En narkosigtet jetset-kvinde fik fredag sit navn på forsiden af Eb.dk i en halv time, inden en dommer udstedte navneforbud. Mediejurist Oluf Jørgensen sætter nu spørgsmål ved, om retten overhovedet kan kræve navnet fjernet efterfølgende. »EB bør tage en retssag,« siger han til Journalisten.dk.

Det vakte opsigt, da Eb.dk i sidste uge afslørede navnet på en kendt narkomistænkt jetset-kvinde, blot en halv time før hun skulle fremstilles i grundlovsforhør. "Anholdt for narkobesiddelse" stod der på Eb.dk og med efterfølgende angivelse af kvindens fulde navn.

Afsløringen af navnet var ikke på sin plads, mente byretsdommer Birgitte Hersbøll, der derfor under retsmødet valgte at nedlægge navneforbud og tvinge Ekstra Bladet til at fjerne kvindens navn fra hjemmesiden.

I mellemtiden havde 30.000 brugere dog allerede læst nyheden, og samtidig var navnet blevet gengivet på flere andre websites – heriblandt Bt.dk, Politiken.dk og Se og Hørs hjemmeside.

Chefredaktør Bent Falbert valgte dog at fjerne navnet fra Eb.dk og i stedet beskrive kvinden som "jetset-dronningen".

Mediejurist ved Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen stiller dog nu spørgsmål ved, om rettens fremgangsmåde var holdbar. Til Journalisten.dk siger han, at reglerne på området ikke er helt tydelige, og han kan derfor kun komme med sin personlige vurdering af sagen:

»Det er helt klart, at Ekstra Bladet gerne må bringe navnet i første omgang. Det, man så kan diskutere, er, om retten kan tvinge dem til at fjerne navnet efterfølgende. Umiddelbart mener jeg ikke, det kan komme på tale. Det strider imod almindelig praksis, at man tvinger medier til selvcensur,« udtaler Oluf Jørgensen.

Han vurderer, at det afgørende punkt må være, hvor Ekstra Bladet fik deres oplysninger fra. Navneforbuddet gælder nemlig alene alle oplysninger fra retsmødet, men hvis Ekstra Bladet kendte kvindens identitet på forhånd, så mener han, at de fortsat skal bringe navnet.

Forfatteren til den oprindelige artikel, hvor kvindens navn nævnes, EB-journalist Niels Pinborg, siger til Journalisten.dk, at han havde oplysningerne cirka 45 minutter inden retsmødet.

»Jeg fik et tip fra nogle gode kilder, som jeg stoler på. Derfor kunne jeg skrive navnet.«

Oluf Jørgensen siger, at reglerne for navneforbud ikke er lavet med henblik på digitale medier. Derfor findes der heller ikke tidligere tilfælde, hvor et navn er offentliggjort på nettet, inden der bliver nedlagt navneforbud. Og han håber, at sagen ender i retten, da den kan få principiel karakter.

»Personligt håber jeg, at Ekstra Bladet vil stå ved deres beslutning om at offentliggøre navnet og så tage en retssag for at få afklaret reglerne. Det ville være ønskeligt at få afklaret reglerne fra landsrettens side.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra dommer Birgitte Hersbøll eller præsidenten for Københavns Byret, Søren Axelsen, da de begge er på ferie. Konstitueret sekretariatschef ved Lyngby Byret, Helle Jardorf, siger til Journalisten.dk, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

»Men at en oplysning om, at navnet allerede er nævnt i pressen, bør indgå i dommerens overvejelse om, hvorvidt der skal nedsættes navneforbud,« siger hun.

Hun kender i øvrigt ikke til eksempler på, at navneforbud er givet med tilbagevirkende kraft.

»Men den person, der føler sig krænket, har mulighed for efterfølgende at indbringe sagen for Pressenævnet, der tager stilling til, om der er grundlag for at rejse kritik mod massemediet.«

(opdateret 15:05)