DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder DSB’s kommunikationsafdelings strategi »noget af det mest uvederhæftige, jeg har oplevet«. Kommunikationsdirektør Jakob Høyer varsler forandringer.
På trods af at det totale nedbrud i DSB First viser, at en række journalister var på rette spor, da de i 2009 forsøgte at fortælle kritiske historier om den dårlige økonomi i det privatdrevne datterselskab DSB First, mener daværende kommunikationsdirektør i DSB, Anna Vinding, ikke, at DSB lavede fejl ved at afvise kritikken. Tværtimod.
»Hvis en opringning fra en kommunikationsdirektør, et brev fra en advokat og et efterfølgende møde mellem DR’s nyhedschef og DSB’s daværende administrerende direktør kan stoppe en korrekt og veldokumenteret historie i DR, så har vi et stort journalistisk problem. Ikke i DSB – men i DR,« siger Anna Vinding i den udgave af Journalisten, der udkommer i dag. Hun er i dag tilknyttet DSB som konsulent.
Hendes kritik er rettet mod TV-Avisen, der i 2009 bremsede en konkret historie i flere måneder, fordi redaktionen frygtede sagsanlæg fra DSB. Og DR’s nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder over for Journalisten DSBs opførsel noget af det mest tendentiøse og uvederhæftige, han nogensinde har oplevet.
»Når man oplever, at en kommunikationsdirektør intimiderer, manipulerer og viderebringer løgne, og hun efterfølgende kritiserer medierne for, at vi ikke er kritiske nok, så grænser det til det komiske,« siger Ulrik Haagerup, der håber, at den nye kommunikationsdirektør i DSB, Jakob Høyer, rydder op i “kommunikationsafdelingens syge kultur”.
Jakob Høyer tog over som kommunikationsdirektør i efteråret 2010. Han siger, at DSB fremover vil lægge en mere åben og mindre konfronterende linje. Hvis DSB har problemer, skal man vedkende sig det og kommunikere det ud. Om håndteringen af DSB First siger han:
»Jeg er overbevist om, at DSB Kommunikation dengang formidlede den viden, afdelingen havde fået i den øverste ledelse. Med den viden, vi i dag har om DSB-First-sagen, er der dele af det, der ser skidt ud – både pressemeddelelserne og orienteringen til Transportministeriet,« siger Jakob Høyer til Journalisten.
Lektor i journalistik Mark Ørsten mener på den ene side, at DSB Kommunikation og presse kun kunne handle på baggrund af den viden, den får fra direktionen. Men, understreger Mark Ørsten, når DSB Kommunikation vælger at gå efter budbringeren i stedet for at skyde historien ned med fakta, øger det mistanken om, at kommunikationsafdelingen godt vidste, at historierne ikke kunne afvises.
»DSB’s kommunikationsstrategi ligner et eksempel på, at kommunikation kan ende i manipulation, hvor du afviser historien uden at have fakta til det. DSB vælger den mest aggressive stil og forsøger at skyde budbringeren ned. Det gør man ofte, når man vil ignorere fakta, og det er ikke klogt.«
Mark Ørsten mener, at eksempler viser, at der bør udarbejdes etiske retningslinjer for kommunikationen fra offentlige virksomheder.
10 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kunne vi ikke bare for en ordens skyld få citeret de sætninger fra DSB's pressemeddelelser, som nogle mener er så forkerte?
Så vidt jeg har kunnet følge med, er det DR, som er forkert på den. Det underbygges af blandt andre DR's egen "ekspert", som til Business.dk udtaler om rapporten fra advokatfirmaet Bech-Bruun: "Jeg er enig i deres konklusion om, at det formentlig ikke er statstøtte..."
http://www.business.dk/forside/ekspert-omtridt-dsb-notat-kan-frikende-danmark
Konklutionen er vel at det offentlige burde forestå som det gode eksempel. Nu er det bare sådan at der i det offentlige findes folk som mener at målet helligere midlet og i sagen DSB er der ingen tvivl om at DSB´kommunikationsafdeling er gået langt over stregen uden at det har haft konsekvenser.
I stedet for at være udmyge og indrømme at man haar bgåeten fejl og brugt ufine metoder så findes der folk der er ansat i DSB og som er på DSB´s lønningsliste som mener at det er DR´s egen fejl det der skete.
Man kan sige at etikken i DSB ikke køre på de bedste skinner men denne gang kan de ikke påstå at det er Ansaldobreda og Banestyrelsens fejl - alle pile peger på DSB og det de har gjort..
Alt andet lige er det svært for en ny ledelse, at undskylde ting, der er sket tidligere - men det er da super, at den nye ledelse forholder sig til den kritik, der har været, og udtrykker pejlemærker for, hvordan man vil gøre tingene fremover.
Dejlig er det ligeledes, at Mark Ørsten i denne tråd peger på noget generelt på kommunikationsområdet med en etik, der trænger til et srviceeftersyn.
Hvis jeg skal byde ind med ønsker, er det at kommunikationsafdelingerne begynder at navigere som en stabsfunktion med en faglighed og en tilhørende etik. Hvis kommunikationsafdelinger fortsætter med at fortælle ledelsernes historier og alene gå op i veje til at bibringe den store offentlghed disse beretninger, uden faglig og etik og også bruge kræfter på at lukke munden på journalister og kritikere - ja, så kan vi meget komme hen i en situation, hvor snyd og bedrag får længere snor, og systemerne bliver i stand til at knuse berettiget kritik og som vi gerne skal have stoppet i det demokratiske samfund, som vi vist nok stadig er enige om er utroligt vigtigt..
Jeg følger pt en sag i Silkkeborg Kommune (der er byrådsmøde i Silkeborg på mandag kl. 17), hvor sagen er oppe. Den handler i korthed om, at borgmesteren har reageret på en information om en ung mand, der har benyttet sin ret til at ytre sig, med en politianmeldelse, der pure er tilbagevist af politiet i Silkeborg og efterfølgende politiets juridiske afdeling i Holstebro.
Hverken juridisk afdeling i Silkbeorg Kommune eller kommunikationsafdelingen samme sted har reageret på sagen, men alligevel udført opgaver for borgmesteren "loyalt". Begge afdelinger kunne have fortalt borgmesteren, at det er fuldt ud lovligt at lave tryksager med meget direkte udtryk (bare de holder sig inden for injurielovgivningen) - men det har begge afdelinger undladt at gøre.
Og den unge mand har stået i et offentligt lokale og annonceret en demonstration med hævet stemme, der også faldt borgmesteren for brystet - hvilket juridisk afdeling også hurtigt kunne fortælle borgmesteren holdt sig inden for lovens rammer.
Men borgmsesteren har fået lov til at gennemføre en politianmeldelse, og dermed TRYNE en borger med systemets billigelse.
Både eksemplet DSB og eksemplet Silkeborg Kommune sætter fingeren på nogle kulturer, hvor faglighed og etik er fraværende - og forhåbentligt gør disse to ekesmpler det klart for alle, at vi skal være meget meget opmærksomme på at opgaven som Mark Ørsten argumenterer for.
Alternativet er et Danmark, der hurtigt vil kunne sammenlignes med lande som vi ikke ønsker os sammenlignet med. I Silkeborg har jeg i flere læserbreve sammenlignet borgmesterens tankegang, som det vi har oplevet med Stasi for år tilbage.
F.eks. dette læserbrev: http://www.facebook.com/photo.php?fbid=220416631318728&set=pu.215812088445849&type=1&theater
Når man læser det Anne Vinding siger så spørger jeg mig selv om hvorfor DSB´s nye ledelse iikke tager afstand for de udtagelser.
Er det sådan at DSB´s ledelse mener at det er i orden at man har den indstiling til pressen som Anne Vinding har og er det sådan at DSB´s ledelse mener at DSB som statsejede virksomhed ikke skal fremstå som et godt eksempel.
Et er sikkert og det er at der er en del direktører i DSB der har snydt på vægtskålen og den snyd har presseafdelingen bakket op om og når så ledelsen bliver afsløret i at snyde så sigere DSB´s pressefolk at der er bare en del af gamet.
Imens kan vii andre tænke på den milliard som DSB´s ledelses julelege har kostet skatteborgerne.
Undersøgelse på undersøgelse skal nu afdække, hvem der vidste hvad hvornår og hvem der har løjet mest og dernæst knap så meget. Resultaterne skal nok vise sig interessante, men det sørgerlige er, at de millioner, der nu skal holde advokaterne i gang, går fra, hvad de skulle være brugt til - at køre tog i Danmark.
DSBs ejer burde kræve, at hvis et selskab som DSBFirst skal i drift, skal pengene lånes i banken - ikke hos DSB og ikke med DSB som garant. Så vil eks. den rente, der skal betales og de afdrag, som også skal på plads komme helt af sig selv.
Den nye formand Peter Schutze, der kommer fra Nordea, vil givet ikke låne ud uden at få afdrag på trecifrede millionlån - ej heller til en rente på under to pct.
Transportministeriet ved fra Combus, at det er dyrt at lege plejemor. Dengang var det en check på en halv milliard kroner og hundredvis af busser og tusindvis af medarbejdere, der måtte afleveres for en slik til Arriva. Nu kører møllen en gang til.
Hvis de statslige selskaber skal i konkurrence, så må mor ikke være finansieringskilde. Det er åbenlyst for stor en fristelse for en ukyndig ledelse og det hav af såkaldte kommunikationsfolk, der i månedsvis bruger deres tid og endnu flere offentlige millioner på at producere patetiske bortforklaringer.
Flere