Vi kan ikke lade aviserne dø, siger Henning Dyremose, formand for det nye mediestøtte-udvalg. Men han mener, støtten skal afspejle fremtidens mediebillede og er åben for at pille ved avisernes støtte til distribution.

Mange i mediebranchen afventer Dyremose-udvalgets resultat i spænding.

Udvalget, der officielt hedder 'Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte', har tidligere minister Henning Dyremose i spidsen. Formålet med udvalget er at kigge på en ny og fremtidssikret måde at sammensætte den danske mediestøtte. Alt er i spil, har regeringen på forhånd meldt ud.

I dagens Berlingske Tidende skriver Henning Dyremose i en kronik om de overvejelser, han og resten af udvalget gør sig efter deres første møde.

Dyremose starter med at slå fast, at det er nødvendigt med en eller anden form for støtteordning for at sikre publicistiske medier og undgå det, han kalder »interessebestemte eller rygtebaserede nyheder«.

»Det er ikke nødvendigvis i den enkeltes interesse at finansiere nyhedsproduktion. Men for et demokratisk samfund er det et imperativ at sikre dannelse og spredning af information,« skriver han.

I dag er støtten indrettet sådan, at licenskronerne løber op i cirka fire milliarder kroner. Dagbladenes momsfritagelse udgør cirka 1,1 milliard kroner.

Henning Dyremose fortæller, at Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte også kommer til at overveje nye platforme som iPads, e-readers og smartphones. Han åbner lidt op for den heftige debat om, hvorvidt netmedier skal have del i dagbladskronerne.

»Det må naturligvis i høj grad dreje sig om, hvordan borgerne, læserne, lytterne og seerne reagerer på de nye muligheder. Hvornår de web-baserede løsninger dominerer på en sådan måde, at vi må tage højde for det i vores tildeling af støtte,« skriver Henning Dyremose.

Dyremose gennemgår, hvordan mediebilledet er under forandring. Danskerne ser mere tv end nogensinde, men public service-kanalerne DR og TV 2 mister seere til nichekanalerne, der til gengæld buldrer frem.

Aviserne mister abonnenter, og de unge holder ikke avis. Annoncekronerne har ifølge Dyremose en klar bevægelsesretning – mod nettet, især til søgemaskinerne.

»Hvad er problemet i det, kunne man spørge? Kan markedet ikke bare regulere udviklingen, lade aviserne dø ud med de gamle abonnenter og lade de nye medier vokse frem? Det kunne lyde besnærende, men indtil videre er det sådan, at samtidig med, at avisabonnenterne falder fra, er det stadig 71 pct. af nyhederne, der produceres af dagbladene. I nyhedsfødekæden er dagbladene således helt uundværlige i den nuværende mediestruktur. Spørgsmålet er, hvordan vi i fremtiden sikrer den funktion, som dagbladene varetager i dag,« skriver Henning Dyremose.

Han udelukker, at dagbladsstøtten afskaffes og svarer på tidligere chefredaktør på MetroXpress, Jakob Høyers, kritik fra sidste uge. Her skrev Høyer, at aviserne ligesom landbruget holdes kunstigt i live og burde modtage »braklægningsstøtte«.

»Hvis vi bare overlader til markedet at udvikle nye medieplatforme, for eksempel netbaserede nyhedstjenester, er det ikke sikkert, at vi udvikler nyhedstjenester, der har en tilstrækkelig kvalitet. Hvis vi ikke giver mulighed for at eksperimentere med nye digitale distributionsformer for dagbladene, er det ikke sikkert, vi høster de gevinster, som kan forbedre dagbladene,« skriver Henning Dyremose og fortsætter:

»Som konsekvens af den digitale udvikling kan man jo tænke dagbladene som rene netmedier. I den situation er både en stor produktionsudgift, nemlig trykning på papir, sparet væk, og ligeledes distributionsudgiften til de fodomdelte aviser. Jamen, så har vi jo i udgangspunktet 340 mio. kr. om året, som i dag bruges i distributionsstøtte, der kan bringes i spil til andre, måske mere indholdsproducerende formål. Det er fjern fremtidsmusik, vil nogen sige. Javel, men absolut ikke utænkeligt,« skriver han.