Administrationschef i Ekstra Bladets salgsafdeling vidste ikke, at der foregik ulovligheder bag avisens massageannoncer
Det kommer bag på Ekstra Bladets annonceafdeling, at den har solgt annonceplads til bordeller, hvor der er foregået ulovlig aktivitet. Journalisten kan i det nummer, der udkommer i dag, dokumentere, at der er en klar forbindelse imellem sager om ulovlig bordelvirksomhed og Ekstra Bladets massageannoncer. Næsten 75 procent af de bordeller, hvor bagmændene i dag er sigtet, tiltalt eller dømt for rufferi eller menneskehandel, har annonceret i Ekstra Bladet i den periode, som de er anklaget eller dømt for.
Det kommer bag på administrationschef i Ekstra Bladets salgsafdeling Søren Holmer:
»Selvfølgelig gør det det. Det gør da indtryk. Men det er deres markedsplads, og vi prøver så vidt muligt at undgå, at der sker den slags ting. Men spørgsmålet er, hvor meget det afspejler, hvad der generelt sker i samfundet,« siger han til journalisten.dk.
I en efterfølgende mail understreger han, at man skal være opmærksom på, at de 75 procent ikke er dømt:
"Som udgangspunkt er der tale om 75% som er tiltalt, sigtet eller dømt. Og tiltalt og sigtet er jo ikke det samme som dømt. Men når det er sagt, så gør det da indtryk. Og vi har ingen interesse i at optage annoncer for ulovligheder og vil altid gøre vores til, at det ikke sker," skriver Søren Holmer.
Det har ikke været jeres indtryk, at der er mange ulovligheder bag de her annoncer på noget tidspunkt?
»Nej, det har det altså ikke. Det har det bestemt ikke. Vi har altså en rimelig tæt dialog med mange af dem. De er lovlige og betaler skat og driver en lovlig forretning i Danmark.«
Så I har ikke haft nogen som helst grund til at tro, at der foregår noget som helst ulovligt bag de har annoncer, eller at der har gjort det tidligere?
»Ikke som udgangspunkt, nej,« fortæller Søren Holmer til journalisten.dk.
Han forklarer, at annonceafdelingen tjekker annoncetekster for eventuelle ulovligheder:
»Vi har nogle kodeks og skrappe retningslinjer for, hvad man må skrive og ikke skrive. Det er sådan noget med alder og indikationer af, at man er for ung – for eksempel vægt. Desuden afviser vi alle former for seksuelle aktiviteter, som vi finder anstødelige.«
Har I nogensinde, hvis nogen har virket mistænkelige i telefonen, taget kontakt til politiet med den mistanke?
»Nej, det har vi ikke. Ligesom med alle andre slags annoncører så værner vi også om denne slags annoncørers fortrolighed. Så er det politiets opgave at kontakte os, hvis de finder noget, der virker som ulovligheder,« siger Søren Holmer til journalisten.dk.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Flemming Chr. - Rufferiparagrafferne gør det ikke strafbart i sig selv at tjene penge på andres prostitution. F.eks. bliver en taxachauffør ikke ruffer, fordi han kører en sexarbejder ud til en kunde, og supermarkedet bliver ikke ruffere af at sælge kondomer til sexarbejderen. EB bliver altså heller ikke ruffere, fordi de sælger annoncer.
Det afgørende i forhold til rufferiparagefferne er, at man er involveret i selve organiseringen. Hvis EB fx vejledte sexarbejderne om, hvad de skulle skrive, eller hvis de anbefalede bestemte sexarbejdere, ville det være rufferi.
Jeg tvivler ikke på, at politiet ville gå efter dig, hvis du hængte en seddel op i baren, som du beskriver. Politiet går efter alt, hvad der rører sig på dette felt. Men at de får dig dømt, er langt fra sikkert. Især hvis du lader sexarbejderens selv om at skrive sedlen, kan du trygt hænge den op.....
Jeg orker næsten ikke læse, hvad denne engel til salgschef har at sige, men jeg har i tidens løb (bl. a. i Journalisten) skrevet klummer og kommentarer om EB og massageannoncer, og lige dum er jeg:
Hvis jeg var bartender på et værtshus og efter aftale med en prostitueret satte en seddel op bag baren med hendes telefonnummer og et par velvalgte ord, ville jeg blive afhentet af politiet og sigtet som alfons. Det ved jeg fra min research hos Københavns Politi, men når jeg spørger, hvorfor de så ikke afhenter Poul Madsen, ved de ikke, hvad de skal svare og indrømmer det gerne.
Så er der ikke en kvik reporter, som kan svare på, hvorfor Ekstra Bladet må, hvad andre ikke må.
Tilsyneladende ved ingen det.