Internettet giver mange svar, men håndbøger og avisartikler er stadig nyttige værktøjer, når der skal findes baggrundsstof til artikler. Det viste en konkurrence, hvor tre personer var sat til at finde oplysninger om samme person.

»Hvor meget kan du på fire timer finde om Jørgen Lundsgaard, Svendborg Kommune?«. Sådan lød spørgsmålet, da en CAR-journalist (Computer-Assisted Reporting), en traditionel researcher og en bibliotekar på FagFestivalen dystede om, hvor man finder de fleste og mest relevante baggrundsoplysninger på en person, man skal skrive om.
De tre deltagere, journalist Flemming Tait Svith, Jyllands-Posten, researcher Dorte Kuula, Jyllands-Posten, og bibliotekar Gitte Rønberg, Politiken, havde lavet arbejdet hjemmefra og fundet oplysninger frem om Jørgen Lundsgaard privat, som erhvervsmand og som politiker. Eneste klausul på opgaven var, at der ikke måtte person-interviewes telefonisk, men at det var tilladt at ringe efter oplysninger, der er tilgængelige på papir eller i elektronisk form. Selv om de tre havde brugt forskellige indgange til at finde deres stof, var der god overensstemmelse mellem det, de havde fundet frem til om Jørgen Lundsgaard:
Han er Ph.D'er fra Odense Universitet, spiller harmonika, har været gift og skilt og har tre børn. Han er en opfindertype – blandt andet har han opfundet en diagnosepen til mavesår. Den erhvervsmæssige side viste blandt andet, at Lundsgaard sidder i flere bestyrelser, han har været direktør i Innovision A/S og er i dag direktør i opfinderfirmaet IRD A/S. I 1994 blev han valgt ind i kommunalbestyrelsen i Svendborg Kommune for Det Konservative Folkeparti, og var i 1996 en af hovedmændene bag et forsøg på at rekonstruere Svendborg Værft A/S.
Researcher Dorte Kuula, JP, havde primært hentet sine oplysninger i de landsdækkende avisers arkiver på Internet.

Håndbøger og Internet
Politikens bibliotekar Gitte Rønberg var startet med håndbogen Hvem er Hvem i Amt og Kommune. Herefter havde hun søgt i Publicom, som er Erhvervs- og Selskabsstyrelsens database, Polinfo, Berlingske Avisdata, de landsdækkende avisers arkiver på Internet og Svendborg Kommunes web-side. Desuden havde hun fået faxet artikler fra Fyns Amts Avis fra Svendborg Biblioteks læsesal. Endelig fik hun på Fyens Stiftstidende fat i 22 artikler om Jørgen Lundsgaard.
JP-journalist Flemming Tait Svith havde ladt håndbøger stå og havde kun researchet på Internettet. Som erhvervsjournalist var hans indgang meget erhvervsrettet, og han havde især koncentreret sig om baserne Publi-com, Statstidende, Den elektroniske Tingbog og Kraks vejviser.
Som ægte CAR-journalist havde han udarbejdet en kronologi over Lundsgaards virksomheder. Heraf kunne man se et mønster i, hvordan han har oprettet nye selskaber og sammen med hvem. Det viste også en flittig udskiftning af revisorerne i de enkelte selskaber.
Privatmanden Lundsgaard var der ikke så meget om i det valgte kildemateriale og dog – gennem Krak og Tingbogen fandt Flemming Tait Svith ud af via adressesammenfald, at en anden kvinde er kommet ind i Lundsgaards liv, og han har betalt 1,3 mio. kr. kontant for et hus til sin ex-kone.
Der var ingen vindere af konkurrencen. Men den viste, at de forskellige indgangsvinkler og behandling af stoffet supplerer hinanden godt.
Som et clou på arrangementet, var Jørgen Lundsgaard selv inviteret til at overvære dysten og kommentere den.
»Det er imponerende, hvad I har fundet frem til. Det viser man skal passe på, hvad man udtaler sig om. Ens professionelle liv kan blotlægges,« sagde Jørgen Lundsgaard. »Jeg er glad for, at der næsten ingen private oplysninger er.«