TV 2 fejrer 25 års jubilæum. TV 2's nyhedsdirektør, Michael Dyrby, giver her et tilbageblik på rejsen fra monopolbrud dengang i 1988 til News mm. i dag og fortæller bl.a., at TV 2 overvejede at etablere sit eget mobilselskab for at kunne blive ved med at sikre indtægter til kanalen. Kanalen gik i luften den 1. oktober 1988. Siden er både Muren og World Trade Center faldet i hver sin skelsættende begivenhed – og mediebilledet har været i en rivende udvikling fra monopol på tv-nyheder til nyhedsdækning døgnet rundt på alle platforme.
»Så lang tid kan det heller ikke tage. Så meget er der heller ikke sket,« siger Michael Dyrby.
Arh, et og andet er der jo sket. I gik i luften året før Murens Fald.
»1. oktober 1988.«
Kan du i grove træk fortælle mig, hvad der er sket siden 1988?
»På nyhedsfronten? Hvis man tager afsæt i TV 2's tilsynekomst, så synes jeg, man må sige, at det er lykkedes TV 2, og Nyhederne og dem, som egentlig grundlagde det hele. Det er dem, som sådan set har stået for udviklingen i den nyhedsudvikling, der har været de seneste 25 år. Og skubbet til rigtig mange ting. Det var et fantastisk valg, og et rigtig godt valg, de nyhedsansvarlige foretog dengang, Ulla Terkelsen, Allan Silberbrandt og en stribe andre. Dengang havde alle medier ikke noget problem med, at det var væsentligheden, der var drivkraften i nyhedsdækningen. Det, som TV 2 føjede til, var, at det var væsentlighed og relevans. Forstået på den måde, at det var legalt at dække det, som danskerne taler om – ikke kun det, som de burde tale om,« siger Michael Dyrby.
Opgør med det kedelige væsentlige
»Det er lidt svært at kigge på udviklingen. At sidde her i 2013 og kigge tilbage og forstå, at i 1988, hvor der kun var en nyhedskanal, så handlede det meget om, "hvad BØR vi tale om".«
»Hvad er sundt for os? Det kan godt være, at det er surt, at det er kedeligt, men det, der er mest sundt for os, det er at behandle det her.«
»TV 2 føjede lyst til. Lyst til tingene. Lyst til livet. Prøvede at dække det, som man også taler om – ud over alt det væsentlige.«
»Det opskud, TV 2 har haft i 25 år, er den mulighed for og evne til at tage fat i nogle af de emner, som danskerne reelt taler om, når de er sammen.«
»Det lyder jo fuldstændig latterligt og banalt i 2013 – fordi det gør ALLE jo i dag.«
Præcis!
»Den udvikling er initieret af, at TV 2 kom til stede. Og de folk, som traf en beslutning dengang om, hvordan en TV 2-nyhed skal være. Det var dem, der satte gang i den udvikling. Var det muligt at diskutere integrationspolitikken? Storebæltsforbindelsen? Lukkeloven? Ting, som folk er optaget af, for at deres liv og hverdag skal hænge sammen. Det er der pludselig lavet journalistik på gennem årene. Det er helt klart TV 2's ansvar.«
Murens fald gav frisætning af tanker og ideer
»Nu nævner du selv Murens Fald. 1989 Muren har helt klart en enorm betydning for TV 2. Faldet var sådan en overraskelse for alle. At den i det hele taget kunne vælte, var i sig selv en fantastisk begivenhed. Men også symbolsk var det jo en frisætning. Pludselig var alt jo muligt. Man blev selv forbavset. Man skal jo have været der for at forstå det,« siger Michael Dyrby.
»Der var ingen, der forestillede sig, at pludselig ville Muren være væk. Vi diskuterede jo, om vi skulle oprette diplomatiske forbindelser med østlandene. Og pludselig var muren væk. Fjernet af mennesker. Og det gjorde jo, at man pludselig blev klar over, hvor lille man selv var – og hvor konform og dogmatisk man egentlig nogle gange er. Pludselig stod det klart, at for helvede, alting kan lade sig gøre. Du kan få fred i Nordirland. Der kan være fred i Mellemøsten.«
»Den der fantastiske frisætning af tanker og ideer gav jo et enormt overskud og en enorm tro på verden. En tro på mennesker og en lyst til livet, en lyst til mennesker, som jeg synes er … den lever vi ikke på længere, men det er en meget, meget væsentlig begivenhed og en af de mest væsentlige begivheder de seneste 50 år i Europa – og i verden. Sådan som jeg oplever det. Jeg kan jo huske, da Muren faldt, man havde det jo sådan "aj, skal vi ikke køre til Berlin bare for at røre ved den, nu hvor den vælter". Det var jo et udflugtsmål, vi havde lyst til at køre ned til bare for at være en del af det. Det var fantastisk.«
Fra mærkevare til forbrugsvare
»Så det har haft en enorm betydning. Derudover kan man sige, TV 2 har … den elektroniske nyhedsformidling er på de 25 år gået fra at være en mærkevare til at være en forbrugsvare. Det er gået fra, at du har en eller to nyhedsudsendelser i døgnet, som samler det hele op, til at nu har du nyheder hele tiden.«
Ja I har jo også …
»Ja ja. Det er en udvikling, som for alvor blev sat i gang i slut 90'erne, da vi begyndte at lave morgen-tv. Ideen om at tilgængelighed er det væsentlige for at få nyheder. Man har ikke et liv indrettet efter, at alle sidder klar klokken 19 eller 19.30. Sådan var det jo for 30-25 år siden. Der gik TV 2 i spidsen med den convenience at give folk nogle udsendelser, når de er til stede og har mulighed for at vælge selv. Det er så kulmineret med en nyhedskanal.«
»Det har selvfølgelig betydet, at du flytter nyhedsformidlingen fra at være altid opsamlende og altid perspektiverende til, at du kan også følge med, når tingene sker.«
Væg til væg-dækning var uundgåelig udvikling
Det fører mig jo glidende over i mit næste spørgsmål. Hvis Murens Fald det var jeres barndom, så var 11. september 2001 jo starten på jeres teenage-år. Med massiv væg til væg-dækning af begivenheder.
»Det har jo været en evolution. Det har været en glidende – men uundgåelig – udvikling. Hvis man havde kunnet træffe et valg, så havde det alligevel været uundgåeligt. Hele det book af kanaler, boom af nyhedsformidlere, af kilder – og internettet, mobiltelefoner – hele den der enorme sværm af medier gør, at alle må forholde sig til det. Enten melder du dig ud af det og bliver et niche-medie, eller også må du gå ind i det og fastholde, at du er et massemedie. Så jeg kan ikke se, at der har været noget valg. Det er også derfor, at TV 2 er gået forrest. Sagt, at "det er sådan, det er, derfor skal vi være dem, der driver det". Det var derfor, det var så vigtigt at komme først med en nyhedskanal. Vi forcerede det helt vildt. Vi havde fem måneder til at lave den, og det var for kort tid, men det var simpelthen for at komme i gang og komme af sted. Fordi udviklingen var, som den var. Jeg synes, at det har været interessant og rigtigt.«
Men dengang som nu kan man jo spørge: Er der nyheder nok i så lille et sprogområde som det danske til at fyre en nyhedskanal af 24 timer i døgnet?
»Det er der!«
Det er der?
»Ja, det mener jeg helt klart. Og det synes jeg, at News har bevist.«
Hvad gør News, som er specielt?
»På nogle helt særlige indsatsområder har vi øget dækningen og gjort det stærkere og bedre – og gjort det muligt for folk at følge med. Vi satser stærkt på nogle ting, som udenlandske medieudbydere ikke kan gøre lige så godt. Konkurrencen er jo ikke længere intern. Konkurrencen kommer også udefra med Facebook, Google og alle de her netmedier, som ikke har nogen grænser. Vi kan dække dansk politik bedre end nogen anden. Det har vi intensiveret. Vi kan bedst dække dansk erhvervsliv, der sætter vi nogle kræfter ind. Vi kan dække kulturen. Kulturlivet som sådan. Der er særlige redaktioner, og det er dedikeret for News, at det skal vi dække.«
»Så synes jeg, at der er en kæmpe fordel i, at man får en dansk vinkel og dansk perspektiv på tingene, mens de sker. Det er det, News kan. Vi kan dække Danmark bedre end nogen, men vi kan sådan set også godt konkurrere og deltage på internationalt plan og levere analyser og dækning, som fuldt ud måler sig med andre nyhedsudbydere.«
»Det synes jeg faktisk godt, TV 2 kan bryste sig lidt af, når det nu er 25 års jubilæum: Den internationale dækning, som TV 2 har fastholdt. Den var vi ikke født med. Da TV 2 startede der, var der ikke nogen internationale korrespondenter. Der var ikke nogen stor udlandsdækning. Der var faktisk ikke engang råd til at have nyhedsbureauer i starten. Til i dag at have en god skare af meget stærke og kompetente korrespondenter.«
»Som er fantastiske for TV 2, men som også er fantastiske for danskerne. Det er muligt at have danske stemmer til virkelig at dække brændpunkterne i verden.«
»Vi er jo rent kommercielle, og der ER faktisk ikke ret mange kommercielle tv-stationer af dem, vi normalt sammenligner os med, der har så mange internationale korrespondenter og så stor en international dækning.«
Hvem er det, I normalt sammenligner jer med?
»Vi vil normalt sammenligne os med TV2 i Norge og TV4 i Sverige. Det er samme størrelse. De er ikke i nærheden af at have en dækning, som vi har.«
Den navnkundige krise i nyhedsverdenen, vigende oplagstal osv, hvordan ser den ud fra dit skrivebord?
»Uden at skulle lyde som den evige bogholder: Der er mange måder at gøre det op på. Er der krise i den måde, danskerne forbruger nyheder? Er der en krise i, om de følger med i, hvad der sker? Nej, det mener jeg faktisk ikke, at der er. Det kan godt være, at nogle af vores produkter har en krise. Det kan godt være, at det er svært at sammenligne. Da jeg begyndte på TV 2 i 1994, der havde vores nyhedsudsendelse søndag 1,2 mio. seere. Det havde den bare. Punktum. I dag har den måske 600.000 seere. Det vil sige, at det er en stor, nedadgående kurve, siden jeg begyndte på TV 2. Men hvis du ser på, hvor mange danskere, TV 2 er i kontakt med i løbet af en uge, jamen så er det tal større, end det var for 25 år siden. Den enkelte udsendelse samler færre. Men til gengæld rammer vi flere, fordi vi kommer 24 timer i døgnet og har en nyhedskanal. Udbuddet er der. Og der er flere end nogensinde, der forbruger nyheder.«
Ingen krise i nyhedsforbruget
Lige præcis. Øh …
»Så ja, på den ene side kan det godt være, at der er nogle enkelte produkter, der har det lidt skidt, men samlet set synes jeg overhovedet ikke, at der er en krise. Jeg hæfter mig ved, at det er lykkedes at lave en 24-timers nyhedskanal, som rent faktisk giver overskud. Så man kan faktisk godt lave et journalistisk produkt, som man kan tjene penge på.«
Hvem foretrækker TV2 Nyhederne at lægge arm med?
»Hvem vi lægger arm med? Prøv lige igen?«
Hvem konkurrerer I med? Er det DR, I konkurrerer med, eller er der andre?
»Vi konkurrerer på rigtig mange fronter. Det afhænger af, hvordan vi anskuer tingene. Grundlæggende er vi som elektronisk nyhedsformidler naturligvis i konkurrence med DR. På seertal og på dækning. Men vi er også i konkurrence med andre netmedier. Vi er jo ikke udelukkende tv. Vi er også på net, vi er mobiltelefoner, vi er tablets. Så der måler vi os mod internationale udbydere. Og i selve dækningen på den internationale front, der er vi i konkurrence med internationale medier. Vi konkurrerer glad og gerne med CNN, BBC, Al Jazeera, Sky News. Vi samarbejder også med dem. Men de er også konkurrenter.«
»Senest er jo så hele det digitale marked – det er en enorm konkurrence. Det er ikke kun os, det er hele det danske marked: Når det hele flytter over på mobiltelefoner, hvordan sikrer vi os så, at vi overhovedet får penge for nyhedsformidlingen? Så vi kan lønne journalisterne.«
Det er en udfordring!
»Det er en megaudfordring. Hele det digitale reklamemarked, der forsvinder 90 procent ud af landet. Hvis den pulje af reklamemidler, der går til det digitale marked, udelukkende vokser og vokser med det mønster, som der er nu, så er vi i den grad udfordrede.«
Hvordan? Kan du detaljere det?
»Vi tjener penge på news. Det er fint. Det gør vi via kabelafgifter, partnerskaber, sponsorer, reklamer. Men den samme mængde penge er svære at finde ovre på … du kan selv se på netmedierne. De forsøger at lave abonnementsordninger. Men den samme mængde penge er svær at finde! Og hvis du så ser på mobiltelefoner, så bliver det endnu sværere. Selv om journalister hader det, så er det bare vigtigt at finde en forretningsmodel, der kan finansiere journalisterne. Og grafikerne. Og hvad der er. Når nu forbrugerne flytter over på mobiltelefonerne. Og det gør de jo i høj grad i de her år. De flytter fra nettet til mobilen i stadig stigende grad. Det er fanme en udfordring.«
Har I overvejet at gå i partnerskab med mobilselskaber? "Eje trykkeriet"?
»Alt det der har været i overvejelse. Og lige sådan: "Skal vi have vores eget mobilselskab". Alt det, der var i overvejelse for en del år siden. Men af politiske grunde er det jo ikke muligt for TV 2. Staten ejer jo TV 2.«
Det giver en begrænsning, det kan jeg godt se.
»Men på journalistikkens vegne er det en kæmpe udfordring. Der bliver uddannet mange journalister, men hvor mange af dem går rent faktisk ind i nyhedsjournalistik? Flere og flere af dem går jo over i kommunikationsbranchen. Det synes jeg er en enorm udfordring.«
Det ser magert ud!
»De har jo alle sammen kæmpe kommunikationsafdelinger. Det er en udfordring i de her år, at der er så mange på kommunikationssiden i forhold til nyhedssiden.«
Det personligt stærkeste øjeblik
Hvad kigger du tilbage på og tænker "hm, det var sgu interessant"?
»Hele udviklingen over tid har været interessant. Det at bevæge sig fra kun at lave en ting til at udkomme hele tiden. Det har været en enorm udfordring. Det stiller nogle helt andre krav end det, vi egentlig var uddannet til.«
»Men så synes jeg, at de 25 år har været nogle år med fantastiske historier. Murens Fald og 11. september definerer vores tid. Det er da fantastisk at have været med og få lov til at dække de begivenheder.«
»Jeg var selv med til at redigere udsendelser den 11. september, og det er sådan en begivenhed, der bor i en for altid. For jeg var selv med til at definere: Hvordan skal det dækkes? Hvad var tonen? Hvilke eksperter? Hvor lang tid skal vi sende? Samtidig med, at vi ikke vidste noget om det. Var det 3. verdenskrig? Eller var det – i citationstegn "bare" – tre angreb og et fjerde fly, der faldt ned på en mark.«
»Det er for mig personligt det, der står stærkest, det er de tre timer, der gik, fra vi gik i luften den 11. september, til vi havde nogenlunde sikkerhed for, hvad det egentlig var.«
»På et tidspunkt sad jeg faktisk og tænkte: "Okay, vi har en manual, der hedder I TILFÆLDE AF KRIG", som handler om TV2 Nyhedernes rolle som et led i beredskabet. Der skulle jeg lige overveje, hvor den manual overhovedet var henne. Der overvejede vi jo alle sammen, hvad det var for noget,« siger Michael Dyrby.
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Man beskriver bl.a. sin funktion som det at formidle nyheder. Meddelelsen med den største nyhedsværdi, der bringes i dag, er karakteriseret ved at være almen viden i morgen, død som nyhed, men så meget mere afgørende for hvad der kan danne nyhedsværdi i morgen.
Nyhedsværdien er dømt til at forsvinde lige så hurtigt som den når ud. Det ved man alt om i organisationerne bag de store envejskommunikationsmedier. Der er da heller ikke meget nyt i noget af det, der kommer her fra. Det eneste der bekymrer dem, er da også hvordan de selv skal overleve som organisationer på det store kommercielle marked for nyhedsformidling.
Dvs. hvordan de skal mænge sig ind hos forbrugeren, producenterne af de produkter, de lever af at reklamere for, og de politiske partier, der tildeler dem store dele af deres økonomiske midler og sendeflade ud fra hvor dygtige de er til at bekræfte den herskende politisk, økonomiske orden.
Nyhedsmedierne fortjener en stor del af den opmærksomhed, som de lever af at fange: det er yderst relevant at gøre opmærksom på, at det sociale er kommunikation, og på den situation, som organisationerne bag nyhederne befinder sig i, lige som det er indlysende at de på trods af manglende magt over begivenhederne, er udtryk for en iboende indre tvang, en jagt på legitimitet som engagerer dem, ikke bare i deres egen økonomiske overlevelse, men som tvinger dem til ideologisk at tro på meningen i deres egne succeskriterier.
De orienterer sig som om de var til for at sælge budskabet. Men de er overhovedet ikke til for noget som helst, og må nøjes med at orientere sig som om de var, for at få det bedre med dem selv og deres evindelige trang til at stjæle brugerens opmærksomhed. De kæmper med deres italesættelser om en plads i orkanens øje, italesættelsens centrum, hinandens opmærksomhed, det er denne kamp der bestemmer hvordan indholdet i sendefladen dannes. Det er i hvert fald en del af realiteten bag italesættelsen.