Det var en fejl at opgive, at DSB oplever et stigende antal anmodninger om aktindsigt, der har til mål at chikanere de ansatte. Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
”DSB oplever i stigende grad, at passagerer, der har haft en hændelse med togpersonale, efterfølgende søger om aktindsigt i deres navn med henblik på at fremfinde medarbejderens privatadresse eller lignende oplysninger på internettet i chikanøst øjemed.”
Sådan lyder det i det høringsnotat fra marts 2022, som Justitsministeriet har udarbejdet i forbindelse med lovforslaget, der skal gøre det lettere at afvise anmodninger om aktindsigt, hvis der er formodning om, at oplysninger skal bruges til at chikanere offentligt ansatte.
Men nu trækker DSB i land på sit svar til Justitsministeriet, oplyser DSB til Jyllands-Posten.
”Det er et år siden, høringssvaret er givet. I forbindelse med at sagen er oppe nu, er vi nede at dobbelttjekke, og svaret var ikke korrekt. Det var ikke dækkende, for det datamateriale vi har,” siger Niels-Otto Fisker, kommunikationschef for DSB, til Jyllands-Posten, hvor han erkender, at DSB har begået en fejl.
Af høringsnotatet, der bygger på svar fra 24 forskellige myndigheder, er der opgivet seks eksempler på chikane af offentligt ansatte, der skyldes udlevering af ansattes navne. Derudover er der en lang række eksempler på, at borgere er blevet bekendt med ansattes navne på grund af for eksempel navneskilte, navne i journaler eller underskrifter på tilsendte dokumenter.