Danmarks Radios medarbejdere skal lære at holde de sproglige klichéer for sig selv. Derfor får de fra i dag 32 såkaldte sprogambassadører, som med en ny sprogpolitik i ryggen skal rydde op i de sproglige floskler og gøre journalisternes sprog mere levende og mangfoldigt. (Opdateret).

Om sproget på DR så fremover vil "blomstre som en forårsblomst" til trods for en travl dagligdag, vil tiden vise, men DR's nye sprogredaktør Martin Kristiansen tror på, at sprogambassadørerne vil resultere i et bedre sprog hos de enkelte medarbejdere.

»Vi er meget opmærksomme på, at tingene skal gå meget hurtigt, og at der derfor ikke er så megen tid til at arbejde sproget i det daglige. Så jeg vil ikke tale dunder, når der sker fejl og mangler med sproget, for det vil også ske i fremtiden, men sprogambassadørerne på de enkelte redaktioner vil være i stand til at fange tingene i det daglige,« siger Martin Kristiansen.

Sproget kom på dagsordenen allerede i begyndelse af årtiet under tidligere nyhedschef Lisbeth Knudsens ledelse efter et politisk ønske, som førte til en opfordring fra DR's bestyrelse til at se nærmere på medarbejdernes sprog. Dårligt sprog vil dog fortsat ikke føre til sanktioner til trods for sprogambassadørernes "øjne i nakken", fortæller Martin Kristiansen:

»I DR tolker vi opgaven med at have en sprogpolitik som en række hensigtserklæringer, der skal skabe debat om sproget internt i DR, men uden at vi vil have sanktionsmuligheder over for medarbejderne,« siger Martin Kristiansen.

Betyder den nye sprogpolitik, at tungere programmer som eksempelvis Deadline får et helt nyt sprogbrug?

»Vi har en forpligtelse til at formidle det svære stof til alle, og i forhold til sproglig gennemsigtighed skal man forsøge at gøre sproget forståeligt for alle seere. Men vi målgruppefikserer stadig vores programmer, så det er ikke så meget i programmer som Deadline, vi ønsker et simpelt sprog indført. Man skal dog stadig ikke tale indforstået,« siger Martin Kristiansen.

Dines Boertmann, der er tillidsrepræsentant for DR Nyheder, fortæller, at han bestemt hilser en sprogpolitik velkommen, »men det er ellers ikke noget, vi har hørt om ud over det, vi har kunnet læse i medierne i dag,« siger han.

»Vi vidste da godt, at der var noget på vej, men der er ingen, der har spurgt os, hvordan vi har det med en sådan politik,« fortsætter Dines Boertmann.

Til gengæld har hans egen afdeling i flere år haft en sprogpolitik til at vejlede især nye medarbejdere til at skrive korrekt.