search

DSB Kommunikation afsporede sig selv

DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder DSB's kommunikationsafdelings strategi »noget af det mest uvederhæftige, jeg har oplevet«, og ekspert Mark Ørsten efterlyser etiske regler for offentlig kommunikation.

DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder DSB’s kommunikationsafdelings strategi »noget af det mest uvederhæftige, jeg har oplevet«, og ekspert Mark Ørsten efterlyser etiske regler for offentlig kommunikation.

SAMMENSTØD. Det totale nedbrud i DSB First viser, at en række journalister i månedsvis blev ført bag lyset af DSB, der via sin kommunikationsafdeling bremsede de kritiske historier. Journalisterne prøvede allerede i 2009 at fortælle historien om den dårlige økonomi i det privatdrevne datterselskab DSB First. Dengang blev historien stoppet efter massivt pres fra DSB med trusler om sagsanlæg – og ved at DSB plantede en påstand om, at den ene journalist arbejdede for konkurrenten Arriva.

Lektor i journalistik Mark Ørsten understreger, at hele forløbet viser, at kommunikationsfaget i den grad mangler et etisk regelsæt.
»De særlige rådgivere hos regeringen har pligt til at tale sandt. Jeg synes, man skal indføre noget lignende i offentlige virksomheder, så for eksempel DSB’s kommunikationsafdeling ikke bare kan afvise historier uden at fremlægge fakta. Forløbet viser, at DSB’s kommunikation mangler et etisk regelsæt, de kan læne sig op ad. Vi har alle ret til at vide, hvordan det står til hos DSB.«

For der var en historie – det viser den seneste tids hektiske forløb:
I dag er DSB’s administrerende direktør fyret på grund af skandalen. Bestyrelsesformanden er væk, revisorerne smidt på porten og koncernøkonomidirektøren sendt ud på et sidespor.

Men den daværende kommunikationsdirektør i DSB, Anna Vinding – der i dag er tilknyttet DSB som konsulent, vakler fortsat ikke. Hun fremhæver tværtimod over for Journalisten, at sagen beviser, at DR har et problem, fordi stationen lod sig bremse for let af DSB:
»Hvis en opringning fra en kommunikationsdirektør, et brev fra en advokat og et efterfølgende møde mellem DRs nyhedschef og DSB’s daværende administrerende direktør kan stoppe en korrekt og veldokumenteret historie i DR, så har vi et stort journalistisk problem. Ikke i DSB – men i DR,« fremhæver Anna Vinding.

DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, kalder om-
vendt DSB’s opførsel noget af det mest tendentiøse og uvederhæftige, han nogensinde har oplevet.
»Når man oplever, at en kommunikationsdirektør intimiderer, manipulerer og viderebringer løgne, og hun efterfølgende kritiserer medierne for, at de ikke er kritiske nok, så grænser det til det komiske,« siger Ulrik Haagerup, der håber, at den nye kommunikationsdirektør i DSB, Jakob Høyer, rydder op i “kommunikationsafdelingens syge kultur”.

Jakob Høyer tog over som kommunikationsdirektør i efteråret 2010.
»Jeg er overbevist om, at DSB Kommunikation dengang formidlede den viden, afdelingen havde fået i den øverste ledelse. Med den viden, vi i dag har om DSB-First-sagen, er der dele af det, der ser skidt ud – både pressemeddelelserne og orienteringen til Transportministeriet,« siger Jakob Høyer. Dermed siger han også, at han er sikker på, at kommunikationsafdelingen ikke har handlet mod bedre vidende.

Sagen om DSB First er historien om en international satsning, der gav underskud, og som DSB – måske ulovligt – forsøgte at holde på sporet. Men DSB First er også skueplads for de senere års mest uforsonlige kamp mellem journalister og kommunikationsfolk.

Når TV Avisen det seneste halvandet år har bragt historier om dårlig økonomi og mistanke om ulovligheder i DSB First, har DSB gang på gang reageret med konfronterende pressemeddelelser i en tone, der fremstår usædvanlig for en offentlig institution.
I en pressemeddelelse med overskriften “DR anfægter igen grundløst DSB’s succes i udlandet” heddet det blandt andet, at “Det lyder som en rigtig god historie. Men desværre må vi afsløre, at præmissen og konklusionen er helt forkert”. DSB går sågar skridtet videre og fremhæver helt frem til efteråret 2010 DSB First som en succes, der også “kommer de danske kunder til gode”.

Nu, hvor skatteyderne står til at betale en regning på 725 millioner kroner, siger Kristian Sloth fra TV Avisen:
»DSB har kørt et dobbeltspil, og i dag dobbelttjekker vi alt, hvad de sender ud, en ekstra gang.«

Lektor i journalistik Mark Ørsten mener på den ene side, at DSB Kommunikation og presse kun kan handle på baggrund af den viden, den får fra direktionen. Det frifinder delvist kommunikationsafdelingen. Men når DSB Kommunikation vælger at gå efter budbringeren i stedet for at skyde historien ned med fakta, øger det mistanken om, at kommunikationsafdelingen godt vidste, at historierne ikke kunne afvises.
»DSB vælger den mest aggressive stil og forsøger at skyde budbringeren ned. Det gør man ofte, når man vil ignorere fakta, og det er ikke klogt,« siger Mark Ørsten.

Kampen mellem DR og DSB First begyndte for alvor i sensommeren 2009, hvor freelancejournalist Lars Abild havde fået fingre i et internt dokument, der viste, at det stod gruelig galt til med økonomien i det privatdrevne datterselskab DSB First. TV Avisen hyrede Lars Abild, men da DR henvendte sig til DSB for at få en kommentar, truede DSB i stedet med en retssag, fordi der var tale om forretningshemmeligheder. Og via et telefonopkald fra DSB-direktør Søren Eriksen til generaldirektør Kenneth Plummer lykkedes det tilmed DSB at så tvivl om Lars Abilds rolle – arbejdede han i virkeligheden for konkurrenten Arriva?

De to træk fra DSB sendte historien til hjørnespark, fortæller Kristian Sloth.
»Da mistanken blev kastet på Lars Abild, stoppede vi vores research. Vi kunne jo ikke arbejde videre, hvis vores makker havde onde hensigter eller spillede dobbeltspil,« siger Kristian Sloth.

I dag siger DRs nyhedsdirektør, Ulrik Haagerup, at TV Avisen skulle have bragt indslaget med den viden, man har i dag. Men man turde ikke, fordi DSB hævdede, at tallene var forældede.
»Enten havde vi fat i en kæmpeskandale, og DSB og DSB Kommunikation var nogle svin. Eller også var der noget galt med vores research – og det ved vi i dag, at der ikke var,« siger Ulrik Haagerup.

Da Journalisten første gang skrev om sagen i efteråret 2009, havde TV Avisen arbejdet på historien i tre måneder – uden at der var blevet sendt et eneste minuts tv. Kort efter stoppede samarbejdet mellem DR og Lars Abild, og Lars Abild begyndte at dække sagen for Økonomisk Ugebrev.

TV Avisen bragte den første historie 1. december 2009. Næste dag reagerede DSB med den første af flere pressemeddelelser mod DR’s dækning. En række kritikpunkter afvistes blankt. DSB First var en succes. For hvorfor skulle DSB ønske at køre tog på Kystbanen, hvis økonomien ikke hang sammen?, lød nogle af argumenterne.

I dag har Transportministeriet bedt DSB om at forklare deres måde at orientere ministeriet på – blandt andet gennem pressemeddelelserne.

Freelancer Lars Abild kalder i dag tonen i pressemeddelelserne “overgearet”. Faktisk har han svært ved ikke at grine, når han læser dem i dag.
»Store dele af det er jo helt udokumenteret. Hvis man sender den slags ud til offentligheden og til ejerne i Transportministeriet, har man ikke tænkt sig ordentligt om. Eller også er man desperat,« siger Lars Abild og tilføjer, at det selvfølgelig er nemmere at vurdere pressemeddelelsernes rigtighed set i bakspejlet.

Kristian Sloth mener, at DSB Kommunikation har et stort medansvar for at have ført DR bag lyset.
»I september 2010 vidste DSB fra revisorerne, at der var problemer med lånet og den lave rente til DSB First. Så det er løgn, når man afviser alt i pressemeddelelsen en måned senere.«

Hans makker Lars Munck Rasmussen mener, at pressechef Claus Dithmer og den daværende kommunikationsdirektør, Anna Vinding, har behov for at forklare deres rolle i sagen.
»Han er pressechef, og hun havde titel af kommunikationsdirektør. Jeg sidder tilbage med en følelse af, at de hele tiden har vidst, at der var noget galt. Men de sender jo ikke noget, som ikke er godkendt af koncernledelsen,« siger Lars Munck Rasmussen.

Anna Vinding har siden oktober 2010 hørt under DSB’s koncernledelse som konsulent. I en sms skriver hun, at hun ikke har nogen viden om de aktuelle problemer i DSB. Hun henviser til sin efterfølger, kommunikationsdirektør Jakob Høyer, der overtog jobbet 1. november 2010. Og han ønsker ikke at udtale sig om detaljer i sagsforløbet før sin tiltrædelse.

Faktum er dog, at DSB er holdt op med at beskylde DR for dårlig journalistik, efter at Jakob Høyer tiltrådte.
»Jeg synes ikke, at pressemeddelelser, hvor man kritiserer enkeltmedier, er den bedste måde at kommunikere på,« siger Jakob Høyer, der understreger, at han ikke var en del af processen dengang.

»Der har formentlig været en række gode grunde, som jeg ikke kender, men som kommunikationsmand og som menneske ser jeg det ikke som en fordel at være aggressiv i sin kommunikation. Det er ikke noget, jeg ville sende ud,« siger Jakob Høyer, der også taler på vegne af pressechef Claus Dithmer.

I dag siger Anna Vinding, at sagen viser, at DR havde et problem – ikke DSB. Hvad siger du til det?
»Det vil jeg ikke kommentere. Men med den viden og de briller, vi har i dag, burde DSB Kommunikation og DSB have gjort tingene anderledes. Inklusive den måde, man lavede pressemeddelelser på. Men de var et spejl af, hvad direktionen dengang ønskede at kommunikere.«

Var det i orden at så tvivl om Lars Abilds uafhængighed?
»Jeg var der ikke dengang. Men generelt set skal en kommunikationsafdeling eller andre holde sig for god til at gå efter enkeltpersoner på den måde.«

Journalisterne siger, at pressemeddelelserne er misvisende. Skulle DSB Kommunikation have gjort mere for at undersøge sagen selv i stedet for at kritisere DR?
»DR har på mange måder været med til at belyse nogle af de problemer, der var i DSB First. Og de problemer har man siden taget konsekvensen af. Men en kommunikationsafdeling eller kommunikationsdirektør er ikke bedre end den viden, man har til rådighed. Kommunikationsafdelingens opgave er ikke at kunne alle detaljerne – men at sikre en god kommunikation,« siger Jakob Høyer og understreger, at DSB First gav et stort millionunderskud, men det er endnu ikke afklaret, om DSB First fik ulovlig støtte af DSB.

Jakob Høyer siger, at DSB fremover vil lægge en mere åben og mindre konfronterende linje. Hvis DSB har problemer, skal man vedkende sig det og kommunikere det ud.

Journalist på TV Avisen Morten Hansted har dog svært ved at få øje på fornyelsen. Den 11. maj vil han vide, hvor mange penge DSB har betalt italienske Ansaldo Breda for IC4-togene. Først ringer han til kommunikationsafdelingen, så skal han sende en mail, derefter skal han diskutere sine spørgsmål med pressechef Claus Dithmer og derpå med en anden pressemedarbejder. Det hele ender ifølge Morten Hansted med en intetsigende mail – og indslaget bliver ikke til noget.
»Det er en lukkethed, som ikke er acceptabel for en offentlig virksomhed. Det virker, som om der hersker en dårlig kultur i afdelingen,« siger Morten Hansted.

Jakob Høyer siger, at DSB de seneste uger har haft stor åbenhed om IC4 og flere kritiske – og relevante – historier i medierne.
»Det er mit indtryk, at andre journalister har været tilfredse med DSB’s åbenhed om IC4 de seneste uger, så jeg håber, at også DR kan få en god historie og blive tilfredse.«

Om henvendelsen fra Morten Hansted siger han, at DR fik en masse fakta og svar om IC4 – og en personlig briefing af den ansvarlige koncerndirektør, hvilket ikke altid er muligt.
»Her til morgen er der fortsat medarbejdere i gang med at skaffe de efterspurgte informationer til DR – men nogle oplysninger skal samles og cleares i et stort system som DSB.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen