search

Du er forstadskosmopolit

Så er det dokumenteret. Mediefolk bor i de pæne kvarterer langt fra provinsbeton og storbyghetto. Ud fra princippet 'giv mig din adresse og jeg skal sige dig, hvem du er' har Dicar og Geomatic kortlagt medlemmerne af DJ.

Så er det dokumenteret. Mediefolk bor i de pæne kvarterer langt fra provinsbeton og storbyghetto. Ud fra princippet 'giv mig din adresse og jeg skal sige dig, hvem du er' har Dicar og Geomatic kortlagt medlemmerne af DJ.

HOMOGENT. Forestil dig en mand, først i fyrrerne. Han bor i byen, i en stor ældre ejendom eller et ældre villaområde præget af større ejendomme. Han er gift, tjener godt og har måske også en større personlig formue og går i teater eller på kunstudstilling så ofte som muligt.

Det multikulturelle samfund er ikke en trussel, krydset havner i midten eller lidt til højre. Han er interesseret i politik og kan godt lide at tænke lidt over det, mens han lytter til klassisk musik. Radioen er stillet ind på P1, og når han under sig en sofaaften, så står den på DR2. Indkøbsturen går gerne til ISO eller Irma, men Magasin eller Netto er også ok. Han går op i sit udseende og har ofte jakkesæt på, når han er på arbejde.

Er det dig, der blev beskrevet?

Hvis ikke, er det måske din nabo eller genbo. Typen kaldes »kosmopolitten« og er en af 29 typer danskere, som er beskrevet i detaljer af analysevirksomheden Geomatic aps – center for geoinformatik. Ifølge Geomatic er kosmopolitten en type, vi medlemmer af DJ har gode muligheder for at omgås i fritiden. Kosmopolit-typen dominerer nemlig i nogle af de områder, hvor mange journalister har valgt at bosætte sig.

De 29 såkaldte conzoom-typer er baseret på masser af data fra Danmarks Statistik, først og fremmest data om demografi, uddannelse, økonomi, beskæftigelse og boligforhold. Ud fra disse data har Geomatic regnet sig frem til, hvilke typer – lige fra »faglært på landet« til »aktiv børnefamilie« og »forstadssingle« der er flest af rundt omkring i landet.

Vi er vant til at tænke i opdelinger som kommuner, amter og postdistrikter, men der eksisterer også et netværk af celler, der kan tegnes ind på et danmarkskort. Cellerne er 100 meter på hver led, og for hver eneste celle har Geomatic regnet sig frem til, hvilken af de 29 typer der bor flest af.

For at beskrivelsen af typerne kan blive så præcis som muligt, køber Geomatic data fra Gallup, der løbende ringer rundt til danskerne og spørger til vores foretrukne mærke i bank, bil og bogklub. Hvad vi hver især fortæller Gallup, bruges blandt andet til at finjustere beskrivelsen af de 29 typer.

Når vi kigger på DJ-medlemmernes adresser og ser, hvilke typer der er flest af, hvor medlemmerne bor, er billedet ret entydigt: Når vi træder ud på gaden og hilser på vores naboer, er det ordentlige mennesker med en sund økonomi, kulturelle interesser og en borgerlig livsførelse, vi kan sige god morgen til. Og det er de samme karrieremindede, økologisk indstillede, avislæsende, tennisspillende naboer, vi kan nikke godnat til, når vi lufter hunden på villavejene, inden vi hver især lukker dørene bag os.

Selv om journalisterne af gode grunde klumper sig sammen i de store byer, bor mange DJ-medlemmer uden for bykernerne. Gruppen »forstadskosmopolit« er vi da også meget overrepræsenterede i, viser analysen.

En type med lidt yngre profil er »karrierestarter« – også denne type omgiver journalisterne sig med til overflod. De er, som navnet antyder, ikke kommet så langt i karriereforløbet endnu, men de er godt på vej. Indtil videre ligger deres holdning til venstre for midten, men meget kan jo ændre sig.

I den anden ende af Geomatics skala finder man til gengæld kun meget sjældent mediefolk. Vi bor hverken i »multikulturel forstad« eller »provinsby-beton«.

I den multikulturelle forstad bor man til leje i etagebolig i socialt boligbyggeri, for eksempel Gellerupparken i Århus, Tåstrupgård vest for København eller Vollsmose i Odense – og det gør kun få journalister. Både »multikulturel forstad« og »provinsby-beton« er områder præget af mange enlige med børn. Uddannelsesniveauet er lavt og arbejdsløsheden høj.

Siger analysen så kun noget om vores naboer, eller siger den også noget om os selv?

Marketing- og kommunikationschef Hans Ravnkjær Larsen fra Geomatic har fået spørgsmålet før:

»I første omgang vil vi mene, at analysen primært siger noget om dem, vi bor blandt. Vi føler os alle unikke, og jeg selv er jo meget forskellig fra den pensionist, der bor i samme opgang som mig. Men ser jeg lidt længere ud i den celle eller klynge af celler, jeg hører til, kan jeg sagtens se, at vi har mange lighedstræk. Vi mennesker har hver især vores eget unikke væsen, men vi er unikke på samme måde som alle de andre,« siger Hans Ravnkjær Larsen.

Fakta:

Sådan gjorde vi

Firmaet Geomatic har opdelt Danmark i celler på 100 gange 100 meter. Cellerne er blevet opdelt i 29 såkaldte conzoom-typer, der beskriver den typiske beboer i dette område. Det kan være typer som »karrierestarter« eller »kosmopolit«.

Ud fra adresserne på danske journalister blev der optalt, hvor mange DJ-medlemmer der bor i celler, der domineres af hver af de 29 conzoom-typer.

Vi sammenlignede tallene for DJ-medlemmer med husstands-gennemsnittet for at finde de typer, hvor journalisterne er henholdsvis mest over- og underrepræsenteret.

Analysen af DJs medlemmer er foretaget for Journalisten af Dicar – center for analytisk journalistik og Geomatic aps – center for geoinformatik.

Datatilsynet gav tilladelse til, at DJ til analysen udleverede et udtræk af medlemsregisteret uden personnumre. Datatilsynet understregede, at de personer, der er omfattet af undersøgelsen, ikke må kunne genkendes.

 

CITATER

Tekst: Thomas Bjerg

»Journalister fremhæver marginaliserede unge, der begår overfald og svindler med bistand. Jeg savner positive historier, der har en god afsmittende effekt på folks bevidsthed om deres lokalsamfund.
Måske bliver journalisterne usikre, fordi de her i Avedøre
skal arbejde mere for at finde personer, der kan udtale sig.« Helle Hansen, journalist/informationsmedarbejder i Socialcenter Vest, Århus Kommune, formand for Gellerup Fællesråd.

»Jeg vil gerne have nogle historier, hvor man spørger flygtninge og indvandrere om noget almindeligt i stedet for kriminalitet. Når journalisterne kommer til Gellerup, har de alle nervetrådene ude og blafre, fordi de tror, at her er farligt.« Ahmet Demir,
leder af Blæksprutten, et socialpædagogisk tilbud til udstødte drenge i Avedøre Stationsby.

»Man kan sammenligne dækningen af gymnasier og erhvervsuddannelser. Hver gang der sker noget på gymnasieområdet, skriver medierne om det. Men erhvervsuddannelserne har i årevis uden større presseomtale haft problemer med pædagogik, manglende praktikpladser og stort frafald.«

Lars Olsen, journalist på Ugebrevet A4, forfatter til bogen »Det Delte Danmark«, bor på Nørrebro i København.

»Journalisterne er mere fokuseret på, hvad arbejdsgiverne mener om de mennesker, jeg repræsenterer. De tror, at man knipser med fingrene og får en førtidspension, og det er fuldstændig ude af trit med virkeligheden. De går med begejstring ind på området, men når de opdager, hvor kompliceret det er, forfalder de til enkeltsagerne – helst de grimme. Så sker der ikke mere.«

Carl-Erik Nielsen, formand for Landsforeningen for Førtidspensionister, bor i Rønne på Bornholm.

»Når vi en sjælden gang får journalister fra landsdækkende medier herned, er de sjældent godt forberedt. De hænger fast i skibsværftet i Nakskov, der blev lukket for mange år siden, og de kommer med et udgangspunkt om store sociale problemer. De glemmer helt vores positive udvikling med gang i erhvervspolitikken, byfornyelsen, turismen og den lave ledighed. Det er vi godt trætte af.« Jess Hansen, Afdelingsformand 3F Vestlolland.

»Når vi vinder klagesager, hvor kommuner har tilbageholdt kontanthjælp i et halvt år, gider ingen skrive om dem. Hvem rager det, at nogen ikke har fået kontanthjælp? Hvad rager det de pæne mennesker? Det er fuldstændig sindssygt, at Dagbladet Arbejderen er den eneste avis, der skriver jævnligt om emnet.« Erling Frederiksen, formand for Landsorganisationen af Arbejdsledige, bor i Svinninge.

»Mange journalister kommer til Vollsmose med en tænkt tilgang. De har alle distanceholdningerne, formet af den offentlige mening, og jeg har ofte fornemmelsen af, at de allerede har skrevet artiklen og bare vil have bekræftet deres fordomme." Olav Rabølle Nielsen, inspektør på Humlehaveskolen i Vollsmose, bor i villa i Vollsmose.

»Journalisterne laver flest historier om højtuddannede mennesker. Jeg savner positive historier om almindelige folk fra de lavere lag, som gør noget godt. Negative historier om integration og ældre overskygger hele tiden?« Malik Hussain, medlem af Rådet for frivilligt Socialt Arbejde, formand for Multikulturel Forening.

»Indspistheden er et spørgsmål om, hvem journalisterne færdes sammen med og befinder sig godt med. Du møder mere fremkommelighed, når du henvender dig til nogen, der ligner dig selv. Og de fleste journalister er rundet af menigmand og middelklassen.«

Flemming Eskildsen (V), formand for det nu nedlagte Skæve Danmark, borgmester i Sundsøre Kommune, formand for Sammenlægningsudvalget i Skive Kommune.

»Nogle journalister ved intet om store sociale problemer, og deres tilgang bliver sentimentalromantisk og dramatisk. Jeg vil ikke bebrejde journalister, at de har en god social baggrund, men det kræver bevidst selvkritik at sætte sig ud over den.« Bjarne Lenau Henriksen, korshærschef, sognepræst ved Helligkors Kirke, medlem af Rådet for Socialt Udsatte.

Her bor vi

Sat i forhold til antallet af husstande er medlemmer af DJ tilbøjelige til at klumpe sig sammen i hovedstaden. Det er ikke overraskende, da der er masser af medier her. Men også op langs østkysten og i de mest velhavende nordsjællandske kommuner bor der relativt mange journalister. I Østjylland er det ud over selve Århus, Ry Kommune og Rønde Kommune, journalisterne helst slår sig ned i.

Her bor flest

(antal DJ-medlemmer i promille af antal husstande i kommunen)

 

Kommune Penetration

 

Frederiksberg 14,89

København 13,65

Gentofte 11,62

Århus 10,19

Ry 8,47

Birkerød 8,19

Farum 7,95

Hørsholm 7,58

Søllerød 7,56

Lyngby-Taarbæk 7,52

Rønde 7,12

Værløse 6,35

Odense 6,34

Lejre 6,29

Dragør 6,28

 

 

Her bor færrest

(antal DJ-medlemmer i promille af antal husstande i kommunen)

 

Kommune Penetration

 

Bredebro 0

Nørre-Rangstrup 0

Aalestrup 0,3

Løgumkloster 0,34

Give 0,34

Aaskov 0,35

Brørup 0,36

Svinninge 0,36

Blaabjerg 0,37

Lundtoft 0,39

Rødding 0,43

Nørager 0,44

Gram 0,47

Sydlangeland 0,51

Thyborøn-Harboøre 0,51

Læs også: Forstadskosmopolit – fire typer

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen