DSB kommunikation i krig med TV-Avisen

DR's nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder DSB's kommunikationsafdelings strategi »noget af det mest uvederhæftige, jeg har oplevet«. Kommunikationsdirektør Jakob Høyer varsler forandringer.

DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder DSB’s kommunikationsafdelings strategi »noget af det mest uvederhæftige, jeg har oplevet«. Kommunikationsdirektør Jakob Høyer varsler forandringer.

På trods af at det totale nedbrud i DSB First viser, at en række journalister var på rette spor, da de i 2009 forsøgte at fortælle kritiske historier om den dårlige økonomi i det privatdrevne datterselskab DSB First, mener daværende kommunikationsdirektør i DSB, Anna Vinding, ikke, at DSB lavede fejl ved at afvise kritikken. Tværtimod.

»Hvis en opringning fra en kommunikationsdirektør, et brev fra en advokat og et efterfølgende møde mellem DR’s nyhedschef og DSB’s daværende administrerende direktør kan stoppe en korrekt og veldokumenteret historie i DR, så har vi et stort journalistisk problem. Ikke i DSB – men i DR,« siger Anna Vinding i den udgave af Journalisten, der udkommer i dag. Hun er i dag tilknyttet DSB som konsulent.

Hendes kritik er rettet mod TV-Avisen, der i 2009 bremsede en konkret historie i flere måneder, fordi redaktionen frygtede sagsanlæg fra DSB. Og DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder over for Journalisten DSBs opførsel noget af det mest tendentiøse og uvederhæftige, han nogensinde har oplevet.

»Når man oplever, at en kommunikationsdirektør intimiderer, manipulerer og viderebringer løgne, og hun efterfølgende kritiserer medierne for, at vi ikke er kritiske nok, så grænser det til det komiske,« siger Ulrik Haagerup, der håber, at den nye kommunikationsdirektør i DSB, Jakob Høyer, rydder op i “kommunikationsafdelingens syge kultur”.

Jakob Høyer tog over som kommunikationsdirektør i efteråret 2010. Han siger, at DSB fremover vil lægge en mere åben og mindre konfronterende linje. Hvis DSB har problemer, skal man vedkende sig det og kommunikere det ud. Om håndteringen af DSB First siger han:

»Jeg er overbevist om, at DSB Kommunikation dengang formidlede den viden, afdelingen havde fået i den øverste ledelse. Med den viden, vi i dag har om DSB-First-sagen, er der dele af det, der ser skidt ud – både pressemeddelelserne og orienteringen til Transportministeriet,« siger Jakob Høyer til Journalisten.

Lektor i journalistik Mark Ørsten mener på den ene side, at DSB Kommunikation og presse kun kunne handle på baggrund af den viden, den får fra direktionen. Men, understreger Mark Ørsten, når DSB Kommunikation vælger at gå efter budbringeren i stedet for at skyde historien ned med fakta, øger det mistanken om, at kommunikationsafdelingen godt vidste, at historierne ikke kunne afvises.

»DSB’s kommunikationsstrategi ligner et eksempel på, at kommunikation kan ende i manipulation, hvor du afviser historien uden at have fakta til det. DSB vælger den mest aggressive stil og forsøger at skyde budbringeren ned. Det gør man ofte, når man vil ignorere fakta, og det er ikke klogt.«

Mark Ørsten mener, at eksempler viser, at der bør udarbejdes etiske retningslinjer for kommunikationen fra offentlige virksomheder.