Anne Sophie Bonefeld er ny kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse, skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Anne Sophie Bonefeld er uddannet journalist og kommer fra et job som kommunikationsansvarlig i UNICEF Supply Division.
Den 56-årige horsensianer har arbejdet med presse og kommunikation i fem nødhjælpsorganisationer.
”Jeg er vokset op på et landsted og er en stor dyreven. Derfor er jeg utroligt glad for nu at kunne være med til at arbejde for den vigtige indsats for bedre dyrevelfærd, som Dyrenes Beskyttelse står for,” siger Anne Sophie Bonefeld.