Har du set schæferhunden Thor et sted på Facebook?
Det har været svært at undgå de sidste 24 timer. Historien om hunden, der skulle aflives, fordi den bed en anden hund, har skabt stor røre i den danske folkestemning. Mange protesterede imod, at hunden skulle dø. Historien tog en drejning, da Thor blev afhentet af en falsk politibetjent, formentlig fordi han ville redde den.
Historien har gået sin sejrsgang på Facebook. Vi har spurgt Filip Wallberg hvorfor. Han er journalistisk lektor ved Syddansk Universitet med speciale i ny teknologi og journalistik på nettet, og han står blandt andet bag en robot, der løbende måler, hvilke historier fra netmedierne der slår stærkest igennem på sociale medier.
Hvordan har Thor-historien klaret sig på de sociale medier?
»Historien om Thor har klaret sig rigtig, rigtig godt. Det er historiEN de seneste dage på Facebook. Det er en simpel følelsesladet historie, som folk nemt kan forholde sig til. Den er også meget sort/hvid – enten er du for eller imod, at Thor aflives.«
»Og så handler den om et dyr. Historier om dyr er altid mere populære. Dyr burde være et nyhedskriterium i sig selv! Og det tror jeg gælder både nu, og før vi kunne dele historier på sociale medier. Dyr har altid været noget, folk gerne vil læse om – enten fordi de er nuttede, eller fordi de lider. Jeg kan godt forstå, at man bliver forarget over det fokus, som hunden får på både sociale medier og i de traditionelle medier. Men dyr vækker følelser. Og det er lettere at forholde sig til en schæfer end til voldsomme konflikter i Syrien.«
Det misforhold har TV 2-korrespondent Steffen Jensen også kommenteret i et sarkastisk indlæg på sin åbne Facebook-profil.
Filip Wallberg fortæller, at det stort set kun er Facebook, der ”tæller”, når han kigger på, hvad der skaber en viral nyhed. Hverken Twitter eller Google+ er i nærheden af at nå så mange mennesker så hurtigt. Historien om Thor har da også erobret Facebook. Hvis man alene tæller de mest populære artikler med fra de seneste 24 timer, så er Thor blevet delt, kommenteret eller anbefalet 19.000 gange på Facebook.
Alene Ekstrabladet.dks historie ”Den dødsdømte hund Thor stjålet af falsk politimand” er delt 5.300 gange på under 24 timer.
Filip Wallberg sammenligner med historien om Amin Skov, der blev anholdt af politiet, mistænkt for selv at have sat ild til sin restaurant Vejlegården. Den historie blev delt, anbefalet eller kommenteret 10.000 gange fra de fire største netmedier.
»Det var igen en simpel og sort-hvid historie – enten er du med eller imod Amin Skov. Det er de enkle historier, der virker,« siger Wallberg.
Alligevel har Thor fået mere opmærksomhed på Facebook, end Amin Skov fik.
»Det er min helt klare fornemmelse, at der er mere buzz omkring Thor på alle mulige måder på Facebook end omkring Amin Skov. Selv om han står midt i en arbejdsmarkedskonflikt, der måske burde være mere interessant for læserne, så vækker historien om en hund, der har bidt en anden hund og skal aflives, bare flere følelser,« siger Filip Wallberg.
Er det ikke lidt deprimerende, at når læserne sættes fri, så er det historier som den om Thor, de helst vil dele?
»Jeg tror faktisk ikke, at læserne har ændret sig ret meget. Før Facebook eller mails sad man jo over et frokostbord i pausen eller stod ved kaffemaskinen – og jeg har en mistanke om, at det var lidt de samme historier, der blev talt om. Jeg tror ikke på, at brugerne er blevet dummere med årene. Nu kan vi bare måle, hvilke historier folk faktisk snakker om.«
Men er det ikke lidt deprimerende for os på de aldrende medier at finde ud af, at det faktisk er historier som den om Thor, folk helst vil dele?
»Jo, det er jo det samme, når man sidder meget skarpt og holder øje med hits på de større netmedier. Det er nyt for folk, der flytter over fra den trykte avis. Vi har jo aldrig kunnet gå så detaljeret ned og se, hvad der fungerer i en avis. Det kan vi på nettet, her får vi pludselig brugernes ærlige adfærd.«
Men Thor må også se sig slået i det virale univers. Der er andre historier i Filip Wallbergs undersøgelse, der har fået markant flere delinger på Facebook. Især er der to historier, der er meget svære at besejre.
»Der er en klar nummer ét: ”Øl gør mænd klogere”. Alene den ene historie blev delt, anbefalet og kommenteret 34.610 gange. Og så er der historien om to hollandske mænd, der satte elektroder på maven og ville prøve, hvordan det er at have veer – 31.321 gange.«
»Der er stadig et stykke vej fra Thor-historien, der jo faktisk har en smule substans, op til de to absolutte virale baskere. Det er mere de komiske, sjove og skæve historier, der når helt derop.«
Så der er måske alligevel for meget substans i historien om Thor?
»Ja, det er da helt sikkert – der er mere substans i Thor-historien end nærmest de to historier til sammen.«
Journalisten har også tidligere skrevet om, hvorfor dyr er så interessant for medierne. Læs mere i "Pels trækker læsere".
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Der er ikke noget nyt i, at folk går mere op i sager, der foregår i deres nærområde og/eller kan blive aktuelle for dem selv.
Det vil også fylde mere i folks bevidsthed, hvis naboens datter bliver myrdet, end hvis der sker et folkemord i Afrika. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan se katastrofen - den er bare ikke så aktuel for en selv, og det er minimalt, hvad man kan gøre ved det.
Mht. hunde Thor, så er det noget, som alle Danmarks 550.000 hundeejere ville kunne komme ud for. 99% af alle hunde ville reagere som Thor, hvis de blev ligeså forskrækkede.
Jeg troede bare det var en artikel omkring, hvorfor vi vælger at se og dele, de ting vi gør.. Og ikke om hvor søde hunde er.
Men det her "hund mig her og hund mig der" viser vel bare hvor hurtigt man kan miste fokus fra det emne der rent faktisk er fokus på.
Jeg er enig med dig Tina Schmidt, dyr er og bliver sikkert ved med at være de bedste skabninger, sammenlignet med mennesker. Men heldigvis for dyrene, så tager menneskene livet af sig selv indenfor et begrænset åremål, da vi er så dumme, at vi tror på, og lever efter, at vi er klogere og mere kompetente til at få Verden til at fungere, end naturen er. Det er åbenbart meget få mennesker der tror på, og er klar over, at vi er et naturprodukt, ligesom alt andet her i Verden. Det er faktisk ufatteligt, at det er sådan, men det er det åbenbart. Min mening er, at en af grundene til at menneskene tror på, at Gud skabte Verden og os mennesker, er at når noget er ufatteligt for os, opfinder vi fx. En Gud, som har skabt det hele. Jeg stopper min kommentar her, med et ønske om, at menneskene vil vågne op! Mvh. Steen.
jeg er træt af at hører folk analyserer hvorfor de enkelte mennesker hellere vil høre og læse om eks. historier som den om Thor. For mit eget vedkommende hænger det sådan sammen at det er et valg. Et valg taget ud fra den person jeg er som individuelt menneske, med egen karakter og tankegang. Dyr er i mine øjne lige så forsvarsløse som børn. Hverken dyr el børn beder om det voksne smider i rygsækken på dem. Ingen af de to vælger mishandling, wrong doing ect. I et el andet omfang vil der næsten altid være tale om voksne, der i et el andet omfang bærer skylden for det der sker med dem. Når vi taler om krig, tortur el lig. Så er det om voksne mennesker, der i et el andet omfang ligeledes er skyld i det. Helt modsat af børn og dyr, man ik kan el skal forvente er i besiddelse af forståelse for deres handlinger - ELLER om agerer ud fra et naturligt perspektiv.
Børn og dyr, er desuden i besiddelse af en særlig evne. Nemlig at være der for hinanden (oftest). vi VED at børn og dyr har en 6 sans/følelse og kan noget voksne ikke kan. Det tager jeg hatten af for. Derfor kan børn og dyr (specielt hunde og heste), vække følelser i hinanden der ikke ses andre steder, end blot hos dem i deres sfære - sammen. Tag eks den skønne film der (nu vi er ved de sociale medier) går rundt på facebook, med en autistisk dreng, og en gul labrador/golden retriever (fra youtube mener jeg).
Den hund kan noget - noget jeg mener der er grund til at kæmpe for. Noget godt, kærligt, velmenene og befriende man ikke ser mange voksne tænke på - og slet ikke gøre i, i samme omfang.
Der er en grund til man kalder hunden for menneskets bedste ven - at man siger at hunde giver en ubetinget kærlighed - ofte uanset hvor væmmeligt man behandler dem. Der vil altid være kærlighed tilbage i dem. Altid.... Bare det at en hund kan være borte i op mod tre år og rende flere tusinde km for at finde sin ejer igen, efter en flytning... DET er ubeskriveligt - DET er kærlighed.... DET er hunde... DET ER bare det bedste, af det aller bedste. Kærlighed når det viser sit sande ansigt - et lækkert hundefjæs, man altid kan stole på, elsker en, ubetinget.
Hvor vil jeg hen med al den bavl? jeg vil derhen hvor jeg siger - at jeg ahr taget mit valg om at prøve og hjælpe dyrene på den bedste måde jeg kan. Fordi dyr, uanset hva man byder dem, sjældent blir væmmelige over for os. Mennesker begår på daglig basis mord, tortur, svigt, misbrug mm. Mennesket er herren - toppen af fødekæden. Og med det i mente- ødelægger vi alt for os selv. Jorden, naturen, dyrelivet, ozonlaget mm. Hva har mennesket nogensinde gjort for os, andet end at ødelægge?