search

DRs selvmål

Ingen står omklædt og klar i kulissen til at lave den kritiske sportsdækning, når DR lukker ned. TV2 Sport vil begejstre, mens aviserne går andre veje.

Ingen står omklædt og klar i kulissen til at lave den kritiske sportsdækning, når DR lukker ned. TV2 Sport vil begejstre, mens aviserne går andre veje. DR helkikser dermed en oplagt chance for at sætte sig på den store frie banehalvdel for uafhængig og kritisk sportsjournalistik.

DRs selvmål: Tegning: Morten Voigt

Tegning: Morten Voigt

 

SPAREPLAN. Ved kantinebordene hos DRs norske søsterkanal NRK ryster medarbejderne på hovedet over DRs beslutning om at opgive transmissioner fra ikke mindst VM i fodbold og OL.

»Hvis du ser på, hvor mange timers tv du får, og hvor mange seere du kommer i kontakt med, så er sport generelt ikke dyrt tv,« siger sportschef på norske NRK Øyvind Lund.

Mens DR reducerer sin bemanding kraftigt fra de nuværende godt 30 journalister, har NRK 50 journalister, der er delt i en nyheds- og en underholdningsredaktion. Satsningen skyldes, at NRK bruger sporten som et lokomotiv, der samler seerne.

»Her er sport og underholdning helt afgørende,« fastslår Øyvind Lund, der ikke ønsker at kommentere situationen på DR.

DRs mediedirektør Lars Grarup ønsker ikke at gå ind i en sammenligning med norske NRK.

»Der er helt forskellig konkurrencesituation i de enkelte lande. Udviklingen inden for rettigheder er længere fremme i Danmark end i Norge. Der er ingen tvivl om, at al topsport kommer på betalingskanaler.«

Han får støtte fra konkurrenten på TV 2, direktør Per Mikael Jensen, der ser DRs disposition som en bekræftelse af, at TV 2 har set rigtigt med oprettelsen af betalingskanalen TV2 Sport.

»DRs besparelser er jo endnu et symbol på, at sportsrettigheder på højt niveau er på vej ud af public service-kanalerne,« siger Per Mikael Jensen.

DR vil fremover nøjes med at leve op til public service-kontraktens ord om dækning af mindre idrætsgrene samt nyhedsstof.

Og DR ved godt, at det betyder tab af seere og dermed en svækket position for public service-stationen.

»Sport hiver nogle danskere ind på DR, som ikke ville have været der i forvejen,« erkender mediedirektør i DR Lars Grarup.

Spørgsmålet er, hvor stor katastrofen bliver for DR. En undersøgelse gennemført af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut i 2004 dokumenterer, at 60 procent af alle mænd, der ser tv, er interesserede i sport. Men leder af DRs afdeling for medieforskning Lars Thunø tror ikke, at seertabet bliver voldsomt.

»Det vil være målbart, men ikke havde stor effekt,« sammenfatter han.

Et er det faktuelle tab. Noget andet er DRs anseelse. Her er usikkerheden stor: Hvor længe vil danskerne være sure over at betale licens til en kanal, der ikke serverer de store sportsbegivenheder, der før samlede nationen?

Lars Thunø er ikke sikker i sin vurdering:

»Der vil være tale om et tab af image, men måske kun på kort sigt.«

Mens DR nedtoner konsekvenserne af at skrue ned for sporten, taler andre med store bogstaver.

»Det er en katastrofe for DR og for sporten i Danmark,« mener Tommy Poulsen, sportsjournalist på Horsens Folkeblad og repræsentant for Foreningen Danske Sportsjournalister.

»Det vil rokke ved mediebilledet i Danmark. TV2 Sporten vil tage sig af underholdningen, Internettet vil sætte sig på det faktuelle og den hurtige nyhedsformidling, mens baggrundsstoffet fremover kun vil være at finde i aviserne.«

Han får støtte fra Henrik Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut og tidligere sportsjournalist på Jyllands-Posten.

»DR har kun båndmaskiner og klip fra andre kanaler. Og så kan de lige så godt lukke det hele,« siger han.

DRs timing er uheldig. Besparelsen falder præcis, mens TV 2 skubber flere og flere rettigheder over på TV2 Sport. Med andre ord: DR skruer ned for bemandingen og budgettet i en situation, hvor banen lå fuldstændige åben for en kritisk og uafhængig public service-kanal.

»I stedet for at udnytte deres store publikum og uafhængighed lægger DR sporten død,« siger Henrik Brandt.

Og Steen Ankerdal, formand for Danske Sportsjournalister, mener, at DRs beslutning betyder, at dansk sportsjournalistik kommer til at mangle en uafhængig kanal.

»Vi mister en kanal og en journalistik, som principielt og i praksis har været totalt uafhængig af kommercielle interesser,« siger Steen Ankerdal, der selv har været ansat på TV2 Sporten.

»For selv om TV 2 måske ikke er påvirket af sponsorerne, så er problemet, at du altid kan diskutere, om journalistikken er i orden, når der er sponsorer i kulissen.«

Kritikerne kan nævne mange emner, som DR nu risikerer at svigte, og som andre ikke kan eller vil løfte.

Alene spillet om rettighederne kunne være interessant at se på for en station som DR, der har meldt sig ud af rettighedsræset. I dag forpligter køberne af rettighederne sig til at sende et bestemt antal minutter eller kampe – ligegyldigt om spændingen for længst er forduftet fra turneringen.

»De historier kunne seerne godt fortjene at se på tv, og DR havde muligheden. Men det bliver svært med en mindre redaktion og uden sportsredaktør,« siger Kirsten Frandsen, associate professor i sportsjournalistik.

Samtidig med, at DR misser den store historie, risikerer stationen også en dårligere daglig dækning, fordi journalisterne kommer for langt væk fra stofområdet.

»DR mister fornemmelsen for sportsverdenen,« siger Kirsten Frandsen, »og man får dermed langt sværere ved at samle de kritiske vinkler op. Du kan ikke bare komme dumpende og ville afsløre noget.«

Besparelserne ses som kulminationen på DRs manglende interesse for sporten som selvstændigt journalistisk område.

»DR har været for sløve til at produktudvikle. Det har ikke været prioriteret,« fastslår Henrik Brandt, Idrættens Analyseinstitut.

»Ledelsen i DR har altid haft et ambivalent forhold til sport, hvorimod Schleimann (TV 2s første direktør, red.) gav sin redaktion optimale betingelser,« supplerer Kirsten Frandsen.

Denne laden stå til fremgår også af, at DR har afvist at anerkende de mange udspil til magasinprogrammer, som sporten i et forsøg på produktudvikling har forelagt chefredaktionen.

Claus Bøje, der i 30 år har redigeret programmet Sportsånden på P1, peger på, at DR generelt har betragtet sportsredaktionen som et reservat, der nok kunne levere, men ikke skulle evalueres.

»DR har ladet sporten køre, den sælger sig selv,« siger Claus Bøje. Han mener, at DR for længst burde have grebet ind over for mikrofonholder-journalistikken i sporten, som han synes er uden sidestykke i DRs almindelige nyhedsformidling.

»Har du hørt en eneste eliteidrætsudøver sige noget som helst interessant til en DR-mikrofon de seneste fem – nej ti eller femten – år?« spørger Claus Bøje.

Ikke meget tyder på, at det bliver TV 2, der samler de vinkler op, DR nu ikke har ressourcer til lave. Per Mikael Jensen påpeger, at seerne på den nye betalingskanal skal have topsport for pengene.

»TV2 Sport lever af begejstring og live-transmissioner. Det er nok ikke der, vi ser meget af den dybdeborende journalistik,« siger Per Mikael Jensen – og tilføjer:

»TV2 Sport er ikke en public service-station, der trevler Danmarks Idrætsforbunds budgetter op.«

Allerede før TV2 Sport gik i luften, var TV 2 blandt andet som sponsor for Viborgs kvindelige håndboldhold, hvilket har rejst kritiske røster om, at stationen ikke er uafhængig i sin dækning. Den form for kritik vil ikke blive mindre af, at FCKs stærke mand, Flemming Østergaard, nu træder ind i TV 2s bestyrelse.

Og der er eksempler på, at TV 2 har ladet dækningen påvirke af sponsorerne.

Steen Ankerdal kan huske en episode, hvor TV 2-studiet som en humoristisk hilsen til sponsorerne var helt overdrevet plastret til i Mars-barer. Men det er i virkeligheden de usynlige aftaler, der er værst, påpeger han:

»Hvis I gør sådan, så gør vi sådan. Man kan aftale at dække noget, som man ellers ikke ville dække, fordi stationen har nogle rettigheder.«

Et eksempel kan være, at TV 2 lover DBU at dække damefodbold, mod at stationen får de attraktive a-landskampe billigere, nævner Ankerdal.

Der foregår et spil i kulissen. Og sikkert er det, at TV 2 ikke umiddelbart skruer op for dækningen af kritiske vinkler, fordi DR skruer ned.

»Vi kører videre, som vi har gjort hidtil,« siger Per Mikael Jensen. Hvilket vil sige, at magasinet LPS fortsat er TV 2 primære bud på en kritisk sportsdækning.

Per Mikael Jensen mener, at både DR og TV 2 har været gode eksponenter for en kritisk sportsjournalistik. Han har ikke meget tilovers for kritikere, der efterlyser mere analyse eller mere kritisk dækning.

»De skulle tage og lave det selv. Vi lever i et frit land. Det er så nemt at pålægge andre nogle forpligtelser,« siger han.

Og så er der kun en stor spiller tilbage – aviserne:

»Det her stiller store krav til aviserne,« siger sportsjournalist Tommy Poulsen, Horsens Folkeblad.

»Aviserne skal være endnu mere kritiske. Også fordi den hurtige nyhedsformidling på Internettet vil være ukritisk, da den i mange tilfælde vil være leveret af kilderne selv via pressemedarbejdere på forbundenes og klubbernes hjemmesider.«

Men i avisverdenen er der heller ikke ligefrem overflod af journalistiske eller økonomiske ressourcer. Og Steen Ankerdal tror ikke på, at aviserne sætter ressourcer af til en øget kritisk dækning.

»For aviserne kommer åbningen på det forkerte tidspunkt. For små 10 år siden ville pengene have været der til at fylde hullet ud efter DR. Men i dag er pengene for små,« siger han.

Og dermed kan en lang række historier forblive uberørte. Henrik Brandt, Idrættens Analyseinstitut, peger på flere kritiske vinkler, som dagbladene ikke samler op – for eksempel kommunernes byggeboom inden for sportsfaciliteter.

»Måske kan journalisterne godt, men det er ikke prioriteret, og der er ingen prestige i den kritiske tilgang. Der er mere prestige i at have navnet på Brøndbys nye træner et kvarter før alle de andre medier, og det flytter jo ingenting,« siger han.

Udviklingen i aviserne går generelt ikke mod øget kritik af idrættens strukturer. Ekstra Bladet har ganske vist dækket doping i cykelsporten intenst, og B.T. har fokuseret på økonomien i fodboldens verden. Men de to aviser satser i høj grad på en markedsføring af journalisterne, præcis på samme måde som med tv-værterne.

»Journalisterne bliver mere tydelige,« siger Ankerdal, der peger på, at kommentagen – en blanding af kommentar og reportage – samtidig er den genre, der bruges flest kræfter på.

»Mandag er der i både Ekstra Bladet og B.T. meninger om samtlige superligakampe fra en journalist, der både er reporter og ekspert på superligakampe. Journalisten snarere end stoffet træder frem,« siger Ankerdal.

Og synliggørelse af journalisten sikrer ikke den store baggrundshistorie eller dybe analyse. Eller som Henrik Brandt sammenfatter det:

»Jeg forventer, at når jeg åbner sportssiderne om morgenen, så vidste jeg ikke det hele i forvejen – og det kniber det med.« /

Fakta om DRs besparelser

  • 275-300 stillinger spares væk. Første fyringsrunde er i maj, de næste i juni og september.
  • 15 procent af DRs chefer fyres.
  • DR sparer 287,5 millioner kroner årligt.
  • 100 millioner kroner spares på administration/support.
  • 187,5 millioner kroner spares på programmer.

Fakta om sporten

  • DR sendte i 2005 i 4.800 timers tv. Heraf var de 212 om sport.
  • DR sendte i 2005 44.800 timers radio. Heraf var de 800 om sport.
  • DR brugte i 2005 fem procent af programomkostningerne på sport. Til sammenligning brugte DR syv procent på kor og orkester.
  • Sport udgør en større del af tv-forbruget end af sendefladen.
  • 64 procent af sportens budget spares væk.

Sport som droppes

  1. VM-fodbold 2010, OL 2008/2012, atletik, håndbold, cykling, speedway, skihop.
  2. Cykelmagasinet Aftentour lukkes.
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen