Julie Vorborg, mor til etårige Vega, lagde i slutningen af juli et privat billede af sin datter ud på billedtjenesten Instagram. Billedet viser lille Vega, der smiler over hele hovedet, efter at hun har spist en banan på badeværelset.
Den 20. august blev billedet, sammen med to andre billeder af små børn, brugt i en artikel på dr.dk, der bærer overskriften ”Eksperter: Stop med at lægge billeder af børn på Facebook”.
Budskabet i artiklen er, at forældre skal passe på, hvad de oploader af billeder af deres børn.
Også Christina Espensens barn, afbildet i ble, er med i den advarende DR-artikel. Christina Espensens private billedtekst, som også bruges på dr.dk, lyder: ”Så starter denne lille basse i dagpleje på tirsdag, det bliver spændende!”
Begge mødre siger nu til Journalisten, at de føler sig krænket af DR:
»Jeg ved godt, at det kan komme ud, men jeg synes ikke, det er fair at bruge det i en kritisk artikel om forældrerollen. Der er ikke noget hemmeligt i billedet, men når dr.dk bruger det, kommer det meget bredt ud, og det var ikke meningen,« siger Julie Vorborg.
Christina Espensen var også godt klar over, at hendes billede kunne komme ud, men hun kan heller ikke forstå, at hendes barn skulle på dr.dk i en kritisk artikel om forældrerollen. Hun siger, at hun ”er dybt chokeret” over at se billedet i artiklen i DR’s univers.
Redaktør på dr.dk Christian Lindhardt fastslår på den ene side, at DR gerne må bruge billederne, men erkender på den anden side, at DR ikke skulle have bragt netop disse billeder.
»Der gælder nogle andre hensyn, når det er børn. I det her konkrete tilfælde er det forkert af os at bringe det. Vi skulle have sløret dem, så man ikke kunne se, hvem de var. Vi gjorde det for at understrege en pointe i artiklen, men den pointe kunne vi godt have understreget på andre måder,« siger Christian Lindhardt, der efter Journalistens henvendelse har fjernet billederne fra dr.dk.
Bortset fra det rent presseetiske, hvor DR bringer billeder af identificerbare børn, mener DR ifølge Christian Lindhardt ikke, at der er noget juridisk, der forhindrer, at DR kan embedde offentligt indhold fra sociale medier og bruge det i historier, som DR publicerer og vinkler. Det formuleres således i artiklen på dr.dk:
”Hvis billeder af børnene ligger offentligt tilgængeligt, kan de også bruges lovligt på nogle tjenester på nettet. Som eksempel har vi på dr.dk lov til at bruge offentlige billeder, som vi kan søge frem gennem tjenesten Storify.”
Det fremgår ikke af artiklen på dr.dk, at DR generelt vil gøre således, men stationen understreger altså, at den er i sin gode ret. Men præcis den udlægning er mediejurist Sten Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet lodret uenig i.
»Det er forkert. At billeder er offentligt tilgængelige, gør ikke uden videre al senere brug lovlig. Det er kritisabelt, at DR har noget så juridisk forkert til at stå på deres hjemmeside,« siger Sten Schaumburg-Müller.
Søren Sandfeld Jakobsen, mediejurist fra Aalborg Universitet, er helt på linje med Sten Schaumburg-Müller.
»DR har tydeligvis misforstået reglerne. At de bruger billederne af børnene, krænker ophavsretten,« siger han.
Redaktør på dr.dk Christian Lindhardt fastholder, at dr.dk ikke gør noget forkert rent ophavsretligt, når de bruger Storify til at bringe billederne fra Instagram.
»Jeg mener ikke, at vi krænker ophavsretten. Vi viser, hvad folk selv har lagt ud. Vi har ikke downloadet billedet, og billedet ligger stadig på den oprindelige placering på Instagram, som vi viser gennem Storify. Vi viser det i vores miljø, men billedet ligger ikke på vores side,« siger han.
Forklaringen med, at dr.dk gerne må vise billederne via Storify, køber de to mediejurister dog ikke.
»Jeg forstår slet ikke deres argument. DR har en hjemmeside, hvor billederne fremgår, og det er sagens kerne. Det er en ny offentliggørelse af de her billeder. Hvis der var noget i billederne, der gjorde, at der var en klar offentlig interesse i, at de blev bragt, kunne DR måske forsvare brugen af billederne, men det er der ikke i de her billeder,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Sten Schaumburg-Müller er enig.
»Det med, at de ligger der, og så ikke rigtigt ligger der alligevel, lyder underligt. Man kan se de her billeder på DR’s side, og det er det afgørende,« mener Sten Schaumburg-Müller.
12 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars
Du spørger den "ansvarlige chef" - og det er jo mig - om hastighed på nettet behøver gå ud over kvaliteten af journalistikken, og om Journalisten ikke kunne stå for en anden form for "journalistik /kommunikation end at opfylde en følelse af hastighed."
Det håber jeg da også vi gør.
Jeg synes det er en god artikel. Den er i øvrigt ikke researchet til nettet, men optræder også på print. Der er to cases, to eksperter og en konfronteret DR-ansvarlig i artiklen. Det er fem kilder.
Den afdækker, at DR - måske opsigtsvækkende? - ikke mener visning af andres fotos uden downloadning krænker ophavsretten.
Hvilket vel er en principielt vigtig diskussion for fotograferne, blandt andet fordi der ikke er juridisk præcedens på området?
Med venlig hilsen
Kære Mikael
Jeg forstår ikke din kritik. Du har sikkert ret i, at der findes sprødere kiks i pakken end Journalisten, men at kalde den pågældende artikel "halve sandheder" er unfair.
Artiklen beskriver en broget virkelighed, hvor DR har en radikal anden udlægning af ophavsret end de introducerede eksperter.
DR mener kort sagt, som jeg læser teksten, at så længe DR ikke foretager en selvstændig digital lagring på egen server af det pågældende billede, så har DR ikke krænket ophavsretten. Eksperterne mener omvendt, at det ikke er selve downloadningen, der er afgørende. Det er selve visningen.
Journalisten kunne sagtens have skrevet en entydig historie, fx ved ikke at høre DR, hvilket så ville være i strid med god presseskik. Og heller ikke særligt befordrende for den debat vi gerne vil sætte i gange og som jeg prøvede at vitalisere med mit opråb: Hvilken lov?
Sagen er i al sin enkelhed, at DR har en given tolkning, der giver DR nogle attraktive muligheder, men at denne tolkning umiddelbart strider mod den udlægning eksterne og uafhængige eksperter har.
Det er ikke en halv sandhed. Det er en hel sandhed med indbygget uenighed.
Dermed er der lagt op til opfølgning: Hvad er praksis andre steder i branchen? Hvordan tolker andre loven? Er der faldet juridiske afgørelser, der støtter/udfordrer DR eller eksperterne?
Tak for dit skub til debatten.
Mathias - hvor finder du den oplysning? Man
Det nærmeste, jeg kan komme, er denne passage fra Terms of Use:
Instagram does not claim ownership of any Content that you post on or through the Service. Instead, you hereby grant to Instagram a non-exclusive, fully paid and royalty-free, transferable, sub-licensable, worldwide license to use the Content that you post on or through the Service, subject to the Service's Privacy Policy, available here http://instagram.com/legal/privacy/, including but not limited to sections 3 ("Sharing of Your Information"), 4 ("How We Store Your Information"), and 5 ("Your Choices About Your Information"). You can choose who can view your Content and activities, including your photos, as described in the Privacy Policy.
Men det giver Instagram lov til alt muligt - ikke alle mulige andre lov til alt muligt. Tværtimod understreger Instagram meget kraftigt den der lille detalje, der hedder rettigheder til billederne, når det gælder APIens Terms of Use. :
Comply with any requirements or restrictions imposed on usage of the photos by their respective owners. Remember, Instagram doesn't own the images - Instagram users do. Although the Instagram APIs can be used to provide you with access to Instagram user photos, neither Instagram's provision of the Instagram APIs to you nor your use of the Instagram APIs override the photo owners' requirements and restrictions, which may include "all rights reserved" notices (attached to each photo by default when uploaded to Instagram), Creative Commons licenses or other terms and conditions that may be agreed upon between you and the owners. In ALL cases, you are solely responsible for making use of Instagram photos in compliance with the photo owners' requirements or restrictions.
http://instagram.com/legal/terms/
http://instagram.com/about/legal/terms/api/
Journalisten hører ikke til de bedste journalistiske produkter på nettet, hvilket denne artikel er et godt eksempel på. Den er kun halvfærdig og lader læseren stå tilbage med - i bedste fald - lutter spørgsmål - i værste fald halve sandheder og lomme juristeri af yderst tvivlsom karakter. Der er efterhånden flere eksempler på at mediehuse mener de må bruge andres materiale uden at spørge først, mens de naturligvis ikke syntes andre må bruge deres..
Øjvind - helt ærlig kan jeg blot undre mig over, at den ansvarlige chef på Journalisten stiller spørgsmål på denne måde i stedet for at sikre de bliver stillet i den journalistiske fremstilling inden artiklen rammer os læsere. Jeg er helt med på nettet skal skabe en ånd af hastighed og liv, men det behøver vel ikke gå ud over kvaliteten, når vi ikke ligefrem snakker breaking news (som bliver brugt helt unødigt på nettet...)
Sagt på en anden måde - kunne Journalisten.dk ikke vise man kan bruge de efterhånden brede transportveje til en anden form for journalistik /kommunikation end at opfylde en følelse af hastighed
Flere