Den franske designer og tegner Jean Jullien, bosiddende i London, havde før sin optræden på We Love Graphic Design modtaget en række velmente råd fra sine venner, om hvordan han skulle agere, så nerverne ikke vandt.

Heldigvis fravalgte den lidt kejtede designer alle gode råd og valgte bare at indtage den høje stol på scenen og være sig selv og præsentere sit arbejde.

Derpå havde han den fulde opmærksomhed fra langt hovedparten af de 450 fremmødte til den femte udgave af We Love Graphic Design arrangeret af blandt andre Visuelt Forum i DJ og afholdt i Den Sorte Diamant i København.

»Jeg har altid eksperimenteret og prøvet at kommunikere. Det er det, design handler om,« sagde Jean Jullien.

Humoren er gennemgående i hans arbejde, som når han med sin streg indfanger hverdagens paradokser. Her nedenfor tendensen til, at affotografering og udstilling af maden fylder mere end selve indtagelsen af måltidet.

Jean Jullien på #wlgd15 Fedt design er også humor. #dkmedier. pic.twitter.com/Uu5HjYCSwY

— Hesselager (@oehesselager) 3. oktober 2015

»Jeg har altid prøvet at have det sjovt uden at tænke over, om det kunne bruges til noget. Jeg prøver hver dag at tage en nyhed og gøre den til grafisk design.«

Du kan se eksempler på hans arbejde her, både i streger og video. 

Bureaukraten lader vreden tale

Danske Julie Katrine Andersen er uddannet grafisk designer, blev så lektor og underviser, men gik ned med stress, fordi hun lavede det forkerte.

»Jeg brugte mit liv på bureaukrati og ikke på min passion,« fortalte hun under sit oplæg på We Love Graphic Design.

Derpå sagde Julie Katrine Andersen op og blev selvstændig.

»Jeg har altid beundret modet hos dem, der tog springet. Men det handler ikke om mod, det handler om nødvendighed. Jeg MÅTTE springe ud fra klippen.«

Med 26.000 perler skabte Julie Katrine Andersen værket ”YOLO” –  You Only Live Once – som høstede flere designpriser og senere blev købt af et af hendes forbilleder.

»Man skal bare gøre sine ting. Der skal ikke være et kæmpe stort start up, for så kommer du ikke i gang. Vær en amatør!«

Et brud med en kæreste fyldte hende med vrede, som hun omsatte i et enormt arbejdsraseri, der stadig driver hende.

»Jeg bruger vrede og raseri. Jeg beundrer da dem, der siger, at de går glade gennem livet, men jeg tror, de er fulde af lort. Jeg strikker for eksempel. Hvis jeg ikke gjorde det, måtte jeg slå nogen ihjel!«

Du kan se eksempler på Julie Katrine Andersens arbejde her. 

Detaljen er alt

Meget mindre temperamentsfuld – men mindst lige så inspirerende – er walisiske Annie Atkins, der bosiddende i Dublin i Irland har specialiseret sig i at designe effekter og scener til film.

»Du er kun en lille del af helheden, men detaljerne kan betyde alt,« sagde Annie Atkins.

Som barn blev hun inspireret af universet i filmen Mary Poppins. Helt konkret den midlertidige kontrakt, der skal skabes med publikum om, at den fiktive verden er virkelig.

Når det lykkes bedst, er designet usynligt, og publikum forføres af effekterne uden at bemærke dem. Det kan for eksempel være fire frimærker på et gammelt brev. Hver især er de tegnet for at understøtte tidsbilledet, men de har aldrig set sådan ud i virkeligheden.

Og hvis publikum ikke ser frimærkerne, så gør skuespilleren. Det hjælper skuespilleren i at skabe rollen, fordi detaljen støtter illusionen.

Det gælder også hele det skriftunivers, hun skabte til en hotelfacade, hvor filmens handling udspillede sig.

Annie Atkins, designer effekter og scener i film. #wlgd15 Fx skriften på en teaterfacade i historisk drama pic.twitter.com/nDBIuHQfAo

— Hesselager (@oehesselager) 3. oktober 2015

»Dit design skal understøtte handlingen. Det skal ikke være rigtigt, det er handlingen heller ikke, men troværdigt.«

Du kan se mere af Annie Atkins arbejde her. 

Datadansende lamper

I en absolut helt anden boldgade er Thomas Castro med firmaet Lust, placeret i Holland, der blandt andet arbejder med visualisering af data hentet fra internettet, ikke mindst Google og Twitter.

Journalistens udsendte fangede aldrig hverken forretningsmodel eller funktionaliteten i arbejdet, men installationerne er i sig selv en slags cirkulær bevægelse, hvor de data, mennesket skaber via online-aktivitet, bruges til at gøre døde ting levende.

Tænk ikke for meget over, hvad de symboliserer, men disse arkitektlamper er for eksempel programmeret til at have personligheder, hvor de via indbyggede motorer reagerer på de følelser, der gemmer sig bag ordene i de millioner af tweets, Thomas Castros computere fodrer dem med.

#wlgd15 Lamper danser til tweets! Data giver ting personlighed. Thomas Castro, LUST, We Love Graphic Design pic.twitter.com/6xvwkTa07w

— Hesselager (@oehesselager) 3. oktober 2015

Du kan læse og se mere om Lust her.

We Love Graphic Design bliver til i et samarbejde mellem Visuelt Forum i DJ og HK grafisk kommunikation.

Journalisten var inviteret af Visuelt Forum.