Journalisten kan i dag dokumentere, at DSB i en række tilfælde har kørt hetz mod kritiske journalister. Blandt andet er en journalist fra Ingeniøren blevet blacklistet. Desuden har man plantet falske rygter om en kritisk DR-journalist. Mediejurist Oluf Jørgensen mener, det nærmer sig injurier. Også DR's nyhedsdirektør er stærkt kritisk.
Det nye nummer af fagbladet Journalisten kan i dag afsløre, at DSBs kommunikationsafdeling i flere tilfælde har brugt metoder, der strider med god forvaltningsskik, for at stoppe kritiske journalister i deres arbejde.
I et tilfælde iværksatte DSB en offentlig hetz mod Ingeniørens erfarne transportjournalist Birgitte Marfelt.
"Birgitte Marfelt har en mission, der tilsyneladende går ud på at svine DSB mest muligt til og på løgnagtig maner at forsøge at gøre DSB ansvarlig for IC4-skandalen," skrev souschef i DSB's kommunikationsafdeling Claus Dithmer i juni 2009 på både Ingeniørens og DSBs hjemmeside.
I et andet tilfælde ringede ingen ringere end DSB's øverste direktør, Søren Eriksen, direkte til DR's generaldirektør, Kenneth Plummer, og plantede den påstand, at journalist Lars Abild, der arbejdede på en kritisk dokumentar om DSB, har været på lønningslisten hos DSB's konkurrent Arriva. En påstand, der i øvrigt ikke passer.
Mediejurist Oluf Jørgensen siger om DSB's metoder:
»Det er mere end unfair. Det er direkte groft.«
Oluf Jørgensen vurderer over for Journalisten, at metoderne nærmer sig det injurierende.
DSB fastholder over for Journalisten, at Birgitte Marfelt har skrevet flere ukorrekte historier om DSB, og at kritikken er berettiget. Claus Dithmer fortryder i dag kun sit ordvalg:
»Der flyver nogle finker af panden,« siger Claus Dithmer.
DSB har derpå udelukket Birgitte Marfelt fra interview med DSB-kilder, fordi hun "bevidst fordrejer tingene", som det formuleres i kritikken. Men DSB er dermed på vej ud over den juridiske kant, påpeger mediejurist Oluf Jørgensen:
»DSB er jo en offentlig institution og derfor omfattet af principperne om lighed for pressen. Journalister skal behandles lige.«
DSB's kommunikationsdirektør Anna Vinding forklarer, at udelukkelsen af Birgitte Marfelt i dag er ophævet.
Beskyldningerne fra Søren Eriksen mod Lars Abild, der er projektansat på DR Nyheder, kom netop, som Lars Abild havde fået fat i dokumenter, der angiveligt kunne stille DSB's budpolitik i et meget uheldigt lys.
DSB lægger ikke skjul på, at de over for DR har kritiseret Lars Abild hårdt.
»Vi har sagt, at Lars Abild arbejder for Arriva. Hvis du læser hans artikler, er det indlysende, at han er overdrevent kritisk mod DSB,« siger Claus Dithmer.
Anna Vinding tilføjer:
»Han går Arrivas ærinde.«
Oplysningerne udløste en intern undersøgelse i DR. Metoden vækker i dag voldsom vrede.
»Den største kaliber, du kan skyde med i vores fag, er at påstå, at en journalist er købt og betalt i det skjulte, for at svine nogle andre til,« forklarer Ulrik Haagerup, chef for DR Nyheder.
DR Nyheder har i en direkte henvendelse til Søren Eriksen opfordret til, at han og DSB dokumenterer påstanden. Ulrik Haagerup konstaterer, at DSB ikke har løftet bevisbyrden i sagen.
»Det er grundløse og stærkt urimelige anklager,« siger Ulrik Haagerup.
Men hetzen stopper ikke dér. DSB har også fortalt DR, at DSB flere gange har klaget over Lars Abild, da han arbejdede for Berlingske Tidende – og at Lars Abild efterfølgende blev fyret fra avisen. Ulrik Haagerup afviser, at DSB's påstand overhovedet er relevant.
»Det er overhovedet ikke væsentligt, om man er blevet fyret eller ej.«
– Men hvad kan motivet så være?
»At miskreditere journalisten. Og det er dét, DSB forsøger.«
DSB har afvist at give Lars Abild en undskyldning, men Anna Vinding justerer nu lidt på ordvalget.
»Indrømmet. Vi skal ikke bruge et ord som 'fyring'. Det har vi ikke belæg for.«
Hverken Kenneth Plummer eller Søren Eriksen ønsker trods flere henvendelser at kommentere sagen.
På baggrund af artiklen i Journalisten har trafikordfører Per Clausen fra Enhedslisten på eget initiativ i dag stillet flere spørgsmål til transportministeren.
Blandt andet ønsker han at høre "om det er i overensstemmelse med DSB's forpligtelser som en offentlig virksomhed at sprede rygter om navngivne journalister og boykotte andre journalister, fordi de skriver kritisk om DSB."
Læs også artiklen: Gå ikke over sporet, der kommer spin
49 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Når man læser det Paula Larrain skriver så skulle man tro at hun var betalt af DSB´s konkurrenter til at få DSB til at fremstå som en dybt uprofessionel virksomhed der skider højt og flot på den danske presse.
Hvis jeg var direktør i Ariva ville jeg sende damen 12 flasker af den helt gode vin som tak for hendes indsats.Apropos – men noget helt andet:
Jeg er engang blevet kontaktet af en kommunikationsmedarbejder i DSB, der ’ikke kunne acceptere’ vinklen og ordlyden i en artikel, jeg havde skrevet til et fagblad på baggrund af interviews med to medarbejdere, der udtalte sig (ikke særligt kritisk) om rationalet bag og vilkårene for arbejdsmiljøarbejdet, som de stod for. De havde (efter visse modererende rettelser) godkendt artiklen. Som så åbenbart blev opsnappet af den kommunikationsmedarbejder, der - så vidt jeg forstod - i mellemtiden var blevet ansat. Jeg fik at vide, at menige medarbejdere ikke længere måtte udtale sig til pressen. Undrede mig over, hvorfor DSB fandt denne styring nødvendig. Og hvordan den harmonerede med retningslinjerne for ytringsfrihed i det offentlige. Endsige billedet af en åben, moderne og troværdig organisation, som virksomheden ellers forsøger at skabe. Jeg var målløs over kommunikationsmedarbejderens mangel på indsigt i journalistisk etik og arbejdsmetode. Hun lød som om, hun oprigtigt troede, at hun kunne bestemme vinklen og ændre i kollegernes citater. Hun pegede ikke på faktuelle fejl. Historien var i øvrigt temmelig tandløs, og så meget desto mere virkede reaktionen ude af proportioner. Som min lillebror engang sagde: For meget styr bliver til minus styr.
Har forstået, at Paula Larrain ikke mere ønsker at debattere DSB versus DR/Abild versus Larrain versus Fogt versus Larrain - versus rigtig mange andre.
Det lyder ærligt talt rigtig rart. Det vil gøre det betydeligt mindre krumme-tæer-pinligt at følge med i pågældende debat.
/Jan
Uhyrligt hvad Laura Larrain kan få ud af det her, og begrundelsen kan alene være, at hun danser den nødvendige stammedans til at få sig et nyt kommunikationsjob, hvor man kan sidde og trone med sin bedrevidende holdninger.
Sagen handler om DSB, der forvalter borgernes penge - hvor det naturligvis er helt legitimt at undersøge om DSB forvalter pengene i pagt med loven og i respekt for, at det netop er borgernes penge.
At Paula Larrain mener, at der er rent mel i posen fra DSB´s side, må alene henhøre til det automat-forsvar enhver offentlig virksomhed stiller med. Selvom det grangiveligt er meget naivt.
Jeg tænker en del på, om kommunikation og journalistik har en fremtid i samme forbund. Håbet er, at vi hver især respekterer det job vi hver især har - forsvinder respekten og bliver hverdagen fyldt med undergravende virksomhed, kan jeg kun se, at kommunikationsfolkene må have deres eget forbund, hvor de så kan sidde og pege fingre.
Og hvad forbundet måske skulle se på, så er der også problemer med journalister, der er superdygtige til deres job som analyserende og kritiske journalister, for derovre i Paula Larrains lejr, blive man betragtet som farisær, whistleblower og illoyal, hvis man på sin balkort ikke kan demonstrere den stammedans, som Paula Larrain er i fuld gang med.
Danmark skulle jo gerne være et land, der vedkender sig Grundloven og pressens rolle i et demokratisk samfund - og ikke opføre sig som et lille sogn, hvor sladder og diverse fornedrende spydigheder skal være dagens orden.
Lars, Se indlæg oven for og på blog. Uffe er naturligvis the on and only Gardel :-)
Flere