”Den historie er sgu nok død nu.”

Så hård lød dommen fra B.T.’s Jonas Kuld Rathje, da journalist Peter Astrup tilbage i starten af december mødte sin chef ved kaffemaskinen og spurgte til hans vurdering af den historie, han sad med.

Peter Astrup havde på det tidspunkt brugt flere uger på at researche på historien om 3F-formand Per Christensens dobbeltliv, der kom ud fredag, og som tidligere i dag kostede forbundsformanden jobbet.

Tippet til historien var kommet fra Michael Dyrby. Han var på det tidspunkt B.T.’s ansvarshavende chefredaktør, og ligesom Peter Astrup var han ikke i tvivl om, at der her var tale om en rigtig god historie.

”Men pludselig bliver vi selv ramt af den der Dyrby-skandalehistorie,” siger Peter Astrup med henvisning til, at chefredaktørens fortid på TV 2 blev genstand for debat i kølvandet på dokumentaren ’MeToo: Sexisme bag skærmen’.

”Selv om historien om Per Christensen jo ikke er en MeToo-historie, begyndte folk på B.T. nok at tænke, om vi nu var en avis, som med troværdighed kunne lave historier om mænd, der er onde ved kvinder,” fortæller Peter Astrup.

Ville have haft svært ved at gå på arbejde

Den dag ved kaffemaskinen var den umiddelbare vurdering fra chefredaktør Jonas Kuld Rathje altså, at 3F-formandens eskapader i privaten ikke var en historie for B.T. Han var klar til at lægge historien ned.

Peter Astrup understreger, at det retfærdigvis skal nævnes, at Jonas Kuld Rathje på det tidspunkt ikke var klar over omfanget af det dobbeltliv, som Per Christensen ad to omgange havde levet med to sæt partnere, svigerfamilier og bonusbørn.

”Mange på redaktionen var i tvivl om historien på det tidspunkt. Men selv var jeg aldrig i tvivl,” fortæller Peter Astrup.

Så hvordan havde du det med, at en for dig så vigtig historie så ud til at dø på grund af en sag på B.T.?

”Jamen, jeg var ulykkelig. Og jeg ville være blevet meget ulykkelig, hvis vi havde valgt ikke at udgive en sag af så stor offentlig interesse. Så ville jeg have haft svært ved at gå på arbejde,” siger Peter Astrup.

Var i tvivl til det sidste  

Efter at have sundet sig oven på mødet ved kaffemaskinen bad han derfor om at få et møde med Jonas Kuld Rathje. Her ville han forklare ham, hvorfor han syntes historien var så vigtig at bringe.

”Så vi sætter os ned, jeg fortæller, og Jonas lytter. Og da vi er færdige, siger han: Okay, vi fortsætter. Han kan selvfølgelig godt se, at det er en historie,” siger Peter Astrup.

Herefter fulgte et længere researchforløb med mange overvejelser.

”Vi er faktisk i tvivl helt op til udgivelsen. Men det overbeviste mange, da der begyndte at komme oplysninger, som gør, at det også er en 3F-historie,” siger Peter Astrup med henvisning til kvindernes mails til 3F’s ledelse, samt historien om lejligheden og advokaten.

Fulgte krisemøde fra sygesengen

Her til formiddag var der så indkaldt til krisemøde i 3F’s hovedbestyrelse. Mødet resulterede i, at Per Christensen nu er fortid som formand for 3F.

Da Journalisten fanger Peter Astrup på telefonen for at få hans reaktion på konsekvenserne af hans historie, har han lige fået et glas saftevand og sat sig op i sygesengen derhjemme.

”Jeg kunne hverken gå eller stå i morges, så jeg har været nødt til at blive hjemme fra arbejde på den store 3F-krisedag. Det er meganederen,” konstaterer Peter Astrup, som dog er ved at komme sig oven på et maveonde.

Han modtager nyheden med knastør ro.

”Jeg er hverken 3F-mand eller moralens vogter, men jeg kan ikke se, at det kunne være anderledes. Jeg er ikke glad for, at han er gået af, men jeg er glad for, at artiklen kom ud, og at den skabte debat. Jeg tror, den har fået folk til at tænke over, hvad journalistik også kan være,” siger han og tilføjer:

”Så jeg er lykkelig over, at vi tog det rigtige valg. Og over at Jonas valgte at lytte til mig,” siger Peter Astrup.