Reglerne for mådeholden brug af Photoshop ved Årets Pressefoto har kastet dansk fotografi tilbage til 1985, fordi billederne er efterbehandlet alt for lidt. Det mener fotograf Ulrik Jantzen. Som eksempel nævner han fotograf Charlotte Østervangs vinderbilleder fra Kashmir i kategorien Årets Nyhedsbillede, Udland. Ulrik Jantzen har photoshoppet et af vinderbillederne for Journalisten. »Utroværdigt,« lyder Charlotte Østervangs kommentar til Jantzens efterbehandling, mens han kalder vinderbilledet for »groft sagt en grå masse.«

Charlotte Østervang om vinderbilledet:

»Jeg bestræbte mig blandt andet via brugen af simpel teknik på en tro genskabelse af stemningen med en tidløs reportage-stil for øje. Jeg ville prøve at gå modsat det forførende moderne pressefoto, hvor brugen af digitale filer og Photoshop ofte er meget synlig. Ikke fordi jeg ikke kan lide at se på det, tværtimod, men fordi jeg har svært ved at forene synlig brug af Photoshop med et ønske om nær- og ægthed.

Den dag, hvor jeg havde mødt drengen med ballonen, fandt jeg billedet frem for at lege lidt. Jeg konverterede det til sort/hvid, lysnede ansigtet, efterbelyste obligatorisk hjørnerne og gav til sidst hele billedet kontrast. Inden jeg oploadede det til Årets Pressefoto, valgte jeg at beskære billedet, så ballonen ikke var synlig.«

Ulrik Jantzen om vinderbilledet:

»Dommerne ved Årets Pressefoto har tilsyneladende taget de nye regler om brug af Photoshop meget alvorligt. Jeg synes, at fotostilen, men mest af alt efterbehandlingen af billederne, ligner noget fra 1985. Det er synd.

Jeg har valgt at bearbejde Charlotte Østervangs foto, da det i mine øjne repræsenterer et meget godt gennemsnit for Photoshop-standarden ved Årets Pressefoto – som jeg generelt synes er ringe. Charlotte Østervangs billede er i mine øjne – groft sagt – en grå masse, hvor beskuerens øje ikke kan finde den ro og det fikspunkt, der skal til for at fortælle en mere 'ren' historie.«

»Jeg mener, at man som fotograf skal formidle det væsentlige og guide beskueren til en optimal visuel oplevelse. I dette konkrete tilfælde handler det om en legende dreng. Derfor har jeg optimeret fokus på drengen. Jeg har arbejdet hans udtryk frem.

Rent teknisk har jeg arbejdet med kontrasten og lyset i billedet. Jeg har forstærket tågen med samme formål – jeg har dæmpet og fremhævet
detaljer i billedet. Jeg har arbejdet på cirka 25
enkelte områder i billedet, og jeg har øget skarpheden i fotoet. Alt sammen noget, man ville kunne lave i et mørkekammer. Alligevel ville det sandsynligvis være ulovligt efter de nye Årets Pressefoto-regler.
Og Gud, hvor er det kedeligt.«

»Jeg forstår ikke Ulriks version. Hvis det er et eksempel på fotojournalistik, synes jeg, det er utroværdig historiefortælling. Hvis det er et eksempel på et reklamebillede, synes jeg, at det er dårligt Photoshop-arbejde. Photoshop er et fantastisk værktøj, men uanset de trends, der følger med fascinationen, må idealet være, at det hovedsageligt skal handle om det menneske, der er foran kameraet.«