Flere af lokalerne i det nye DR Byen er direkte uegnede til at lave radio og tv i, lyder det fra medarbejdere fra P4 København, DR aktualitet og Videnskab og DR Kultur.

SJUSK. Mens DRs ledelse stædigt fastholder, at budgetoverskridelsen på 630 millioner kroner for byggeriet af DR Byen i Ørestaden ikke kommer til at betyde forringelser for lyttere og seere, er de første medarbejdere nu begyndt at råbe vagt i gevær. På flere punkter halter det nemlig gevaldigt med produktionsforholdene i det mediehus, der ifølge planerne skulle have været det mest moderne i Europa.

De første til at råbe op var medarbejderne på P4 København, der blot fem uger efter indflytningen i de nye lokaler havde fået nok. I
et åbent brev til ledelsen beskriver medarbej-derne 'billederne af den dagligdag, der så småt er ved at tegne sig – og det er ikke noget kønt syn'.

P4-medarbejderne skildrer i brevet et mediehus, der er fuldstændigt uegnet til at lave radio i. Kritikpunkterne i brevet er mange, men tæller blandt andet: Redaktionslokaler med elendig akustik, hvilket giver et meget højt støj- og stressniveau. Forsinkelse på de nye IP-telefoner, hvilket har betydet, at radioprogrammer har måttet aflyses. Larmende ventilation, der opleves som støj i radioen – lyttere har ringet ind og spurgt, om studiet befinder sig i en svømmehal – og giver hæshed, infektioner og stemmebåndsproblemer blandt medarbejdere, hvor den første allerede har bestilt tid ved speciallæge. Overstyrede bånd, talkback-knapper, der ikke virker, elendige lysforhold og meget, meget mere.

Medarbejderne på P4 København slutter brevet med at konstatere, at det med disse produktionsvilkår er nærmest umuligt at producere lyttervenlig radio:

»Vi vil gerne lave radio, der er værd at høre på, radio i verdensklasse, radio, der vil føre i konkurrencen med TV 2 Radio. Vi vil gerne kunne lide at gå på arbejde, og vi vil gerne arbejde i studier, som vi før flytningen fik beskrevet som nogle af Europas mest moderne. Situationen i DR Byen gør bare den ambition urealistisk at opnå.«

Siden P4 Københavns åbne brev til ledelsen har flere andre DR-medarbejdere meldt sig i koret og klaget over lokaler, der ikke er egnede til at producere radio eller tv i. Carsten Wiedemann fra DR Kultur har på DRs intranet beskrevet, hvordan det kan høres i optagelserne fra studiet, hvis nogen går forbi på det hårde betongulv udenfor, og Gitte Hansen fra DR Aktualitet og Videnskab fortæller om redigeringsrum, hvor udluftningen kun er beregnet til, at ét menneske kan opholde sig 20 minutter om dagen i lokalet.

Gitte Hansen skriver, at hun vælger at tro, at trængslerne i DR Byen er 'eksperiment a la skjult kamera, der skal teste medarbejdernes tålmodighed og loyalitet, og lige om lidt kommer en eller anden ansvarlig chef og griner og råber ud over redaktionen, at vi jo kun har det sjov, vi selv laver'.

Formanden for journalistgruppen i DR, Steen Larsen, appellerer til DRs ledelse, at den tager ved lære af de mange uheldige oplevelser, der har været med teknikken og indretningen i DR Byen. Med de erfaringer, de første afdelinger i DR Byen har gjort sig, er Steen Larsen yderst bekymret for, hvordan det vil gå, når nyhedsredaktionerne i løbet af den kommende måned begynder at flytte ind.

Han opfordrer ledelsen til 'grundigt at overveje, om Segment 2 er så gennemtjekket og afprøvet, at det er forsvarligt over for både medarbejdere og DRs brugere at lade det gå i luften', skriver han på DR inline.

Steen Larsen kritiserer over for Journalisten ledelsens manglende kommunikation til medarbejderne.

»Det er jo slående, at der ikke er nogen overhovedet, der reagerer på P4 Københavns åbne brev til ledelsen, før Ekstra Bladet tager historien op tre dage senere. Det er simpelthen for dårligt,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra DRs radiodirektør, Leif Lønsmann. /

Bonusinfo:
P4 Københavns åbne brev til ledelsen:

Vi er i en fuldstændig uhørt situation

Efter endnu en uge, hvor P4 København efterhånden har boet fem uger i nye lokaler i DR Byen, begynder billedet af en dagligdag så småt at tegne sig, og medarbejdere på P4 København (Anette Hansen, Barbara Christensen, Claus Bøggild, Charlotte Mørck, Christian Høy-Nielsen, Dorte Grønborg, Dorthe Vølver Bentzen, Maria Francisca Gavilan, Gitte Olsgaard, Jette Beckmann, Jacob Jægesen Petersen, Jane Kofod, Jens Michael Nielsen, Jørgen de Mylius, Karen Albertsen, Lone Bierlich, Mathilde Riis Holm, Monica Krog-Meyer, Merete Monberg Ronild, Morten Uhrenholdt, Ole Jacobsen, Pernille Christine Gjede, Peter Starup, Peter Faurholdt-Löfvall, Jacob Priess-Hansen, Søren Thure Ree Milkjær, Suzanne Meyer, Torben Korgaard, Vagn Erik Pilegård, Winnie Alber) skriver et åbent brev til ledelsen:

"Efter fem uger i nye lokaler i DR Byen, begynder billedet af en dagligdag så småt at tegne sig – og det er ikke noget kønt billede. Galgenhumoren blandt os er høj i disse dage: Det bedste ved at være flyttet herud er det kolde kildevand i automaterne.

Lad os tage en dag på P4 København fra en ende af: Klokken er fire om morgenen, og morgenholdet møder ind. Pyha, det er godt, at vi er så få om morgenen, for akustikken på redaktionen med de fire meter til loftet og den massive glasfacade er elendig. Når der først er mødt flere ind i løbet af morgenen, giver det et helt uacceptabelt støj- og stressniveau.

Aviser bliver læst – halløj, her er en god historie – skal vi lave en direkte telefon på den? Nå nej, vi har ikke længere direkte telefoner i programmet, for der er så stor forsinkelse på vores nye ip-telefoner, som vi laver alle interviews på, at vært og gæst konstant afbryder hinanden. Grotesk, at vi skal arbejde med telefoner, som umuliggør enhver form for ping-pong.

Så er det ved at være tid for værten at gå i studiet – ind og kæmpe med lyden. Fra ventilationsanlægget kommer der en konstant grundstøj, der kan høres i radioen, og det gør det stort set umuligt at tale studiet op. Hæshed, infektioner og stemmebåndsproblemer er allerede konstateret. Første tid hos en speciallæge er bestilt.

Ude på redaktionen er nyhedsfolkene så småt ved at ringe kilder op. Her bøvler de også med forsinkelse i telefonerne, som gør det meget svært at lave ordentlige interviews. De bånd, vi sender i nyhederne, er af så ringe teknisk kvalitet, at vi har diskuteret om nyhedsbånd overhovedet kan indgå i udsendelserne. Båndene er overstyrede, de skratter og har dåselyd. Vi har også opgivet at bruge vores egne spørgsmål på nyhedsbåndene, fordi baggrundsstøjen er for voldsom. Kunne vi så bare tage det værste ved at filtrere telefonen og vores mikrofon, men den mulighed findes ikke på vores ny- og dyrtindkøbte nyhedspulte. Vi kan i øvrigt heller ikke høre, når kilderne ringer tilbage på de ip-telefoner, vi bruger til interviews, for der er nemlig ingen ringetone i programmet. Ren Gøg og Gokke.

Tiden nærmer sig til en trafikmelding fra det lille trafikstudie – tre af fire vægge er af glas og der er fire meter til loftet. Lytterne mailer os jævnligt og spørger, om vi laver trafikken i en svømmehal? Trafikværten selv må kæmpe med en TRIM-skærm (der følger trafikken på motorvejene). Den går i sort tre-fire gange i timen, og når den så skal virke igen, skal trafikværten holde et par taster nede, flytte musen væk fra sit manuskript og "ryste den lidt" – for derefter at holde flere taster nede og flytte musen over på sit manus igen – surt show, når man er i æteren samtidig.

Nu er det nyhedsværtens tur – af sted ind i det lille nyhedsstudie, som er et ombygget indtalingsstudie med alt, hvad det betyder af skægge løsninger og nødplaceringer af fadere og tastaturer.

Igennem fire timers morgenradio kommer vi da – og nu burde det egentlig være tid til debatprogrammet "Debat på 4'eren". Men nej – det er udgået indtil videre. Problemerne med forsinkelserne på telefonerne gjorde det umuligt at have en fornuftig snak vært og lytter imellem, og ude i telefonslusen brød telefonsystemet jævnligt sammen under udsendelsen – seks nedbrud på en time er vist rekorden. I stedet sender vi en times musik …

Og så er der alt det løse – talkback-knapper, der ikke virker. Elendige lysforhold i afviklingsstudiet. Mails fra lyttere, som spørger, hvorfor vi lyder så dårligt i radioen. Træk på redaktionen, der gør, at uldsjaler pt. er højeste mode hos os. Kilderne kan ikke komme igennem på hovednummeret. Og toilettet svømmer over, hver gang det regner.

Og så er der håndværkerne – en nyhedsvært har både oplevet at gå i studiet med sit manus, kun for at finde håndværkere i gang med at pille væggene ned. Og en anden dag at komme ind i studiet, hvor en mand havde pillet gulvet op og sad og rodede med ledninger nede i hullet. Vi sender hver dag på bestemte tidspunkter; det burde ikke være svært at finde tider, hvor vi ikke bruger studiet. Andre håndværkere holder sig pænt uden for studiet, men går i gang med den elektriske boremaskine, mens værten har en gæst i studiet direkte. Trykluftsbor på redaktionen, malerarbejde og andet godt er hverdagskost. Pudsigt, for vi troede egentlig, at vi rykkede ud til en færdig del af DR Byen.

Kort sagt: Hver dag byder på store tekniske problemer. Nogle er blevet løst, nye opstår, andre består. Status er, at vi hver morgen møder med hjertet oppe i halsen: "Virker det nu – eller hvad?".

Et er, at vi kan konstatere, at vi er flyttet ud til lokaler, hvor meget stadig mangler at komme på plads – det tror vi på bliver løst hen ad vejen. Noget andet – og værre – er, at vi skal arbejde med udstyr og i lokaler, som er uegnet til at lave radio i – og det skal oven i købet ses i lyset af, at vores repræsentanter i byggegruppen igen og igen har stillet spørgsmålstegn ved lydforhold i studier og på redaktionen.

Vi vil gerne lave radio, der er værd at høre på, radio i verdensklasse, radio, der vil føre i konkurrencen med TV 2 Radio. Vi vil gerne kunne lide at gå på arbejde, og vi vil gerne arbejde i studier, som vi før flytningen fik beskrevet som nogle af Europas mest moderne. Situationen i DR Byen gør bare den ambition urealistisk at opnå.

Vores chef, vores tekniske koordinator og alle vi andre kæmper en brav kamp for at få noget godt i radioen og for at få en arbejdsdag til at hænge sammen.

Det er en fuldstændig uhørt situation, som ikke kan få lov til at fortsætte.

Men vandet – jo, det er koldt, og det var det ikke i Landskronagade."

Det åbne brev til ledelsen blev bragt i Nyhedsbrevet Dråben fredag den 6. oktober.