search

Du betaler, vi skriver

Måske vil folk give 100 kroner til en enkelt artikel, når de nu ikke vil give 15 kroner for en avis? Amerikanske Spot.Us beder læserne finansiere undersøgende journalistik, og idéen har givet genklang i Danmark. Journalisten opsøgte manden bag det nyskabende koncept i Californien.

Måske vil folk give 100 kroner til en enkelt artikel, når de nu ikke vil give 15 kroner for en avis? Amerikanske Spot.Us beder læserne finansiere undersøgende journalistik, og idéen har givet genklang i Danmark. Journalisten opsøgte manden bag det nyskabende koncept i Californien.

SPONSOR. "Hårde tider: Hvordan rammer finanskrisen San Franciscos sexindustri?" Sådan lød den historie, som freelancejournalist Bonnie Ruberg ville lave. Men i stedet for at spamme redaktørerne på diverse aviser og magasiner lagde hun sit forslag op på hjemmesiden Spot.Us. Efter et par måneder havde 19 personer doneret de 500 dollars, som hun ville have i betaling.
Den amerikanske nonprofit-organisation Spot.Us går direkte til almindelige borgere og beder dem om donationer til at realisere en konkret journalistisk idé.
Spot.Us deler vandene. De troende ser idéen som netop det friske pust, journalistikken har brug for, mens de ikke-troende mener, at konceptet er mere hullet og et brandudsalg af journalistisk integritet til de pengestærke.
Grundlæggeren selv, David Cohn, er selvfølgelig mest begejstret, men han forstår dele af kritikken.
»Spot.Us er i høj grad et eksperiment. Faktum er, at vi ikke er helt sikre på, om folk vil donere penge nok til journalistik. Jeg har stadig min tvivl, men jeg mener, at journalistikken har brug for en masse forskellige eksperimenter. Tusinder af 'start-ups', der prøver forskellige ting af for at finde dem, der virker,« siger han.

DEN NYE FINANSIERINGSMODEL har skabt bølgesprøjt i den journalistiske andedam hele vejen over Atlanten. Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, luftede eksempelvis i Journalisten planer om at forsøge sig med sponsorfinansieret journalistik inspireret af Spot.Us.
Mens Politiken siden har indstillet projektet, er den nye leder af Ekstra Bladets gravegruppe, Miki Mistrati, i færd med at grundlægge en fond, der skal rumme 10 mio. kroner til undersøgende journalistik. Planen er, at fondspengene hovedsageligt skal komme fra store mediehuse og fra firmaer, der med et ønske om at udvise ansvarlighed for samfundet vil støtte undersøgende journalistik. Spot.Us' model med privat finansiering er Mistrati kritisk over for:
»Spot.Us er et godt projekt, for vi har brug for eksperimenter. Men det er for uambitiøst.
Spot.Us-modellen kan måske bruges til små, brugerorienterede historier, men hvis man skal lave kæmpestore sager, der virkelig rykker, skal der mere ballast bag.«
Miki Mistrati er heller ikke begejstret for, at graveidéerne ligger fremme til offentligt skue, fordi kommunikationsrådgivere og spindoktorer på den måde får let ved at forberede sig.
David Cohn skyder tilbage:
»Journalisten bør indrette sit forslag på en måde, så han føler sig tilpas. Det handler om, at du har et vist antal kort på hånden og kun viser offentligheden nogle af dem – de behøver ikke vide, hvad du har tilbage på hånden,« siger han.
David Cohn medgiver dog, at det er problematisk, at kilderne får besked om, at journalisten er på krigsstien.
»Der er to slags historier, der ikke virker på Spot.Us. Den ene er breaking news, og den anden er, hvis du eksempelvis vil efterforske mafiaen,« siger han.
Han forsikrer om, at man stadig kan lave ambitiøse, dybdeborende historier, der rykker, men de foreløbige historier på Spot.Us er primært tendenshistorier, oversete nyheder og lokalstof. Løsningen på problemet er ifølge David Cohn at skabe noget, som minder om et stofområde. I stedet for at lave en enkelt specifik historie følger reporteren et bestemt emne, som han løbende rapporterer om. Balancegangen er at gøre forslaget så konkret, at læserne bider på, uden at eksempelvis bagmændene i sexindustrien ved præcist, hvad journalisten har på dem.

DET STORE SPØRGSMÅL er, om man overhovedet kan få folk, der er vant til at få deres nyheder gratis på nettet, til at donere hundreder af kroner til en enkelt historie. Forhåbentlig, siger David Cohn, der mener, at læserne på Spot.Us køber sig til et specielt tilhørsforhold til historien, som de ikke får i en avis.
Indtil videre har Spot.Us samlet set blot argumenteret 15.000 dollars ud af læsernes tegnebøger til sine historier. David Cohn mener, at potentialet er langt større.
»I USA blev der i 2007 givet i alt 300 mia. dollars i donationer. Deraf var 75 procent, eller 225 mia., små donationer på under 1.000 dollars. Hvis journalistikken kan skære bare to procent af det tal ud, er det en pæn sjat penge. Det store spørgsmål er, om journalistikken kan argumentere for, at den er de to procent værd. Spot.Us har ikke engang kradset i overfladen endnu,« siger han.

SMIDIG OG LÆRENEM. Det er David Cohns mantra for Spot.Us, hvor der sjældent er mere end et par klik fra tanke til handling.
»Hvis du vil prøve noget nyt online, er der ingen grund til at bruge seks måneder på at planlægge det, for det er så billigt, og værktøjerne er til stede, så du kan sætte det i gang på to uger. Er der noget, der ikke virker efter to uger, kan du blot ændre det og prøve igen,« siger han.
Netop smidigheden mener han, at traditionelle nyhedsmedier mangler – de er dårlige til at omstille sig. Spot.Us lavede eksempelvis en aftale med Oakland Tribune om at aftage artikler, og selv om chefredaktøren var vild med idéen, tog det tre-fire måneder at få den gennem systemet.
»Det er ikke særlig smidigt, og som resultat lærer du heller ikke af dine fejl. Hvis du har brugt seks måneder på at starte et projekt op, vil du være tøvende med at ændre det igen, fordi det så vil tage seks måneder mere,« siger han.

DER ER SVAGHEDER, der skal fikses på Spot.Us. Det ved David Cohn, og han arbejder hele tiden på forbedringer. Blandt andet har han begrænset, hvor meget enkeltpersoner kan donere til en artikel til 20 procent, for at forhindre virksomhed A i at finansiere en artikel om virksomhed B. Men der er problemer som tidsfaktoren – det kan tage flere måneder at få finansieret en historie, som i mellemtiden kan have udviklet sig helt anderledes – som han stadig ikke har en gylden løsning på.
Miki Mistrati mener også, at tid udgør et andet problem for Spot.Us:
»Undersøgende journalistik er dyrt, fordi det tager tid. Det kræver gerne tre måneder at researche på en stor historie – og det gør det også med den næste. Den kontinuitet virker svær at opnå med privat finansiering.«
Der er således udfordringer nok at tage sig af for David Cohn, men det er heller ikke meget mere end seks måneder siden, Spot.Us så dagens lys. Konceptet er altså stadig på kravlestadiet, og David Cohn lover, at vi kun har set en fjerdedel af potentialet på Spot.Us. Planen er at udvide konceptet til en ny region, og Los Angeles er den næste by i rækken.
Om det ligefrem vil revolutionere journalistikken, står hen i det uvisse, men hvis David Cohn kan være med til at skubbe andre i gang med at lege med måden, vi tænker journalistik på, er han lykkelig.
»Det ville jeg elske. Jeg prøver virkelig at prædike konceptet om samfundsfinansieret journalistik, mere end jeg prøver at prædike om Spot.Us. Alle kan bruge konceptet, og hvis andre vil prøve det, er der intet, der holder dem tilbage. De kan endda tage teknologien bag hjemmesiden,« siger han med henvisning til, at den er baseret på et gratis open source-værktøj. •

Om Spot.Us
Startet i november 2008.
Nonprofit-organisation, hvilket betyder, at givere kan trække deres donationer fra i skat.
Er blandt andet finansieret af et stipendium på 340.000 dollars fra The Knight Foundation samt private donationer.
I starten af maj havde Spot.Us finansieret 22 historier, hvoraf 14 er udgivet, og otte er under produktion. Tre forslag er lagt i graven på grund af manglende donation. Ni forslag venter på endelig finansiering.
Når en historie er fuldt finansieret og lavet, bliver den enten publiceret af et lokalt medie eller lagt på hjemmesiden til fri afbenyttelse.
Hvis et artikelforslag ikke har trukket tilstrækkelige donationer inden for to-tre måneder, får journalisten valget mellem at droppe historien eller at lave den for de penge, der er blevet skrabet sammen. Dør historien, går pengene tilbage til de oprindelige givere.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen