograferne. De siger, at det er deres ledelsesret at indgå aftaler med andre firmaer. Derfor har jeg selv måttet bede alle om at aflevere kontrakterne til mig – det er jo ganske frivilligt – for at få et overblik over, om bladet lever op til aftalerne.«
Hvor vigtigt er det, at freelancerne får en god løn for at arbejde for Ekstra Bladet?
»Freelancernes løn er uendeligt vigtig. Først og fremmest for deres egen skyld, men også for de fastansattes skyld. Alle skal være på et ordentligt niveau. Ekstra Bladet er dybt afhængig af freelancere, for vores vagtplan ville slet ikke kunne hænge sammen, hvis vi ikke havde freelancere. I sekretariatet er mange aflønnet per vagt, og vi er ikke interesserede i, at det bedre kan betale sig for vores arbejdsgivere at bruge løst tilknyttede frem for fast arbejdskraft.«
Korttidskontrakter: Du ved ikke, om du er købt eller solgt
At ledelsen på Ekstra Bladet kan være svær at forhandle med, kender Tine Johansen alt til, fortæller hun. For eksempel når det drejer sig om korttidskontrakter.
»Kontrakterne er et problem menneskeligt, fordi man ikke ved, om man er købt eller solgt i sin stilling. De gentagne forlængelser slider folk op, og jeg synes, at der har udviklet sig en "brug-og-smid-væk-kultur", hvor nogle mennesker er ansat i en kort periode, hvor de er til eksamen hele tiden og måske ikke bliver forlænget. Den form for ansættelser vil jeg gerne have begrænset voldsomt.«
På trods af, at lovgivningen på området siger, at der skal være en objektiv grund til få forlænget kontrakten – det kan fx være to på hinanden følgende barselsvikariater, ansætter ledelsen på Ekstra Bladet flere journalister i korttidskontrakter uden lovmæssig grund.
Freelancerne skal tale mere med tillidsfolkene
»Jeg kan sagtens med loven i hånden gå ind til chefen og sige: "Hov, du har ingen objektiv begrundelse for at forlænge vedkommende igen. Enten er det fastansættelse eller opsigelse!". Så siger han, at det bliver en opsigelse.«
»Den er svær, for på den ene side vil jeg gerne håndhæve loven, men på den anden side står jeg med en kollega, der gerne vil forlænges. Vores modpart kender dilemmaet og spiller på det,« fortsætter hun.
Tine Johansen opfordrer freelancerne til at bruge tillidsmændene på de forskellige medier.
»Tal med tillidsmændene, inden I indgår aftaler med redaktørerne. Bare lige få en pejling af, hvad vi synes prisen skal være, og hvilke rettigheder freelanceren har. Det kan være, at jeg – eller andre – har et råd, som I kan bruge.«
8