Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:03 01.10.2021 Christian Lindhardt

DR’s ’Deadline’ skal have ny chef

Efter næsten 10 år som redaktionschef for DR-programmet ’Deadline’ stopper Heidi Robdrup som chef. Det oplyser hun selv på Facebook.

”Jeg synes, at både DR og ikke mindst seerne fortjener, at nye kræfter med jævne mellemrum kaster sig ind i kampen med friske idéer til fremtiden. Og jeg synes, at alle de fantastiske folkens, der er hjernerne og hjerterne bag ’Deadline’, fortjener at blive set med nye øjne,” skriver Heidi Robdrup.

Hun har været ansat i DR i 14 år, heraf næsten 10 år som chef for ’Deadline’, men har valgt at forlade ’Deadline’, når programmet er overleveret til en efterfølger.

”Nu vil jeg gerne lære noget nyt! Og når jeg har fået afsluttet alle projekter og overleveret til min efterfølger i løbet af januar, ryster jeg DR ud af pelsen og finder på, hvad jeg så skal kaste mig over,” skriver hun i opslaget.

SENESTE NYT

Flere nyheder