search

Du er din avis, men betaler for det

UDSALG. I takt med velfærdsstatens udjævning af klasseforskelle blev det rentabelt for dagbladene at henvende sig til større segmenter i befolkningen. Det har gjort, at man ikke længere skriver til borgeren ud fra et klassetilhørsforhold, men ud fra en bredere fællesnævner.

UDSALG. I takt med velfærdsstatens udjævning af klasseforskelle blev det rentabelt for dagbladene at henvende sig til større segmenter i befolkningen. Det har gjort, at man ikke længere skriver til borgeren ud fra et klassetilhørsforhold, men ud fra en bredere fællesnævner.

Og i dag ser vi aviser spille på samme bane som mande- og kvindeblade, hvor fokus er på livsstilsstof som mad, mode og personlig udvikling. Indhold, alle let kan relatere til alene af den årsag, at vi er mennesker.

Formiddagsavisernes spisesedler boomer med rubrikker som "Sådan taber du dig" og "Undgå livsstilssygdomme". Berlingske har en gang om ugen tillægget FRI i avisen. Her kan man for eksempel læse om Farshad Kholghis bedst tænkelige lørdag – og spejle sig i den. Lignende tillæg har Børsen, Jyllands-Posten og Politiken – samt websites a la Politikens Ibyen.dk, der sovser i cafe- og natklub-guides. Endvidere har B.T. startet BT Plus, der blandt andet rådgiver om sex og samliv.

På den måde involverer dagbladene sig i stigende grad i borgernes liv.
Sideløbende tilbyder nogle medier, herunder Berlingske og Politiken, rabatter til sine abonnenter på for eksempel bøger, rejser og regnsæt.

Mediernes strategi i forhold til at tackle de faldende oplag er derfor at være mere, men for færre læsere. Det synes også lettere at få sine trofaste læsere til at betale over 4000 kroner for et årsabonnement, når avisen, ligesom for årtier siden, kommer til at spille en væsentlig rolle i den enkeltes liv. For når man ifører sig sit regnsæt, købt på Politiken Plus, bliver man mindet om avisen på selv de dårlige vejrdage. Og er det BT Plus, der online løser ens kærestesorger, får avisen næsten karakter af at være læserens psykolog.

Men der er én ting, der kan undre nu, hvor medierne virker så idealistiske i forhold til at ville være noget mere for sine læsere.

Disse paroler klinger nemlig hult, al den tid man som ny kunde på mange dagblade kan erhverve sig avisabonnementet til halv pris på kampagnetilbud. Hvor meget er man da reelt for sine læsere, når de mest trofaste af slagsen skal betale dobbelt så meget som førstegangsabonnenter?

– Daniel Hedelund, journaliststuderende, SDU

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen