Fremtidens netradio har links, billeder og kommentarfelt, og så kan du springe rundt i teksten. Mozilla gentænker radiomediet, og dansker er med på projektet.
Mozilla er nok bedst kendt for gratisbrowseren Firefox. Nu har netgiganten kastet sig over radiomediet.
Konceptet i det, Mozilla kalder Hyperaudio, er at sætte allerede eksisterende teknologier sammen og på den måde gentænke radiomediet.
En af udviklerne er danske Henrik Moltke, og han blev interviewet om konceptet i "Harddisken" på DR's P1 i går onsdag.
Her fortæller han om de nye features, der er i støbeskeen til Hyperaudio. Først og fremmest skal det være muligt at følge med i programmerne i tekst, imens man lytter.
Og så skal det være muligt at klikke et hvilket som helst sted i teksten og dermed springe til at høre den del af programmet. Hyperaudio skal også indeholde links, billeder og mulighed for, at lytterne kan kommentere løbende på, hvad de hører.
Hyperaudio er stadig kun på udviklingsstadiet. Hør Harddisken om programmet her.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.