DR’s sparekniv ramte København hårdt – men ikke hårdt nok, mener DF

Med 323 nedlagte stillinger blev København hårdest ramt af sparerunden i DR. Det viser tal, som Journalisten har fået fra DR. Men Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, mener, der skulle have været flere fyringer i København 
  • Ólafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix
    Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, mener, at DR skulle have fyret flere i København og færre i Aarhus og Aalborg.
25.10.2018 · 08:55

I alt blev 323 stillinger nedlagt i DR-Byen i København, da DR gennemførte den største sparerunde i mediehusets historie i forrige uge. Det viser nye tal, som Journalisten har fået oplyst af DR.

Nedskæringen i København svarer til 85 procent af alle stillingsnedlæggelserne i DR, og dermed er DR’s hovedkvarter blevet 15 procent mindre målt på antallet af stillinger. Til sammenligning er afdelingerne i Aarhus og Aalborg blevet henholdsvis 14 og 12 procent mindre.

Alligevel havde Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, gerne set, at DR’s nedskæringer i København havde været endnu større.

”Selv om langt de fleste fyringer selvfølgelig er i København, så mener jeg stadigvæk, at der skulle have været endnu flere i København og altså færre i Aarhus og Aalborg,” siger Morten Marinus.

Hvorfor er det vigtigt for jer, at de fleste fyringer falder i København?

”I forvejen bor de fleste journalister i København, det gælder ikke kun DR, det er alle, og vi mener, at DR skal afspejle hele Danmark bedre – derfor mener vi også, at når der så skulle være fyringer, så var det København, der skulle holde for,” siger Morten Marinus.

(Artiklen fortsætter under figuren)

DF: For mange fyrede i Aarhus og Aalborg

Fyringsrunden er en konsekvens af medieforliget, som betyder, at DR skal spare knap 20 procent de kommende fem år. Det er også bestemt fra politisk side, at DR’s P4-stationer skal holdes fri af besparelser.

Derimod blev DR’s afdelinger i Aarhus og Aalborg altså også ramt af sparekniven. Morten Marinus undrer sig over, at der kom så mange fyringer på DR Sporten i Aarhus og DR Viden i Aalborg – to afdelinger, som DR rykkede ud af DR-Byen i København fra henholdsvis januar 2018 og januar 2017.

”Allerede dengang man besluttede at flytte dem, skulle man jo være mere end almindeligt tonedøv, hvis ikke man vidste, at der ville komme en sparerunde på minimum 12 procent, som denne her første sparerunde i DR er på. Derfor har jeg undret mig over, at man har fyret så mange i Aarhus og Aalborg,” siger Morten Marinus.

Han mener, at prioriteringen giver anledning til at holde øje med, om DR opfylder sine public service-forpligtelser, især på sportsområdet.

Generaldirektør: Vi vil afspejle hele Danmark

Der er ifølge DR ikke gennemført nettobesparelser på P4-stationerne. Men fire DR-ansatte på P4 har indgået frivillige fratrædelsesaftaler, og en enkelt medarbejder på DR Sjælland er blevet varslet fyret, hvilket ifølge DR er sket ”som led i omprioriteringer af opgaverne i DR’s distrikter”.

DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, forklarer i et skriftligt svar til Journalisten, at det har været vigtigt, at DR efter spare- og udviklingsplanen spejler hele Danmark.

”Derfor friholder vi med planen DR’s distrikter helt for besparelser, og vi tilfører samlet set flere midler til DR’s regionale dækning med oprettelse af en indlandsredaktion i Aarhus med nye journalistiske stillinger. Langt størstedelen af besparelserne, 87 procent, tages i København,” skriver Maria Rørbye Rønn.

Med de 87 procent henviser hun til, hvor stor en del af besparelserne og altså ikke alene fyringerne, som rammer København.

Besparelserne i Aarhus og Aalborg afspejler blot en beslutning om at skære ned på bestemte områder: For eksempel sport og livsstil, som laves i Aarhus.

”Og i Aalborg berører det eksempelvis videnskabsindholdet og nogle web-aktiviteter, som er placerer dér,” forklarer Maria Rørbye Rønn.

Kommentar

25/10/2018 - 16:19

Anne Pallesen

Hvor bliver jeg bare provokeret af det her. Har DF ingen skam i livet? Det er slemt nok i sig selv med fyringerne, men nu vil de også bestemme hvor. Og hvorfor går vores fagblad med på den skøre præmis og skriver artiklen? Det gad jeg egentlig godt at vide? I bedste mening....

25/10/2018 - 16:39

Kenan Seeberg

Du har helt ret, Anne. Journalisten bør gå hårdere til selve præmissen og stille spørgsmålstegn ved selve det at de forsøger at detailstyre politisk. Det er et ubehageligt skråplan, at de ikke respekterer armslængdeprincippet i forhold til public service. Og det bør Journalisten også forsvare, eller i det mindste spørge kritisk ind til.

25/10/2018 - 18:12

Gert Holmgaard Nielsen

Når man læser denne artikel, får man fornemmelsen af, at det er helt i orden og helt almindeligt, at en politiker bare skal bestemme, at der skal skæres dybt i en journalistisk arbejdsplads, og derfor er næste naturlige skridt, at han da også gerne vil bestemme, hvordan der skal skæres. Jeg er fuldstændig enig med Anne Pallesen og Kenan Seeberg. Det her er et skråplan, som vi alle tumler ned ad, hvis vi ikke vedholdende modsætter os den politiske præmis, som DF har haft held til at indføre, nemlig en afskaffelse af armslægdeprincippet.

25/10/2018 - 18:28

Helle Hellmann

Jeg er ganske enig i ovenstående indlæg. Hvorfor æder vort fagblad som en selvfølge præmissen, at et enkelt parti kan styre så vigtig et medie for folkestyret og demokratiet som DR?

25/10/2018 - 18:42

Mette Fugl

Pinlig journalistik. Eller journalistik er der vist ikke tale om

25/10/2018 - 20:27

Øjvind Hesselager

Kære debattører

Tak for ordene. I den bedste af alle verdener kan journalistik altid bliver bedre - det gælder helt sikkert også hos os.

Men: Når jeg læser jeres kritik og sammenfatter, så ser det ud til, at jeres frustration primært kan føres tilbage til, at Dansk Folkeparti har fået en afgørende stemme, når det handler om DR.

Jeg synes derfor, I skulle bruge jeres engagement på at argumentere mod en politik, I er imod - i stedet for at kaste jer over Journalisten.

Eller helt kort: Don't shoot the messenger!

:-)

Mvh

25/10/2018 - 20:32

Anne Bollerslev

Som én af de "sindede" i Aalborg synes jeg, det er interessant at se min lille redaktion, DR Ligetil, omtalt som "nogle web-aktiviteter". Det drejer sig om DR's nuværende nyhedstilbud til såkaldt usikre læsere - altså personer, der har svært ved at læse, ordblinde og personer med dansk som andetsprog. Disse "web-aktiviteter" bliver nedlagt med udgangen af 2019 og skal erstattes af et nyt tilbud, som endnu ikke er udviklet. Vi er tre ud af fire på redaktionen, der mister vores arbejde på den konto. På videnskabsdelen er en grafiker og en fotojournalist blevet opsagt.

25/10/2018 - 20:39

Øjvind Hesselager

Kære Anne

Tak for din præcisering, som gør os alle sammen klogere. Det er ikke altid, vi kan nå den detaljeringsgrad.

Mvh

26/10/2018 - 10:59

Helle Hellmann

Til redaktøren. Du kan tydeligvis ikke skelne mellem kritik af budskab og budbringer. Jeg kritiserer ,at budbringeren ikke stiller særligt gode spørgsmål. Min kritik af DF går jeg andetssteds hen med. At komme med automatreaktionen om ,at man altid kan blive bedre viser kun, at du har så travlt med at feje for egen dør, at du glemmer at høre efter.

26/10/2018 - 11:30

Øjvind Hesselager

Kære Helle

Tak for din kritik.

Måske forstår jeg ikke, hvad du mener, når du skriver:

"Hvorfor æder vort fagblad som en selvfølge præmissen, at et enkelt parti kan styre så vigtig et medie for folkestyret og demokratiet som DR?"

Jeg læser det sådan, at du savner en beskrivelse af processen bag, som ikke er med i nyhedsvinklen.

Men jeg synes vi har beskrevet det politiske "arbejde" omkring DR flere gange.

https://journalisten.dk/den-braendende-platform

Uddrag:

"Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har i lang tid ønsket at skære DR med 25 procent. Bestyrelsesformand Michael Christiansen forsøgte at møde politikerne på halvvejen med 10-12 procent. Helt frivilligt naturligvis. Men 10-12 procent var ikke nok.

16. marts 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en politisk aftale om, at DR skal igennem den største besparelse nogensinde.

”Det er aldrig før sket, at DR er blevet skåret med 20 procent,” sagde Mette Bock.

”Det er den brændende platform, jeg tror, at der skal til, for at DR kan gentænke sig selv,” tilføjede Mette Bock.

DJ-formand Lars Werge kaldte aftalen en ”massakre på dansk public service-indhold”.

Og DR’s fællestillidsmand, Henrik Friis Vilmar, fandt beslutningen ”frygtelig”.

Henrik Friis Vilmar, fællestillidsmand, DR

”Jeg kan ikke forstå, hvad DR har gjort forkert,” sammenfattede han.

Medieforsker Frands Mortensen siger, at DR ikke bliver beskåret, fordi man har gjort det dårligt. DR har sådan set bare gjort det, som politikerne gennem årene bad dem om – ved for eksempel at oprette flere tv-kanaler.

”DR levede op til politikernes krav om public service, men DR skulle ikke have lykkedes så godt,” siger han.

Vi har også forsøgt at se sagen fra DJs side: https://journalisten.dk/dj-om-medieforliget-vi-tabte-kampen-om-dagsordenen

Uddrag:

”Vi må med beklagelse sige, at vi tabte kampen om dagsordenen. Man kan ikke udelukke, at det har været med til at gøre vejen til at beslutte de her ting i medieforliget lidt lettere. Der har ikke været den samme modstand imod det,” siger Lars Werge.

Mvh

26/10/2018 - 12:41

Ole Reitov

Danske medier har af gode grunde fokuseret meget på DF's politiske styring. Sjovt nok taler DF ofte om at DR skal afspejle hele Danmark, men DF taler aldrig om at Danmark skal leve op til UNESCO's 2005 konvention om "beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed." Så kære aktive journalister lav et virkelighedscheck. Lever DR op til konventionen? Beskytter og fremmer regeringen konventionen? Og hvordan er det nu lige med DF og partiets forhold til og respekt for internationale konventioner

28/10/2018 - 02:14

Andreas Hansen

Øjvind - synes, du svarer uden om det essentielle: Hvorfor spørger journalisten ikke til det manglende armslængdeprincip?

28/10/2018 - 11:02

Øjvind Hesselager

Kære Andreas

Jeg har tænkt en del over det spørgsmål. Og også drøftet det med kompetente mennesker hen over morgenkaffen. :-)

Nu prøver jeg at sætte perspektiv på:

Hvis nyheden havde handlet om armslængdeprincippet, så er det klart, at spørgsmålet havde været aktuelt. Men her handler det om at et parti – på baggrund af hvordan en fyringsrunde proportionalt har fordelt sig rent geografisk - udtrykker ønske om, at et landsdækkende statsfinansieret medie har sine journalister spredt mere ud over landet.

Er det ønske en udfordring af armslængdeprincippet?

Som jeg forstår begrebet og dets oprindelse, så handler princippet om, at politikerne skal støtte og ikke styre kulturpolitikken. Og i det konkrete eksempel, er der vel ikke tale om nogen af delene.

Partiet fremsætter et ønske eller en holdning om, at mediet burde fordele sine medarbejdere anderledes ud over landet. Men: Der bliver ikke sagt, at hvis dette ikke sker, så får mediet færre penge.

Og siger partiet så noget, der ikke er en tolkning af det, der allerede står i public servicekontrakten 2019-21:

”DR skal tilbyde en bred samfundsmæssig dækning og afspejle mangfoldigheden af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i de forskellige rigsdele.”

file:///C:/Users/oeh/Downloads/drs_public_service-kontrakt_for_2019-2023_04a8719c%20(2).pdf

Det samme stod i øvrigt i kontrakten 2017-2019.

Og det er vel legitimt nok at mene, at fordelingen af medarbejdere har betydning for hvordan DR kan løfte denne opgave?

Derfor: Hvis vi skulle have lavet en større historie end den pågældende nyhed om, hvordan fyringerne fordelte sig, og hvad en central spiller mener om det, så tror jeg snarere, vi skulle have spurgt partiet:

Vil I fremover fremsætte krav om hvor mange medarbejdere mediet har boende i hvilke landsdele?

Og derpå skulle vi have undersøgt, om dette krav – hvis det blev bekræftet - har gang på jord. Så var vi bare ovre i en historie, der handler om noget helt andet end hvordan fyringerne fordelte sig – som jo er afsættet. (Og som ville kræve, at jeg afsætter flere ressourcer til den daglige nyhedsdækning). :-)

Men det kan sagtens være en spændende opfølgning. Og det kan sagtens vise sig at blive relevant. I 2013 spurgte Dansk Folkeparti således kulturminister Marianne Jelved, hvordan det kunne være, at antallet af medarbejdere steg på TV2s københavnerredaktion, mens der var ”tomt” på Kvægtorvet.

https://journalisten.dk/ministeren-fastslaar-tv-2-skal-mest-ligge-paa-fyn

Derpå understregede ministeren, at der ikke måtte ske yderligere forskydning i aktiviteterne fra Odense til København, hvilket også blev skrevet ind i medieaftalen.

Jeg mindes ikke store protester dengang i øvrigt. Var det en krænkelse af armslængdeprincippet? I så fald var den nok af gammel dato. For det stod allerede i TV2s public service-tilladelse fra 2003, at “selskabets hovedsæde og centrale nyhedsredaktion skal være placeret i Odense” – hvilket jo kræver at nogle medarbejdere, arbejder der.

Og mere overordnet:

Hvis vi nu antager, at der er opstået en ny parlamentarisk situation, hvor et parti går tættere på en egentlig detailstyring af et statsligt medie – udfordring af armslængdeprincippet - skal man så spørge kritisk ind til det, hver gang man som journalist mener, man ser et symptom på denne udvikling?

Journalisten har jo – som jeg har vist eksempler på i mine svar ovenfor – forsøgt at undersøge denne sag tidligere.

Og opstår der ikke et tidspunkt, hvor – undskyld det slidte udtryk – det nye paradigme (vi vil blande os mere end normalt-paradigmet) er så etableret, at det bliver herfra dækningen går?, og hvor det ikke er journalisten, der skal stille spørgsmålet – men dem, der er uenige i partiets budskab?

Og er det så overhovedet partiet, som har denne vision, man skal spørge?

Skal man i virkeligheden ikke spørge de partier i forligskredsen, der lader dette ske? (Som i eksempler med TV2, hvor det jo er ministeren, der reagerer efter og måske på grund af Dansk Folkepartis forespørgsel).

Der skal jo være et flertal, så andre partier accepterer altså situationen. Hvis armslængdeprincippet er brudt omkring DR, må det derfor være kulturministeriet, der skal udfordres. Det er ministeriet blevet. Og svaret var en afvisning.

Og der kunne vel også lyde kritik fra DR om at armslængdeprincippet er brudt. Men selv de dele af public-service kontrakten, hvor der helt sikkert er øget detailstyring, har kun medført meget begrænset reaktion fra DR:

Der er ”enkelte steder, hvor detaljeringsniveauet er skærpet yderligere. Det er klart, at det havde vi gerne været foruden,” lød det forsigtigt fra DR.

Jeg erkender selvfølgelig, at det udsagn skal vejes på en guldvægt rent journalistisk. For store dele af DR kan jo godt føle sig under massivt pres, selv om generaldirektøren ikke siger det.

Og det er vel i virkeligheden den måske mest interessante historie om DR lige nu:

Det kan godt virke som om, at DR er blevet – pænt sagt – bedre til at bøje sig for de politiske vinde, inden de rammer institutionen. Det gælder både satire, julekalendere og hvor redaktionerne ligger.

Og derfor skal vi selvfølgelig holde øje med, om DR nu begynder at flytte flere aktiviteter ud i landet. Pludseligt. Og helt frivilligt …

God søndag! Tak for udfordringen. :-)

Mange venlige hilsner

Seneste jobopslag

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Pressechef til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 16.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11