Et langt arbejdsliv i netjournalistikkens tjeneste sluttede i går for den første digitale journalist, der blev ansat i DR Nyheder for 24 år siden – dengang de færreste kunne se mulighederne i journalistik på nettet.

Charlotte Persøe er navnet på den journalist, der i går holdt sin afskedsreception i DR Byen.

”Det er vildt at tænke på den udvikling, jeg har været vidne til,” siger hun.

”Jeg var den eneste ansatte i begyndelsen. De andre på redaktionen var to journalister lånt fra TV Avisen og to fra Radioavisen,” siger Charlotte Persøe, der slutter som udviklingsredaktør i DR Nyheder Web, Mobil & Tekst-tv for at gå på pension.

Hendes første job som digital reporter var faktisk på Politiken.dk, men da Politikens ledelse ønskede at prioritere papiret over nettet, skiftede hun i 1998 til DR Nyheder, der lå i TV-Byen i 2860 Søborg.

Lille trafik, men glade brugere

Nyheder på nettet var nyt dengang, de fleste danskere havde et modem til at gå på nettet, og antallet af sidevisninger på historierne var meget beskedne set med nutidens øjne.

”Jeg tror, brugerne var glade og taknemmelige, men der var ikke synderligt mange af dem. Brugertallene er nogle helt andre i dag.”

De fleste danskeres netadgang var langsom, og derfor måtte historierne ikke fylde for meget.

”Det var journalistik i ministørrelse og billeder på størrelse med frimærker,” siger hun.

Charlotte Persøe var tiltrukket af muligheden for at kunne udgive nyhederne, når de var klar, 24 timer i døgnet.

”DR Nyheder var det første medie, der begyndte at opdatere døgnet rundt, og det var vi ret stolte over,” husker Charlotte Persøe.

Det var en ganske lille redaktion, der så sig selv som pionerer. Alt var nyt, og der blev opfundet nye greb. De første kandidattests, som i dag er nærmest obligatoriske op til et valg, blev lanceret, og brugerne fik mulighed for at stille spørgsmål til de højt profilerede journalister og korrespondenter i huset, ligesom valgresultater fra landets valgkredse blev opdateret løbende.

Nederst i hierarkiet

Men internt i DR var netnyhederne langt nede i hierarkiet. Langt under fyrtårnsmedier som Radioavisen, TV Avisen og magasinprogrammerne.

”Der var mange, der ikke kunne se perspektivet i at lave nyheder til nettet,” siger Charlotte Persøe.

I dag har nyhederne en central placering på forsiden af dr.dk, men i mange år skulle brugerne ind på en underside for at læse nyhederne, fordi programomtale havde den højeste prioritet på forsiden.

Til daglig var den lille online-redaktion placeret i et tidligere mødelokale, der blev brugt til at holde receptioner ved fødselsdage og jubilæer.

”Da en af værterne på TV Avisen fyldte 60 år og skulle holde reception, spurgte han, om vi ikke bare kunne tage en pause, fordi de skulle bruge lokalet. Han forstod ikke, at vi var en arbejdende redaktion,” fortæller hun.

Lang levetid på nettet

I dag bliver nettet – også internt i huset – set som en af de bedste muligheder for at nå et stort publikum med indhold med lang levetid.

”Nu kan du se reportager fra korrespondenter som Puk Damsgård have en lang levetid på nettet. Der kan nettet noget sammenlignet med mere flygtige medier som radio og tv.”

Faktisk er nettet blevet DR’s primære platform for både lyd, tekst og tv – og på nyhedsredaktionen er der skruet op for antallet af medarbejdere, antallet af nyheder og det visuelle udtryk.

I dag er nyhederne med Charlotte Persøes ord ’creme de la creme-produkter’.

”Nettet er noget andet i dag end tidligere, hvor der ikke var den store lydhørhed,” sammenfatter Charlotte Persøe.