Status på sindedagen: DR fyrer 205 medarbejdere

Sindedagen i DR er afsluttet. 205 medarbejdere bliver fyret, og samlet bliver der 382 færre stillinger i DR fremover. ”Det er alt for mange mennesker, som har mistet deres arbejde i DR i dag,” siger fællestillidsmand
  • Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
    ”En sort dag for Danmark,” lyder det i en udtalelse fra Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse i dag.
10.10.2018 · 15:51

DR’s sindedag er nu afsluttet. Og ledelsen har meldt ud, hvor mange der skal fyres oven på den politiske beslutning om at beskære DR med knap 20 procent. 

Samlet bliver der 382 færre stillinger i DR, skriver DR i en pressemeddelelse. 205 medarbejdere har i dag fået besked om, at DR har i sinde at afskedige dem.

”Det er frygtelig mange mennesker. Det er heldigvis færre, end vi først havde frygtet, men det er alt for mange mennesker, som har mistet deres arbejde i DR i dag,” siger fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar til Journalisten. 

64 medarbejdere har indgået aftale om frivillige fratrædelser. 87 stillinger er fundet gennem omplaceringer og nedlæggelse af vakante eller tidsbegrænsede stillinger. Desuden er 26 chefstillinger allerede nedlagt.

Prikkerunden fandt sted i morges

De medarbejdere, der er blevet fyret i dag, fik besked til formiddag. Af en intern DR-mail kl. 9.25 fremgik det, at den såkaldte prikkerunde var slut. Det vil sige, at alle de fyrede på dét tidspunkt var blevet informeret per telefon. Resten af dagen er gået med møder mellem ledelsen og de fyrede og deres tillidsmænd.

Til Journalisten siger fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar, at dagen trods omstændighederne er forløbet stille og roligt. 

”Folk har taget forskelligt imod de ubehagelige beskeder, nogle er blevet kede af det og vrede, men for det meste er det foregået stille og roligt,” siger han. 

Og nu har ledelsen altså meldt den samlede opgørelse ud. 

Dagens fyringer har ført til arbejdsnedlæggelser flere steder i landet. Det kan du læse mere om her.

Konsekvens af politisk aftale

Fyringsrunden er en konsekvens af den medieaftale, regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om i juni. Her blev det besluttet, at DR skal skæres med knap 20 procent. DR meldte efterfølgende ud, at der skal nedlægges op til 400 stillinger i hele huset.

Processen startede i september, da medarbejderne fik mulighed for at søge om frivillige fratrædelser, og da en række chefer blev fyret.

Dansk Journalistforbund udsendte tidligere på dagen en fælles udtalelse. Her står der blandt andet, at ”DR bliver svækket, og public service bliver forringet.”

”I en tid, hvor danske medier og dansk indhold og egenart er hårdt udfordret af de udenlandske, multinationale streaming- og distributionskanaler, er det den forkerte medicin, et flertal i Folketinget har udskrevet,” skriver hovedbestyrelsen.

Læs hele udtalelsen her

Opdateret kl. 16.07 med interview med fællestillidsmand Henrik Friis Vilmar

Kommentar

Seneste jobopslag

Studerende til kommunikationsenhed i europæisk topklasse

Lægemiddelstyrelsen
Ansøgningsfrist: 29.10

SoMe specialist til Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.10

Ambitiøs kommunikationschef

Kalundborg Kommune
Ansøgningsfrist: 05.11

Designchef til Zetland

Zetland
Ansøgningsfrist: 10.11

Netavisen Pio søger skarp politisk journalist

Netavisen Pio
Ansøgningsfrist: 29.10

Assisterende perspektivredaktør til Børsen

Børsen
Ansøgningsfrist: 29.10

ROBOT STORYTELLERS

Grouleff Communications
Ansøgningsfrist: 25.10

Chefredaktør til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 26.10

Skrivende redaktionsleder til FORSKERforum

Dansk Magisterforening
Ansøgningsfrist: 31.10

To studerende søges til Dansk Journalistforbund – DJ Rettighedsmidler

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 29.10

Adjunkt til TV- og Medietilrettelæggelse på DMJX

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 29.10

Nye undervisere og udviklere til Center for Journalistik på SDU

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 31.10