Ekstra Bladet udliciterer de tre weekendtillæg Ferie, Håndværkeren og Bilen. Ifølge avisens tillidsmand, Tine Johansen, bliver det nu endnu sværere at sørge for gode vilkår for freelancerne. »Det er et af de steder, hvor jeg mister grebet om freelancerne,« siger hun til Journalisten.dk.
Ekstra Bladet og Mediamovers er blevet "gift", og produktionsselskabet har fået lov til at opdrage Københavner-avisens tre børn – weekendtillæggene Ferie, Håndværkeren og Bilen.
Set fra Ekstra Bladets tillidsrepræsentant Tine Johansens synsvinkel er udliciteringen ikke udpræget positiv. I hvert fald, når hun ser det i lyset af den store debat, der har været de seneste uger om freelanceres arbejdsvilkår.
»Det er et af de steder, hvor jeg mister grebet om de freelancere, der skriver til Ekstra Bladet. Jo længere produktionen ryger væk, jo sværere bliver det for mig at holde styr på, om det bliver lavet under fornuftige vilkår,« siger Tine Johansen til Journalisten.dk.
Derfor er hun også glad for, at Mediamovers netop har indgået overenskomst med Dansk Journalistforbund (DJ).
Forstår godt freelanceoprøret
Men Tine Johansen forstår godt, at freelancerne er i oprør over dårlig løn på dagbladene.
»Freelanceproblematikken fylder meget i min hverdag, og jeg kan sagtens forstå, at freelancerne gør oprør. Som tillidsmand vil jeg meget gerne hjælpe, men det er begrænset, hvad jeg har af handlemuligheder på Ekstra Bladet,« siger Tine Johansen.
På Ekstra Bladet arbejder de med fastlancere, der på den ene eller den anden måde indgår i vagtplanen, og freelancere, der sælger artikler stykvis.
»For fastlancerne har vi et beløb, som de skal have for en otte timers vagt. Det er typisk en redaktionssekretær eller en fotograf med faste vagter. Fotografen får 3600 kroner, mens journalisten får 2700 kroner. Prisen er fast, så de får ikke tillæg for weekend- eller aftenarbejde,« siger Tine Johansen, der siger, at beløbene ikke er blevet reguleret i mange år.
»Jeg synes, det er på tide, at freelancelønningerne stiger. Men det er ligesom alle andre forhandlinger. Ledelsen siger nej,« siger Tine Johansen.
En arbejdsdag på Ekstra Bladet bør give 3000 kroner
Ud over fastlancerne bruger Ekstra Bladet freelancere, der sælger artikler stykvis.
»Nogle af dem ringer – ganske fornuftigt – og spørger mig om vejledende pris. Vi arbejder ikke med listepriser, men jeg tager udgangspunkt i fastlancernes pris. En arbejdsdag skal give 3000 kroner – det er min tommelfingerregel,« siger Tine Johansen, der slår fast, at hun intet kan gøre, hvis freelanceren vælger at sælge artiklen til en tredjedel af den vejledende pris.
Tilbage til fastlancerne. Som tillidsmand skal Tine Johansen se samtlige kontrakter, som Ekstra Bladet indgår med journalister.
»Jeg kan ikke forhandle på den enkeltes freelancers vegne, men jeg har ret til at få indsigt i bladets freelancebrug og de vilkår, freelancerne er ansat under. Det bruger vores ledelse til at sige, at hvis der er aftaler, som jeg gerne vil se, så kan jeg bede om dem – jeg får dem altså ikke pr. automatik.«
Freelancernes løn er vigtig – for de fastansattes skyld
Men ledelsen har mulighed for at gå uden om tillidsmanden.
»Ledelsen gør en undtagelse ved det, de kalder firmaaftaler, hvilket omfatter alle fotograferne. De siger, at det er deres ledelsesret at indgå aftaler med andre firmaer. Derfor har jeg selv måttet bede alle om at aflevere kontrakterne til mig – det er jo ganske frivilligt – for at få et overblik over, om bladet lever op til aftalerne.«
Hvor vigtigt er det, at freelancerne får en god løn for at arbejde for Ekstra Bladet?
»Freelancernes løn er uendeligt vigtig. Først og fremmest for deres egen skyld, men også for de fastansattes skyld. Alle skal være på et ordentligt niveau. Ekstra Bladet er dybt afhængig af freelancere, for vores vagtplan ville slet ikke kunne hænge sammen, hvis vi ikke havde freelancere. I sekretariatet er mange aflønnet per vagt, og vi er ikke interesserede i, at det bedre kan betale sig for vores arbejdsgivere at bruge løst tilknyttede frem for fast arbejdskraft.«
Korttidskontrakter: Du ved ikke, om du er købt eller solgt
At ledelsen på Ekstra Bladet kan være svær at forhandle med, kender Tine Johansen alt til, fortæller hun. For eksempel når det drejer sig om korttidskontrakter.
»Kontrakterne er et problem menneskeligt, fordi man ikke ved, om man er købt eller solgt i sin stilling. De gentagne forlængelser slider folk op, og jeg synes, at der har udviklet sig en "brug-og-smid-væk-kultur", hvor nogle mennesker er ansat i en kort periode, hvor de er til eksamen hele tiden og måske ikke bliver forlænget. Den form for ansættelser vil jeg gerne have begrænset voldsomt.«
På trods af, at lovgivningen på området siger, at der skal være en objektiv grund til få forlænget kontrakten – det kan fx være to på hinanden følgende barselsvikariater, ansætter ledelsen på Ekstra Bladet flere journalister i korttidskontrakter uden lovmæssig grund.
Freelancerne skal tale mere med tillidsfolkene
»Jeg kan sagtens med loven i hånden gå ind til chefen og sige: "Hov, du har ingen objektiv begrundelse for at forlænge vedkommende igen. Enten er det fastansættelse eller opsigelse!". Så siger han, at det bliver en opsigelse.«
»Den er svær, for på den ene side vil jeg gerne håndhæve loven, men på den anden side står jeg med en kollega, der gerne vil forlænges. Vores modpart kender dilemmaet og spiller på det,« fortsætter hun.
Tine Johansen opfordrer freelancerne til at bruge tillidsmændene på de forskellige medier.
»Tal med tillidsmændene, inden I indgår aftaler med redaktørerne. Bare lige få en pejling af, hvad vi synes prisen skal være, og hvilke rettigheder freelanceren har. Det kan være, at jeg – eller andre – har et råd, som I kan bruge.«
8 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars-kald-det-bare-kærlighed-Lindskov
Jeg bliver som regel charmeret af mænd med humor. Charmen blegner dog, når man(den) bruger humoren til at krybe udenom de vigtige emner. Og du har vel lært et og andet om kvinder i den tid, der er gået, siden du havde din hårpragt i behold - bl.a. at kvinder ikke lader sig affeje så let.
Det korte af det lange er, at du allerede i dit første indlæg kom med en perfid bemærkning, næ to, i dit svar til Bodil Rohde, som en afledemanøvre for at flytte fokus fra, at DJs næstformand - og også du - undlader at kæmpe den kamp, man vitterligt må forvente, et forbund kæmper for dets medlemmer mht. at bevare arbejdspladser og sikre anstændige løn- og arbejdsvilkår.
Min hårpragt er ved at blive lidt sølveragtig, så jeg har været med så længe, at jeg igen-og-igen-og-igen oplever, at en meget vigtig debat, stillingtagen og handlen bliver kørt af sporet, fordi det bliver til en magtkamp mellem hhv. fastansatte, freelancere, freelancere med lønmodtager og selvstændig status, fotografer, kommunikationsfolk m.fl. Den dag DJ fra centralt hold - og det inkluderer også dig og næstformanden - formår at samle i stedet for splitte de forskellige medlemsgrupper, den dag vil DJ stå stærkere og leve op til formålet: at være et forbund, der arbejder for at sikre mediearbejdspladser og anstændige løn- og arbejdsvilkår for alle.
Ann-kalder-det-lige-hvad-jeg-vil-Bilde
Bare et lille indspark fra mig, en menig læser, jeres (potentielle) kunde!
I journalister gennemlever præcis det samme som alle os andre, tænk på jeres typografer og deres skæbne!
Min branche er mere end halveret indenfor de seneste 10 år og ser man på oplagsstatistikken er I i stort set samme situation.
Udbudet indenfor information er enormt og vokser som bekendt med eksponentiel hast og desværre for jer foregår denne udvikling udenfor de rammer I er vant til at kontrollere.
Selv måtte jeg forlade min "gamle" stilling og er nu også "freelancer" = selvstændig. Så nu er det min egen konkurrencedygtighed indenfor min branches udbud og efterspørgsel der afgør om jeg kan overleve i markedet.
That´s life!
Jeg abonnerede på Politiken, Weekendavisen og Børsen - det gør jeg ikke mere og jeg læser ikke engang de selv samme aviser om de så skulle ligge frit fremme for fri afbenyttelse, de siger mig intet og selv om jeg af nysgerrighed engang imellem smutter ind på deres hjemmesider er jeg nu helt kureret for danske aviser.
Specielt Politiken kimede mig ned utallige gange og tilbød mig rabatter og deslige - jeg fik nærmest et personligt forhold til en af de sælgere der ringede og vi aftalte ofte, at han kunne ringe igen nogle uger/måneder senere (jeg var i tvivl om jeg kunne undvære avisen). Ved sidste samtale sagde jeg til ham: "Det er en fed avis i har, men I har alle samme opfattelse om verden. Ansæt et virvar af journalister, røde, grønne, blå, sorte og lyserøde og lad så avisen eksplodere af uenigheder og modsætninger om alt og alle emner i denne lille verden, men GLEM alt om at videregive de rigtige meninger og holdninger (jeres subjektive) til jeres læsere - who cares!" Han ringede aldrig tilbage!
Min branche blev stort set outsourced til Asien, jeres branche er ved at blive outsourced til Internet.
Men I kan sagtens overleve, I skal bare skrue helt op får den knap der hedder KRITISK journalistik - det er en mangelvare og der er en enorm efterspørgsel blandt købedygtige kunder!
Jeg ved ikke om Lars Lindholt er mig? Jeg hedder Lars Lindskov, men det er da altid noget jeg ikke blev kaldt Lars Lilholt......
Men kald det bare kærlighed bare du ikke kalder det lige, hvad du vil.....jeg mener bestemt ikke, at jeg har givet udtryk for at have opgivet denne kamp - den har faktisk altid ligget mig meget på sinde og gør det fortsat - og jeg fornemmer en større forståelse mellem freelancere og fastansatte end nogensinde. Det håber jeg kan udbygges i den nærmerste fremtid - ellers ryger der flere faste stillinger og øget fald i indkomsten for freelancerne.
mvh
Lars Lindskov
ps: Ann - hvis du begyder at skrive for aviser skal du huske at være omhyggelig med navne - uanset lønnen....-:)
Citat af Lars Werge, Journalisten nr. 6, s. 31:
"Skåret ud i pap bestemmer freelancerne til dels selv, hvor lidt de vil gå for. Jeg ved godt, at der er alle mulige argumenter for, at man gør det alligevel, men det handler også om, at de sælger sig selv for billigt".
Det, jeg som DJ-medlem kunne ønske mig, er, at DJ arbejdede for at sikre alle medlemmer gode løn- og arbejdsvilkår. Både Lars Werges og Lars Lindholts indlæg viser desværre, at de har opgivet denne kamp. Det kan vi ikke bruge til noget - andet end medlemsflugt i takt med at medlemmer dropper journalistikken og DJ, så medlemstallet falder. DJ bør i stedet kæmpe for at sikre arbejdspladser alle de steder, det er muligt for dets medlemmer at finde arbejde. PS. Jeg skriver ikke selv for aviser.
Kære Bodil Rohde.
Tak for din kommentar. Modig, tak, men jeg har også stået i lære hos de bedste!
I interviewet forsøger jeg at beskrive nogle af de dilemmaer, jeg som TR i det daglige støder på. Det er rigtigt, at jeg har 'arvet' problemerne fra Lars, men de skyldes hverken slendrian eller manglende vilje fra hans - og senere min - side. De bunder udelukkende i arbejdsgivernes åbenlyse ønske om at skabe et A- og et B-hold blandt de ansatte.
Der er intet som helst modsætningsforhold mellem mig og DJ/Werge i spørgsmålet om freelancere. De sidste to gange har vi ved overenskomstforhandlingerne på dagbladsområdet forsøgt at få bindende aftaler på freelance-området skrevet ind i overenskomsten. Men det krav blev - som alle de andre, i øvrigt - afvist blankt.
Jeg efterlyser værktøjer til at forbedre - eller i nogle tilfælde blot forsvare - freelancernes forhold på min arbejdsplads. Byd gerne ind med konstruktive forslag. Det værste, der kan ske, er at vi bliver hinandens modstandere og dyrker retotikken med 'de forkælede fastansatte, som ikke under de stakkels freelancere noget som helst'. På den måde opnår vi kun at flå Journalistforbundet over på midten - og gå arbejdsgivernes ærinde.
Jeg hører gerne mere om, hvad du synes løsningen er.
De allerbedste hilsner
Tine
Flere