Vi kan ikke lade aviserne dø, siger Henning Dyremose, formand for det nye mediestøtte-udvalg. Men han mener, støtten skal afspejle fremtidens mediebillede og er åben for at pille ved avisernes støtte til distribution.
Mange i mediebranchen afventer Dyremose-udvalgets resultat i spænding.
Udvalget, der officielt hedder 'Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte', har tidligere minister Henning Dyremose i spidsen. Formålet med udvalget er at kigge på en ny og fremtidssikret måde at sammensætte den danske mediestøtte. Alt er i spil, har regeringen på forhånd meldt ud.
I dagens Berlingske Tidende skriver Henning Dyremose i en kronik om de overvejelser, han og resten af udvalget gør sig efter deres første møde.
Dyremose starter med at slå fast, at det er nødvendigt med en eller anden form for støtteordning for at sikre publicistiske medier og undgå det, han kalder »interessebestemte eller rygtebaserede nyheder«.
»Det er ikke nødvendigvis i den enkeltes interesse at finansiere nyhedsproduktion. Men for et demokratisk samfund er det et imperativ at sikre dannelse og spredning af information,« skriver han.
I dag er støtten indrettet sådan, at licenskronerne løber op i cirka fire milliarder kroner. Dagbladenes momsfritagelse udgør cirka 1,1 milliard kroner.
Henning Dyremose fortæller, at Udvalget om den fremtidige offentlige mediestøtte også kommer til at overveje nye platforme som iPads, e-readers og smartphones. Han åbner lidt op for den heftige debat om, hvorvidt netmedier skal have del i dagbladskronerne.
»Det må naturligvis i høj grad dreje sig om, hvordan borgerne, læserne, lytterne og seerne reagerer på de nye muligheder. Hvornår de web-baserede løsninger dominerer på en sådan måde, at vi må tage højde for det i vores tildeling af støtte,« skriver Henning Dyremose.
Dyremose gennemgår, hvordan mediebilledet er under forandring. Danskerne ser mere tv end nogensinde, men public service-kanalerne DR og TV 2 mister seere til nichekanalerne, der til gengæld buldrer frem.
Aviserne mister abonnenter, og de unge holder ikke avis. Annoncekronerne har ifølge Dyremose en klar bevægelsesretning – mod nettet, især til søgemaskinerne.
»Hvad er problemet i det, kunne man spørge? Kan markedet ikke bare regulere udviklingen, lade aviserne dø ud med de gamle abonnenter og lade de nye medier vokse frem? Det kunne lyde besnærende, men indtil videre er det sådan, at samtidig med, at avisabonnenterne falder fra, er det stadig 71 pct. af nyhederne, der produceres af dagbladene. I nyhedsfødekæden er dagbladene således helt uundværlige i den nuværende mediestruktur. Spørgsmålet er, hvordan vi i fremtiden sikrer den funktion, som dagbladene varetager i dag,« skriver Henning Dyremose.
Han udelukker, at dagbladsstøtten afskaffes og svarer på tidligere chefredaktør på MetroXpress, Jakob Høyers, kritik fra sidste uge. Her skrev Høyer, at aviserne ligesom landbruget holdes kunstigt i live og burde modtage »braklægningsstøtte«.
»Hvis vi bare overlader til markedet at udvikle nye medieplatforme, for eksempel netbaserede nyhedstjenester, er det ikke sikkert, at vi udvikler nyhedstjenester, der har en tilstrækkelig kvalitet. Hvis vi ikke giver mulighed for at eksperimentere med nye digitale distributionsformer for dagbladene, er det ikke sikkert, vi høster de gevinster, som kan forbedre dagbladene,« skriver Henning Dyremose og fortsætter:
»Som konsekvens af den digitale udvikling kan man jo tænke dagbladene som rene netmedier. I den situation er både en stor produktionsudgift, nemlig trykning på papir, sparet væk, og ligeledes distributionsudgiften til de fodomdelte aviser. Jamen, så har vi jo i udgangspunktet 340 mio. kr. om året, som i dag bruges i distributionsstøtte, der kan bringes i spil til andre, måske mere indholdsproducerende formål. Det er fjern fremtidsmusik, vil nogen sige. Javel, men absolut ikke utænkeligt,« skriver han.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Otte, det er korrekt, at de elektroniske og digitale medierne kopirer hinandens nyheder, men det er alle medier som gensidigt detager i den form for "genbrug", det er derimod yderst sjældent, at en nyhed starter i en trykt avis, og derfra spredes videre til Internettet.
Når man løbende følger med på Google News og andre internationale nyheds-hubs, så kan man ikke undgå at bemærke, at den journalistiske fødekæde kan være utrolig hurtig, få minutter efter at et amerikansk site har publiceret en international nyhed, så er den omskrevet til dansk, og den kan i varianter læses på alle danske mediers web-sites.
Og nej, jeg er ikke paranoid, eller har hang til konspirationer, det er derimod lemfældig omgang med fakta, når der er nogen som påstår, at det ikke har indflydelse på den redaktionelle linje, at de trykte medier gennem mediestøtten modtager et meget stort statstilskud.
Der har gennem årene været flere eksempler på, at politikere har ytret mishag over bestemte medier, og samtidigt har de fremsat det synspunkt, at det pågældende medie skulle fratages deres mediestøtte.
Det er da også åbenlyst, at de rene internet-medier er meget mere offensive i deres politiske kommentarer, end de trykte medier. Politikerne har da også set skriften på væggen, derfor er de så småt i gang med at omlægge mediestøtten, så den også skal gis' til de rene internet-medier, og det til trods for, at et internet-medie hverken har de trykke- eller distributionsomkostninger, som var og er begrundelsen for den nuværende støtteordning.
Og når der om nogle få år også gis' mediestøtte til de rene internet-medier, så vil den jo være et rent løntilskud til journalister, som sidder og omskriver hinandens nyheder.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Skulle der på et tidspunkt blive længere imellem eksempelvis lokale og regionale dagblade, bliver der også længere mellem nyhederne på internettet. Jeg ved godt, det kan være svært at forstå, især for de folk, som udelukkende dyrker de nyheder, der sendes synkront på 24 forskellige kanaler.
Men nyheder er altså mere end det.
I et lokalområde er der også masser af mennesker, der er så naive, at de tror, at nyheder er gratis, men den dag, de finder ud af, at kommunen har lukket plejehjemmet eller svømmehallen (på den hårde måde) kan de tænke tilbage på dengang, de betalte aviser finansierede de gratis netnyheder.
Danske dagblade begik en fabelagtig fejl ved ikke at stå sammen for 15 år siden og indføre en praksis, som på en eller anden måde kunne give markante indtægter fra nettet. Men sådan er konkurrencen.
Hvis en havregryns-producent forærer sine havregryn væk, og hvis den anden derfor også gør det, hvordan mon resultatet så bliver?
Hej Michael Bjørnbak Martensen, når det handler om nyheder, så er Internettets korte versioner helt klart de bedste. Det er jo fuldstændigt fjollet, at der sidder dyrt betalte journalister og brygger en halve og hele avissider om, at nu er endnu en dansk soldat er blevet dræbt i Afghanistan, eller at nu er der endnu et skib, som er blevet kapret af somaliske pirater.
Nyheder skal publiceres så hurtigt som muligt, og de skal være så korte som muligt, faktisk skal de kun bestå af de få facts som 100% relaterer til den pågældende nyhed, alt andet er bare en form for kællingesladder.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Præcis! Nyhderne på nettet kommer jo ikke bare ud af den blå luft. Og jeg tvivler ærligt talt på, at det er de rent netbaserede medier, som står for størstedelen af de "friske" nyheder. Det er jo de gamle, og nye, papirbaserede medier, som fodrer nettet med nyheder via deres netversioner.
Og helt ærligt, så lyder det lidt paranoidt at tro, at medierne er "flinkere" ved politikerne fordi, det er dem, som sidder med tegnebogen i sidste ende. Sådan fungerer det simpelthen ikke i dagens Danmark. "hold kæftbolche-teorien" kan vist arkiveres sammen med de andre konspirationsteorier.
Otto Frederiksen
De nyheder du ser på nettet er ofte en kort version af den længere information i avisen - sådan fungerer det i det store hele i dag. Så den finansiering dagbladene har er helt afgørende for at der kommer noget på nettet.
Flere