»Der er uomtvistelige tegn på, at nogle med nettets hurtighed inspireres af den kinesiske kopivareindustri. Den stil er der ikke nogen, der vinder på i længden.«
KOPIJOURNALISTIK. I takt med den stigende konkurrence på internettet breder der sig en destruktiv tendens, der på sigt er underminerende for den selvstændige journalistik.
Det er tendensen til at plagiere: At tage andres historier og "gøre dem til sine egne" ved at ringe til de samme kilder og lave samme vinkling.
Hidtil har der været en code of conduct gående ud på, at man krediterer det medie, historien først har været i – medmindre man selv bringer historien afgørende videre ved at inddrage andre kilder eller vinkle historien helt om.
Sådan er det åbenbart ikke mere.
Politiken
12. november satte Altinget.dk historien om, at Morten Messerschmidt vil tilbage i Folketinget online klokken 11.46. En time senere, 12.51, havde Politiken den identiske historie, men uden kreditering og med eget citat. Det førte til, at Berlingske via et Ritzau-telegram citerede Politiken for nyheden.
Berlingske
21. november bragte vi nyheden om, at Konservative havde sat hovedsædet i Nyhavn til salg. 22. november havde Berlingske samme historie – uden kreditering. Berlingskes kopi førte til et citat på Bt.dk, som Ritzau efterfølgende krediterede.
Jyllands-Posten
28. november klokken 11.45 havde vi nyheden om, at Manu Sareen overtager Lone Dybkjærs plads i Folketinget. Ritzau sendte rulletelegram ud med kreditering af Altinget.dk, men alligevel valgte Jp.dk at bringe sin kopiversion uden kreditering og med egne citater klokken 13.21. Tilmed satte JP sin kopi på Ritzaus citattjeneste og blev krediteret i Radioavisen for historien.
Børsen
Torsdag 20. januar omdanner Børsen artiklen "Forbrugerrådet ønsker EU-regler på transfedtsyre" til "Forbrugerrådet: Nødvendigt med fælles EU-regler for transfedtsyre". Plagiator mener sig – på vores forespørgsel – inden for gældende citatregler, fordi man selv har været i kontakt med kilden og har spurgt, om hun er citeret korrekt i Altinget.dk's artikel.
Da der efterhånden optrådte flere og flere eksempler på kopi-journalistik, sendte Altinget.dk i forrige måned et brev om problemet til chefredaktionerne på Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken. Berlingske og JP svarede ikke på henvendelsen, mens svaret fra Politiken reelt var et forsvar for plagiatet med den argumentation, at "pol.dk har skrevet historien fuldstændig fra bunden efter selv at have talt med Messerschmidt".
Man kan undre sig over, at ambitionsniveauet ikke er højere. Altinget.dk bliver næppe ramt hårdere end andre specialmedier. Men der er uomtvistelige tegn på, at nogle med nettets hurtighed inspireres af den kinesiske kopivareindustri. Den stil er der ikke nogen, der vinder på i længden.
Rasmus Nielsen og Erik Holstein er henholdsvis chefredaktør og journalist på Altinget.dk.
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hej Rasmus og Erik, det som I beskriver kalder jeg for den journalistiske fødekæde, og det er vist blevet helt normalt, at der på alle medier er ansat journalister, som sidder og lurer på, hvad de andre medier bringer af nyheder, så de lynhurtigt kan fabrikere en let omskrevet version.
I gamle dage da nyheder kun blev trykt på avispapir, da var man aldrig i tvivl om, hvem der var først ude med de specielle historier, for de andre aviser kunne selvsagt først trykke deres version af historien dagen efter.
Men Internettet har medført, at den samme nyhed og historie kan være spredt ud til alle medier inden for få minutter, og så bliver det jo pludselig diskutabelt, hvem der var hurtigst til at få lagt den givne historie on-line.
Det er meget svært at gisne om, hvilken betydning det vil få, hvis denne udvikling forsætter, når alle medier om nogle få år kun udkommer i digital form, men en ting er sikkert, det bliver ligegyldigt hvilket medie man køber, for de har jo allesammen de samme nyheder og historier.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Godt brølt, d´herrer! Eller rettere, I brøler jo netop ikke, men siger en slem sandhed sobert og veldokumenteret - næsten for pænt. Kopi og plagiat er forsigtige omskrivninger af det rette ord, nemlig tyveri. Hvor er det mærkeligt, for ve den arme skolelærer, der glemmer at fortælle Copydan, hvis han tager 30 kopier af en avisside til sin klasse. Så er der ingen ende på, hvor uhyre vigtig ophavsretten er for journalister. Men "kopierer" man en kollegas arbejde er problemet åbenbart ikke nær så stort. Selvfølgelig kan der være tvivlstilfælde. I de eksempler I nævner, kunne man vel forestille sig, at den samme kilde havde kontaktet flere medier med de samme oplysninger, hvorfor historierne kom til at ligne hinanden. Pressemeddelelser kan også være en kilde til, at den samme historie optræder næsten enslydende i flere medier på samme tid. Men bortset fra det er man alligevel sjældent i tvivl om, hvornår en historie reelt er planket. Sproget, vinklen og citerede udtalelser er som regel afslørende nok. Så held og lykke med kampen, måske var "kreditering og citat" et værdigt emne for en kommende fagfestival?